
Peer er et engelsk udtryk for "ligemand", og en pårørendepeer-medarbejder er din ligesindede, når det handler om de erfaringer, bekymringer og udfodringer, man som pårørende kan stå med, når man er tæt på et menneske med psykisk sygdom. Og når du taler med en pårørendepeer, kalder vi det en pårørendepeer-samtale.
<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=87abebef511ab71f2b451f926f122832&source=embed&photo%5fid=74915619">
En pårørendepeer-samtale er et åbent tilbud til alle voksne, som er eller har været pårørende i Psykiatrien Region Sjælland. Det er en fortrolig og anonym samtale, hvor du som pårørende kan tale om det, der fylder hos dig – hvad enten det er praktiske ting, særlige bekymringer, mødet med psykiatrien eller følelser og tanker, som du har svært ved at dele med andre. Det kan også være noget helt andet, der lige nu fylder hos dig som pårørende.
Alle pårørendepeer-medarbejdere har egne, bearbejdede erfaringer med at være pårørende i psykiatrien og er klædt på til at dele deres erfaringer til gavn for dig, der nu er pårørende. De kan derfor møde dig i de tanker, følelser og erfaringer, som kan være svære at dele med andre, der ikke selv har stået, hvor du står nu.
Du bestemmer, hvad I skal tale om
I samtalen med en pårørendepeer er der ikke på forhånd en dagsorden – du bestemmer, hvad I skal tale om. Det er en samtale, hvor I sammen – pårørende til pårørende – vender det, der fylder hos dig lige nu, og hjælpes ad med at finde en vej videre.
Hvis du ønsker at tale med en pårørendepeer, er der både mulighed for at ringe uden forudgående aftale eller booke en tid. Du kan booke en samtale med personligt fremmøde, eller du kan blive ringet op af en pårørendepeer.
Ring direkte til en pårørendepeer
Du kan ringe direkte til en pårørendepeer og få en samtale uden forudgående aftale.
Ring på 58 53 79 99
Telefonens åbningstid:
Tirsdag og torsdag kl. 16-20
Book tid til samtale
Hvis du ønsker at bliver ringet op af en pårørendepeer eller mødes til en samtale med personligt fremmøde kan du booke tid via PsykInfo.
Du kan booke tid til personligt fremmøde i:
- Slagelse (Fælledvej 6)
- Vordingborg (Færgegårdsvej 15)
- Roskilde (Københavnsvej 26F)
Hør evt. mere om tilbuddet, når du kontakter PsykInfo.
Kontakt PsykInfo for booking på 70 25 02 60
PsykInfos åbningstid:
Mandag-onsdag: 9-15
Torsdag: 14-18
Fredag: 9-15
Du kan også sende en email på:
psykinfo@regionsjaelland.dk
Husk kun at give fornavn og telefonnummer, da tilbuddet er anonymt.
Er dit barn indlagt i Psykiatrien?
Som et ekstra tilbud kan alle pårørende på Børne- og ungdomspsykiatriske afsnit i Roskilde (U1 og U3) tale med en pårørendepeer-medarbejder, som kommer på afsnittene og har samtaler her. I kan finde et stille lokale, eller I kan gå en tur, det aftaler du sammen med pårørendepeer-medarbejderen. Hvis du er pårørende til et barn på U1 eller U3 og ønsker en samtale, så spørg din kontaktperson på afsnittet.
Du er selvfølgelig også velkommen til at benytte dig af de andre muligheder for pårørendepeer-samtaler.
<23video src="//regionsjaelland.23video.com/52309660.ihtml/player.html?token=1eabee722d47361d8621beb232f4bbd2&source=embed&photo%5fid=75688956">Se videoen og mød Sara, der er pårørendepeer-medarbejder i Psykiatrien Region Sjælland. Hun fortæller om, hvad en pårørendepeer-samtale er, og hvordan det er at være pårørende til en i psykiatrien.