Søg
 

Recovery orienteret praksis

At tænke recovery ind som en del af behandlingen indebærer at understøtte de elementer, den enkelte selv finder vigtigt i sin proces.

​Tegning af Frits Ahlefeldt

Hensigten med recovery-orienteret behandling er at skabe de bedst mulige vilkår for et gensidigt samarbejde, der understøtter patientens egen recovery-proces. Derfor tager behandlingen efter recovery-tanken også udgangspunkt i patientens egne erfaringer, behov og ønsker.

Patienten har ressourcer
En stor del af den recovery-orienterede behandling støtter patienten i at mestre livet med sygdomme og i, at patienten bliver styrket i sin tro på at kunne genvinde magten over sit eget liv. Selvbestemmelse er derfor en værdi og et mål, hvor patienten får støtte i at være en aktiv samarbejdspartner i behandlingen. Recovery-orienteret behandling i Psykiatrien handler derfor i høj grad om synet på patienten: At man ser mennesket, dets ressourcer, håb og muligheder for at skabe et godt liv.

Andre mål end lindring af symptomer
Lindring af symptomer kan være vigtigt for mange, men det er ikke altid det mest afgørende. Mange mennesker med egen erfaring med psykisk sygdom sætter helt andre mål for, hvad de ønsker at opnå i deres personlige recovery-proces for fx at genskabe en betydningsfuld og meningsfuld hverdag.

Gode ideer til det recovery-orienterede arbejde
De tre engelske Recovery-forskere Geoff Shepherd, Jed Boardman og Mike Slade har formuleret en top 10-liste til behandlere, der kan bruges som en slags egen vurdering af, hvorvidt man arbejder recovery-orienteret inden for den enkelte relation. Efter hver interaktion bør fagpersonen spørge sig selv, om han eller hun:

  1. Aktivt lyttede for at hjælpe patienten til at få forståelse af de psykiske problemer.
  2. Hjalp patienten med at identificere og prioritere personlige recovery-mål – ikke faglige mål.
  3. Viste tiltro til patientens styrker og ressourcer i forhold til at opnå målene.
  4. Pegede på eksempler fra egne ”levede erfaringer” eller andre brugeres, der kan inspirere og bekræfte personens håb.
  5. Lagde specielt mærke til betydningen af mål, der flytter patienten væk fra ”sygerollen” og i stedet sætter patienten i stand til aktivt at bidrage til andres liv.
  6. Opdagede ressourcer af ikke-psykiatrisk art (fx venner, kontakter, organisationer), som er relevante for realiseringen af den pågældendes mål.
  7. Tilskyndede til selvstyring af psykiske problemer (ved at give information, forstærke eksisterende mestringsstrategier o.lign.).
  8. Diskuterede den pågældendes ønsker om en terapeutisk indsats, fx psykolog-behandling, alternativ terapi, fælles kriseplanlægning osv., med respekt for patientens ønsker, hvor det er muligt.
  9. Til enhver tid opførte sig med respekt for patienten og udtrykte ønske om et ligeværdigt samarbejde og partnerskab, der viser en vilje til at yde en ekstra indsats.
  10. Trods anerkendelse af, at fremtiden er usikker, og at der vil komme nederlag, hele tiden udtrykte støtte til muligheden for at realisere selvdefinerede mål – dvs. at opretholde håb og positive forventninger.


Anbefalinger til litteratur om recovery:

  • Mike Slade: 100 Ways to Support Recovery: A guide for mental health professionals, Rethink 2009
  • Geoff Shepherd, Jed Boardman & Mike Slade: Recovery. Fra begreb til virkelighed. Sainsbury Centre for Mental Health 2008 (Shepherd m.fl.: Recovery. Fra begreb til virkelighed)
  • Marit Borg, Bengt Karlsson og Anette Stenhammer: Recoveryorienterte praksisser. En systematisk kunnskapssammenstilling, Nasjonalt Kompetansecenter for psykisk helsearbeid, 2013 (Borg m.fl.: Recoveryorienteret praksisser)

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
04.08.15
Opdateret
14.05.19
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
​PsykInfo
Farimagsvej 40
4700 Næstved
Tlf. 70 25 02 60
 

 Links