Søg
 

Gode råd til fagpersoner

Hvis du som fagperson oplever, at en elev, patient, bruger eller anden, du arbejder med, udviser tegn på psykose, kan det være svært at vide, hvordan du skal håndtere situationen. Nedenfor finder du vores råd.

Hvis du som fagperson oplever, at en elev, patient, bruger el.lign. udviser tegn på psykose, kan det være svært at vide, om det, du ser og bekymrer dig over, er almindelige reaktioner på kriser eller vanskelige perioder i livet.

Hvis tegnene fortsætter eller eskalerer

De første forandringer i forbindelse med udvikling af psykisk sygdom opleves forskelligt. Omgivelserne ser måske en ændret adfærd, som for eksempel: store humørsvingninger, tristhed eller trækken sig fra samvær. Den ramte kan føle sig mere angst, bekymret eller måske optaget af nogle oplevelser, der er svære at tale om.

Hvis tegnene på, at personen har det svært, ikke går over efter nogle uger, og du vurderer, der kan være behov for hjælp fra Psykiatrien, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad din rolle er , så det også bliver tydeligt for personen, du er bekymret for.


Tag samtalen med udgangspunkt i de tidlige tegn

Nogle gange kan den, der er ved at udvikle psykose, ikke selv erkende, at der er tale om en sygdom, ligesom det derfor kan være svært at forstå, at det er nødvendigt at få hjælp.

Selvom det kan være svært at tage hul på en samtale om din bekymring, kan det lette en del – både hos personen med psykosen og hos dig selv.

Det kan lette samtalen at tage udgangspunkt i listen over de tidlige tegn, så I har noget konkret at tale ud fra.


Den svære samtale

Det kan ofte være svært at tale med en, man er bekymret for, og det kan være særlig svært, hvis du har mistanke om psykisk sygdom. Det kan være en god idé at bruge listen over tidlige tegn som udgangspunkt for en samtale.

Du skal ikke være bekymret for at spørge ind til oplevelserne – det er ofte godt at få fortalt om det. De fleste har gået rundt alene med problemerne i længere tid og vil blive lettet over at vide, at det er oplevelser, andre også kan have. Du skal ikke være bekymret for at spørge ind til oplevelserne – det er ofte godt at få fortalt om det. De fleste har gået rundt alene med problemerne i længere tid og vil blive lettet over at vide, at det er oplevelser, andre også kan have.


Ring til TOP

Når du som fagperson ringer til TOP, har du mulighed for at få en samtale om din bekymring og få gode råd til, hvordan du håndterer situationen.

Hvis der er brug for det, kan vi aftale at mødes til en samtale med den, det drejer sig om – vedkommende skal dog sige ja til samtalen, da det er et frivilligt tilbud.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
13.12.17
Opdateret
14.05.19
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
TOP​
Smedegade 10
4000 Roskilde
Tlf. 47 32 79 00

​Åbningstider

Alle hverdage: 8.30-15.30
 
​ 
​ 

 
​