Søg
 

Fagligt fyrtårn

Det nye psykiatrisygehus bliver et fyrtårn indenfor psykiatrisk behandling. Bl.a. indrettes der et behandlingsområde med fokus på sansestimuli samt to højintensive stuer. Der indrettes rigtig gode forsknings- og konferencefaciliteter samt et auditorium.

Videncenter

Psykiatriens Forskningsenhed flytter fra Roskilde til Slagelse. De nye omgivelser bliver et videncenter i psykiatrisygehusets højeste del – et fyrtårn i landskabet.

Der bliver også konferencefaciliteter og mødelokaler. I stueetagen bliver der et auditorium og der indrettes en café.

Multistimuli-rum

Region Sjælland deltager i det nationale projekt om nedbringelse af tvang, hvor fokus er at forebygge tvang via fysiske aktiviteter og/eller anden meningsfuld beskæftigelse.

I den forbindelse arbejdes med et såkaldt multistimuli-rum, der stimulerer sanserne i forhold til et bestemt formål - fx for at berolige en person med angst eller uro.

Disse såkaldte multistimuli-rum kan således anvendes i psykiatrien for at give er relevant stimuli i stedet for at isolere patienten og fjerne al stimuli. Der er evidensbaseret viden om, at naturen eller billeder af naturen har en beroligende effekt på mennesket.

Sundhedsinnovation Sjælland har indrettet et multistimuli-rum (billedet herunder), hvor der anvendes film og lyde fra dansk natur. Rummet har skærme på væggene og i loftet.

Psykiatrisygehuset i Slagelse får sit eget, integrerede multistimuli-rum.

Læs mere om sundhedsinnovation i Region Sjælland

snoezel.jpg 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
06.12.12
Opdateret
13.09.19
Link til denne side: