Søg
 

Danske resuméer

Nedenfor er resuméer af artikler med forfattere fra Psykiatrien Region Sjælland.

 

Maj 2020

Personlighedsforstyrrelses-træk på tværs af populationer

Bach B, Kerber A, Aluja A, Bastiaens T, Keeley JW, Claes L, m.fl. International Assessment of DSM-5 and ICD-11 Personality Disorder Traits: Toward a Common Nosology in DSM-5.1. Psychopathology. 5. maj 2020;1–10.
https://doi.org/10.1159/000507589

Artiklen, som er et produkt af internationalt samarbejde, dokumenterer internationalt robuste egenskaber for måling af DSM-5 og ICD-11 personlighedsforstyrrelses-træk på tværs af 16 samples fra forskellige lande, regioner og populationer. Med artiklen introduceres et 36-item PID5BF+ instrument som beskriver i alt 6 domæner jf. både DSM-5 og ICD-11 – inklusive 18 primære facetter.

Artiklen er dedikeret til Professor Erik Simonsen i anledning af hans 70 års fødselsdag med henvisning til nogle af de mange afgørende sager hans virke har bidraget til gennem årene. For mere end 30 år siden inviterede Erik Simonsen prominente forskere og klinikere fra hele verden til den første internationale kongres om personlighedsforstyrrelser i København. I denne periode (1989) havde Erik Simonsen også grundlagt Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP) som var vært ved den første internationale konference (ISSPD) og senere ved 25-års jubilæumskonferencen i København i 2013.
Undervejs har Erik Simonsen også været hyret af NIMH, WHO og APA til at forberede det videnskabelige arbejde med at nytænke klassifikation af personlighedsforstyrrelser, hvilket er blevet til en række internationale møder, artikler og bogudgivelser. Herudover har han også etableret World Psychiatric Association (WPA) sektion for personlighedsforstyrrelser samt ledet udarbejdelsen af internationale uddannelsesprogrammer om personlighedsforstyrrelser for WPA og ISSPD. 

Artiklens hovedforfatter Bo Bach skriver:
”I overensstemmelse med Simons ånd er artiklen blevet til gennem international dialog og samarbejde med forskere og klinikere fra store dele af verden. Samtidig repræsenterer artiklen også nogle af de konstrukter som Widiger og Simonsen (2005) i sin tid kortlagde mhp. at gøde vejen for en ny generation af forskere og klinikere der beskæftiger sig med personlighedsforstyrrelser, herunder mig selv.”
 

 
Effekten af psykoterapeutisk behandling af borderline personlighedsforstyrrelse

Storebø OJ, Stoffers-Winterling JM, Völlm BA, Kongerslev M, Mattivi JT, Jørgensen MS, Faltinsen E, Todorovac A, Sales CP, Callesen HE,  Lieb K, Simonsen E. Psychological therapies for people with borderline personality disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews 2020.  https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD012955.pub2/full

Et nyt stort Cochrane review viser, at personer med borderline personlighedsforstyrrelse har mest gavn af specialiserede psykoterapeutiske behandlinger som for eksempel dialektisk adfærdsterapi eller mentaliseringsbaseret terapi.
Forskerne har samlet data fra 75 internationale studier med i alt over 4500 personer og set på fire forskellige effektmål: Sværhedsgraden af borderline-symptomer, selvskade, selvmordsforsøg og psykosocial funktion.
Forfatterne vil nu indlede mere detaljerede og individuelle undersøgelser af, hvilke behandlingstyper der bedst hjælper forskellige typer af patienter. 
Læs mere om undersøgelsen hos Videnskab.dk, hvor hovedforfatter, adjungeret professor Ole Jakob Storebø samt professor Bo Møhl interviewes om undersøgelsens resultater.
Kristian Sjøgren: To psykologiske indsatser ser ud til at virke på borderline personlighedsforstyrrelse. Videnskab.dk, 15. maj 2020.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/to-psykologiske-indsatser-ser-ud-til-at-virke-paa-borderline-personlighedsforstyrrelse

 
 

Februar 2020

Traumatiske oplevelser hos psykiatriske patienter
 
Møller L, Augsburger M, Elklit A, Søgaard U, Simonsen E. Traumatic experiences, ICD-11 PTSD, ICD-11 Complex PTSD, and the overlap with ICD-10 diagnoses. Acta Psychiatr Scand. 12. februar 2020; https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/acps.13161
Det er kendt, at psykiatriske patienter ofte har været udsat for traumatiske begivenheder tidligere i livet. I ICD-11 ændres PTSD diagnosen og en ny diagnose kompleks PTSD bliver tilføjet. Prævalensen af de to nye diagnoser er endnu ikke blevet undersøgt i en ambulant psykiatrisk population. I denne undersøgelse blandt 165 ambulante psykiatriske patienter viste 94% sig at have været udsat for mindst én traumatisk oplevelse. Undersøgelsen viste også, at ICD-11 diagnosen kompleks PTSD var hyppigere end ICD-11 diagnosen PTSD og at færre patienter opfyldte kriterierne for en ICD-11 PTSD/KPTSD-diagnose i forhold til en ICD-10 PTSD-diagnose.
 
 

Tilknytning og epigenetik

Darling Rasmussen P, Storebø OJ. Attachment and Epigenetics: A Scoping Review of Recent Research and Current Knowledge. Psychol Rep. 5. februar 2020;
https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0033294120901846?journalCode=prxa

Oversigtsartiklen, et scoping review som inkluderer 11 studier, forsøger at skabe overblik over eksisterende viden om tilknytning og epigenetiske processer. De analyserede undersøgelser tyder på et link mellem vanskelig barndom, tilknytningsprocesser og epigenetiske forandringer. Der efterlyses mere forskning på området.

Læs mere om Pernille Darling Rasmussens forskning om resiliens og tilknytning på videnskab.dk:

Rasmussen PD. Børn med en stabil omsorgsperson i barndommen bliver mere resiliente. Videnskab.dk. Tilgængelig hos: https://videnskab.dk/krop-sundhed/boern-med-en-stabil-omsorgsperson-i-barndommen-bliver-mere-resiliente

Rasmussen PD. Børns tidligste tilknytning har kæmpe betydning hele livet. 2020. Tilgængelig hos: https://videnskab.dk/krop-sundhed/boerns-tidligste-tilknytning-har-kaempe-betydning-hele-livet

Januar  2020

Selvbilledet hos personer med skizofreni
 

Sandsten KE, Nordgaard J, Kjaer TW, Gallese V, Ardizzi M, Ferroni F, m.fl. Altered self-recognition in patients with schizophrenia. Schizophr Res. 29. januar 2020; https://doi.org/10.1016/j.schres.2020.01.022

Mennesker der lider af skizofreni kan have en anden opfattelse af sig selv, når de ser sig i et spejl, end andre mennesker.
Forfatterne har undersøgt selvbilledet hos 35 personer med skizofreni og 35 raske kontrolpersoner. Testpersonerne blev undersøgt med den multisensoriske test Enfacement Illusion. Studiet peger i retning af, at patienter der lider af skizofreni har ændringer i selvgenkendelse sammenlignet med raske kontrolpersoner.

Brug af videobibliotek som læringsredskab for medicinstuderende
Fog-Petersen C, Borgnakke K, Hemmingsen R, Gefke M, Arnfred S. Clerkship students’ use of a video library for training the mental status examination. Nordic Journal of Psychiatry. 6. januar 2020;0(0):1–8. https://doi.org/10.1080/08039488.2019.1709892
Et forsøg med at benytte et videobibliotek som træningsmateriale for medicinstuderende i klinisk ophold i psykiatrien har ved hjælp af deltagerobservation set på de studerendes brug af video når de skal tilegne sig færdigheder i psykiatrisk undersøgelsesmetode. Forfatterne diskuterer de studerendes læringsudbytte og oplevelse med videobiblioteket.


 

December 2019

Borderline patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Hastrup LH, Kongerslev MT, Simonsen E. Low Vocational Outcome Among People Diagnosed With Borderline Personality Disorder During First Admission to Mental Health Services in Denmark: A Nationwide 9-Year Register-Based Study. J Pers Disord. 2019;33(3):326–40. https://guilfordjournals.com/doi/10.1521/pedi_2018_32_344

Tidligere undersøgelser har vist, at selv om mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse på langt sigt oplever at deres symptomer bedres, fortsætter de med at have problemer med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Denne landsdækkende 9-årige registerbaserede undersøgelse har set på arbejdsmarkedstilknytningen for personer med diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse. Ni år efter første kontakt med psykiatrien havde gruppen af personer med borderline 32 % lavere odds for at være i arbejde eller under uddannelse end sammenligningsgruppen, som bestod af personer med andre psykiske sygdomme. Forfatterne konkluderer, at der er behov for at undersøge interventionsprogrammer der involverer de socialpsykiatriske aspekter af BPD.

Randomiseret kontrolleret forsøg om effektiviteten af mentaliseringsbaseret gruppeterapi for unge med borderline personlighedsforstyrrelse

Beck E, Bo S, Jørgensen MS, Gondan M, Poulsen S, Storebø OJ, m.fl. Mentalization-based treatment in groups for adolescents with borderline personality disorder: a randomized controlled trial. J Child Psychol Psychiatry. First published:08 November 2019
https://doi.org/10.1111/jcpp.13152

Hvilken behandling er mest effektiv til unge med borderline personlighedsforstyrrelse? Et randomiseret kontrolleret forsøg har testet 112 unge, som deltog i en et-årig mentaliseringsbaseret gruppebehandling bestående af psykoedukation, ugentlige gruppesessioner, case formuleringssessioner og familiesessions og sammenlignet med standardbehandling. Studiet viste, at de to behandlingsformer havde tilnærmelsesvis ens effekt.

November 2019

Hvordan bør en moderne personlighedsteori se ud?

Karterud S, Kongerslev MT, Ferkingstad A. Skisse til en moderne personlighetsteori. En moderne personlighetsteori må funderes på teorier om temperament, tilknytning og mentalisering. Psykologtidsskriftet. 2019;56(11):834–43.

Forfatterne diskuterer forskellige begrebsrammer for forståelsen af personlighed: Den psykoanalytiske personlighedsteori og femfaktormodellen (Big Five) og gennemgår og argumenterer for deres egen forståelse af personlighed, TAM-modellen (temperament, tilknytning og mentalisering).

Patientvideoer forbedrer medicinstuderendes færdigheder

Hansen JR, Gefke M, Hemmingsen R, Fog-Petersen C, Høegh EB, Wang A, et al. E-Library of Authentic Patient Videos Improves Medical Students’ Mental Status Examination. Acad Psychiatry. 13. november 2019;

Et E-bibliotek med autentiske patientvideoer er blevet testet hos medicinstuderende med henblik på at støtte dem i at tilegne sig evnen til at gennemføre og registrere en objektiv psykisk undersøgelse. Resultaterne viser forbedrede resultater i sammenligning med en kontrolgruppe, og de studerende har haft positive oplevelser med brugen af videoer i deres læringsforløb i psykiatrien.

   

Oktober 2019

Hvad betyder positive følelser for livskvaliteten hos borderline patienter?

Harpøth TSD, Kongerslev MT, Trull TJ, Hepp J, Bateman AW, Simonsen E. Associations of positive and negative emotions with ego-resiliency and quality of life in borderline personality disorder: A daily diary study. Personality Disorders: Theory, Research, and Treatment. 2019; Advance online publication

Forfatterne har undersøgt betydningen af positive følelser hos kvindelige patienter diagnosticeret med borderline personlighedsforstyrrelse. Undersøgelsen har benyttet elektroniske dagbøger med patienters rapportering af positive og negative følelser. Man fandt, at positive følelser havde stor betydning for selv-resiliens og livskvalitet.
Forfatterne foreslår, at man i fremtidig forskning fokuserer mere på positive processer forbundet med selvresiliens og livskvalitet for at opnå en mere omfattende forståelse af borderline personlighedsforstyrrelse.  
Ny mentaliseringsbehandlingsform til borderline personlighedsforstyrrelse

Harpøth TSD, Kongerslev MT, Moeyaert M, Bo S, Bateman AW, Simonsen E. Evaluating “mentalizing positive affect” as an intervention for enhancing positive affectivity in borderline personality disorder using a single-case multiple-baseline design. Psychotherapy (Chic). 2019 Aug 8;

Evidensbaserede behandlinger af borderline personlighedsforstyrrelse (BPD), inklusiv mentaliseringsbaseret behandling (MBT), har ikke i tilstrækkelig grad undersøgt ændringer i positiv påvirkning i behandlingen af BPD. Artiklen beskriver en ny intervention, ”mentalizing positive affect” bestående af individuel mentaliseringsbaseret terapi og vurderer dens virkning på positiv og negativ påvirkning, BPD-sværhedsgrad, selv-resiliens og livskvalitet under MBT-behandling for BPD.
Forfatterne finder ikke en umiddelbar forbedring i positiv affekt, men anbefaler mere forskning i, hvordan man påvirker den positive affekt ved behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse.

September 2019

     

Depression hos patienter med narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Fjermestad-Noll J, Ronningstam E, Bach B, Rosenbaum B, Simonsen E. Characterological depression in patients with narcissistic personality disorder. Nord J Psychiatry. 2019 Sep 13;1–7.

Formålet med dette studie var at undersøge mønstre i de depressive træk hos en gruppe ambulante patienter henholdsvis med og uden personlighedsforstyrrelse. 117 ambulante patienter blev undersøgt med Newcastle Diagnostic Depression Scale (NDDS).
Man finder, at patienter med samtidig personlighedsforstyrrelse lider af et karakteristisk mønster af reaktive depressive træk, som ikke ses hos patienter uden samtidig personlighedsforstyrrelse, og man finder, at NDDS er et anvendeligt instrument til at identificere personlighedspatologi hos patienter med depressive symptomer. Dette vurderes værdifuldt i forbindelse med at planlægge relevant behandling. 

Måling af psykoselignende oplevelser i den generelle befolkning

Nordgaard J, Buch-Pedersen M, Hastrup LH, Haahr UH, Simonsen E. Measuring Psychotic-Like Experiences in the General Population. Psychopathology. 2019 Aug 27;1–8.

Dette studie ønskede at bidrage til forståelsen af psykotiske oplevelser som et led i et kontinuum med normale erfaringer.
En spørgeskemaundersøgelse baseret på selvvurdering kortlagde, hvor mange fra den generelle befolkning, der havde oplevet symptomer der lignede psykose. Dernæst blev de, som havde haft disse oplevelser vurderet klinisk. Generelt fandt man ikke støtte til den fulde psykosekontinuummodel.

August 2019

Samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med skizofreni

Hastrup LH, Simonsen E, Ibsen R, Kjellberg J, Jennum P. Societal Costs of Schizophrenia in Denmark: A Nationwide Matched Controlled Study of Patients and Spouses Before and After Initial Diagnosis. Schizophr Bull. 2019 Jun 12;

En registerundersøgelse identificerede 12.227 patienter med diagnosen skizofreni (F20-F20.99), som var i kontakt med det danske sundhedsvæsen mellem 2002 og 2016, samt disses ægtefæller.  Data blev koblet til registre om forbrug af samfundsressourcer og sociale data for perioden. Fra CPR blev trukket en kontrolgruppe med raske personer af samme alder, køn, ægteskabelig status og fra samme geografiske område.
Studiet finder, at såvel direkte omkostninger i forbindelse med indlæggelse og behandling af patientens psykiske og somatiske sygdomme som indirekte omkostninger (produktivitetstab på grund af manglende tilknytning til arbejdsmarkedet) er signifikant højere end kontrolgruppens, og at det samme gælder deres ægtefæller både tre år før og efter diagnosen.
Resultaterne viser, at de samlede omkostninger hos personer med skizofreni var mere end 13 gange højere end hos kontrolgruppen, og at den højere udgift kunne ses fem år inden den første diagnose. Studiet viser også en signifikant ekstra byrde for skizofrenipatienters pårørende. Forfatterne pointerer vigtigheden af tidlig opsporing af skizofreni.
   

Interprofessionel klinisk træning fremmer tværfagligt samarbejde i psykiatrien

Marcussen M, Nørgaard B, Borgnakke K, Arnfred S. Interprofessional clinical training in mental health improves students’ readiness for interprofessional collaboration: a non-randomized intervention study. BMC Med Educ. 2019 Jan 18;19(1):27.

Dette interventionsstudie har set på studerendes parathed til at deltage i tværfagligt samarbejde. I et klinisk uddannelsesafsnit deltog 195 medicinstuderende, sygepleje- fysioterapi-, pædagog- og socialrådgiverstuderende i forsøget, heraf 87 i interventionsgruppen, som fik interprofessionel undervisning og 108 i sammenligningsgruppen, som fik sædvanlig klinisk undervisning målrettet deres uddannelse.
Efterfølgende rapporterede de studerende, at de var mere parate til at indgå i interprofessionelle læringsforløb efter at have deltaget i forsøget. Resultaterne peger på, at de studerende fik forbedret deres samarbejdsevner, og forfatterne anbefaler flere studier af processerne og langtidsvirkningerne af interprofessionelle læringsforløb.

Juli 2019

Behandling af depressive symptomer hos patienter med narcissistisk personlighedspatologi
 
Fjermestad-Noll J, Ronningstam E, Bach B, Storebø OJ, Rosenbaum B, Simonsen E. Psychotherapeutic Treatment of Depressive Symptoms in Patients with Narcissistic Disturbances: A Review. J Contemp Psychother. 2019 Jul 6
 
I dette litteraturstudie gennemgås litteratur, som beskriver behandlingstilgange og -anbefalinger for patienter med både depressive symptomer og narcissistisk psykopatologi. Depressive symptomer opstår ofte på baggrund af underliggende narcissistisk patologi. Litteraturen viste en overvægt af artikler, hvor behandlingstilgangen var psykoanalytisk eller psykodynamisk, mens en kognitivt-adfærdsterapeutisk tilgang var stort set fraværende.
Det konkluderes, at det er vigtigt at identificere narcissistiske træk som skam, perfektionisme og aggression og i første omgang målrette behandlingen mod de narcissistiske forstyrrelser og at opbygge en psykoterapeutisk alliance med patienterne med henblik på positivt behandlingsresultat.
 
 
Faktorstrukturen i PCL:SV
 
Bo S, Pedersen L, Christensen KB, Rasmussen K. Psychopathy in a forensic sample - the factor structure of the PCL:SV in a Danish forensic sample. Scand J Psychol. 2019 Jul 5;
 
I forskningslitteraturen debatteres det, om antisocial og kriminel adfærd skal være en del af forståelsen af psykopatisk personlighed.
Denne artikel bidrager til den debat. I et retrospektivt studie, hvor et datasæt med 225 danske retspsykiatriske patienter med voldsdomme vurderes med PCL:SV, som er et vurderingsredskab til bedømmelse af voldsrisiko, undersøges den underliggende faktorstruktur i PCL:SV.
Artiklens forfattere diskuterer fundenes betydning for, om kriminalitet og antisociale adfærdstræk bør indgå i psykopatibegrebet. 
 
 
Mentaliseringsbaseret gruppeterapi for unge med undvigende personlighedspatologi
 
Bo S, Bateman A, Kongerslev MT. Mentalization-Based Group Therapy for Adolescents with Avoidant Personality Disorder: Adaptations and Findings from a Practice-Based Pilot Evaluation. Journal of Infant, Child, and Adolescent Psychotherapy. 2019 Jun 28;1–14.
 
Forfatterne beskriver og evaluerer et nyt behandlingsprogram MBT-AA, som retter sig mod unge med avoidant personality disorder/undvigende personlighedsforstyrrelse. Det et-årige program, som udfoldes i artiklen, består af et mix af psykoedukation, individuelle sessions og gruppesessions for patienterne og deres forældre og er baseret på mentaliseringsbaseret gruppeterapi med inspiration og træk fra positiv psykoterapi.
I et case-baseret interventionsstudie har forfatterne gennemført en første evaluering af programmet hos otte unge på 14-18 år. De første evalueringsresultater viser forbedrede mentaliseringsevner og fald i undvigende personlighedstræk. Forfatterne anbefaler at evaluere den mulige effekt af behandlingsformen på et større antal patienter.
 

Juni 2019

Første erfaringer med den kliniske anvendelse af ICD-11

Hansen SJ, Christensen S, Kongerslev MT, First MB, Widiger TA, Simonsen E, Bach B. Mental health professionals’ perceived clinical utility of the ICD‐10 vs. ICD‐11 classification of personality disorders. Personality and Mental Health. 2019 May;13(2):84–95.

ICD-11, som WHO lancerede i 2018 og som forventes at udkomme på dansk i 2021, anvender en ny dimensionel tilgang til at identificere og kategorisere personlighedsforstyrrelser. Her klassificeres personlighedsforstyrrelse som udgangspunkt efter sværhedsgrad (Let, Moderat og Svær) med mulighed for at specificere fem stilistiske personlighedstræk (Negativ Affektivitet, Tilbagetrækning, Dyssocialitet, Mangelfuld hæmning og Tvangspræg).
Denne artikels forfattere har i en spørgeskemaundersøgelse set på, hvordan sundhedspersonale oplever den nye tilgang til personlighedsforstyrrelser i ICD-11 sammenlignet med ICD-10. Spørgeskemaet blev sendt til 257 sundhedsprofessionelle og besvaret af 163 psykologer, læger og sygeplejersker med forskelligt klinisk erfaringsgrundlag i Region Sjælland.
I undersøgelsen blev ICD-11 bedømt til at være lidt lettere at bruge og lidt bedre til at opnå kommunikation med patienten og komme rundt om alle patientens problemer og formulere en egnet behandling.  Undersøgelsen giver et første indtryk af, at ICD-11 kan opleves som lidt bedre egnet til klinisk praksis end ICD-10.
 
 
Er der sammenhæng mellem barndomstraumer og metakognitive evner hos førstegangspsykotiske?

Trauelsen AM, Gumley A, Jansen JE, Pedersen MB, Nielsen H-GL, Haahr UH, et al. Does childhood trauma predict poorer metacognitive abilities in people with first-episode psychosis? Psychiatry Res. 2019 Jan 6;273:163–70.

Dette studie inkluderede i et interviewbaseret case-control studie 92 patienter med førstegangspsykose i OPUS behandling i Region Sjælland. Det blev undersøgt, om rapporterede traumer i barndommen kunne forudsige, om en patient ville få ringere evne til metakognition. I modsætning til det forventede var der kun få – positive - eksempler på sammenhænge mellem traumer og metakognition.
Forfatterne anbefaler yderligere undersøgelser med brug af longitudinelle designs på området.
 

Maj 2019

Mentalisering hos unge med borderline personlighedsforstyrrelse

Norup DA, Bo S. Mentalization mediates the relationship between borderline personality features and internalizing and externalizing psychopathology in adolescents. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology. 2019 Apr 12;7(1):3–19. http:doi/10.21307/sjcapp-2019-002

Mangler i evnen til at forstå mentale tilstande er forbundet med mange former for psykopatologi og regnes for kernepatologien i borderline personlighedsforstyrrelse. Dette studie, som er en tværsnitsundersøgelse hos 109 borderline patienter som var henvist til en børne- og ungdomspsykiatrisk klinik, undersøger om der er et link mellem borderline personlighedsforstyrrelse, mentalisering og internaliserende og eksternaliserende psykopatologi.
Patienterne blev vurderet med forskellige selvrapporteringsinstrumenter med henblik på personlighedsfunktioner, mentalisering og internalisering og eksternaliserende psykopatologi.
Resultaterne viser, at mentalisering medierede forholdet mellem borderline personlighedstræk og internaliserende og eksternaliserende psykopatologi hos unge. Forfatterne diskuterer de kliniske implikationer, idet resultaterne kan få betydning for forståelse og behandling af borderline personlighedsforstyrrelse.

Brugerinvolvering i psykiatrisk forskning

Der er politisk fokus på brugerinvolvering i psykiatrisk forskning, hvor ideen er at styrke forskningens kvalitet og relevans ved at psykiatribrugere deltager i forskningsprocessen med deres oplevede erfaringer med psykisk sygdom. 
Nedenstående to artikler omhandler dette. 

Sangill C, Buus N, Hybholt L, Berring LL. Service user’s actual involvement in mental health research practices: A scoping review. International Journal of Mental Health Nursing, 2019. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/inm.12594

Et scoping review har identificeret forskning, hvor psykiatribrugere har deltaget i forskningsprocessen. Sammen med forskerne har de gennemgået de 32 studier, som indgår i oversigten. Især tre temaer behandles: Hvilke forventninger brugerne har, hvilket bidrag de yder og hvilken læring de tager med fra forskningsprocesser.
Forfatterne konkluderer, at samarbejdsforskning inden for mental sundhed kræver ændringer i traditionel forskningspraksis i retning af at skabe rammerne for og støtte op om ægte partnerskaber i forskningen med henblik på at undgå skævhed i magtbalancen.

Buus N, Juel A, Haskelberg H, Frandsen H, Larsen JLS, River J, et al. User Involvement in Developing the MYPLAN Mobile Phone Safety Plan App for People in Suicidal Crisis: Case Study. JMIR Ment Health. 2019 Apr 16;6(4):e11965. DOI: 10.2196/11965

Et case-studie med fire fokusgrupper og fem brugerinvolverende workshops beskriver arbejdet med udvikling af MYPLAN – en app til hjælp for selvmordstruede. Appen, som oprindelig er udviklet i Danmark blev i samarbejde mellem Danmark og Australien tilpasset brug i Australien. Erfaringerne med brugerinvolvering har forlænget udviklingsprocessen, men også givet værdifuld ny indsigt i brugernes perspektiver og behov.    

April 2019

Socioøkonomisk position og oplevelse af barrierer for adgang til behandling

Packness A, Halling A, Simonsen E, Waldorff FB, Hastrup LH. Are perceived barriers to accessing mental healthcare associated with socioeconomic position among individuals with symptoms of depression? Questionnaire-results from the Lolland-Falster Health Study, a rural Danish population study. BMJ Open. 2019 Mar 15;9(3):e023844. doi: 10.1136/bmjopen-2018-023844.

Denne spørgeskemaundersøgelse belyser, om den socioøkonomiske position hos borgere med depressionssymptomer har en sammenhæng med deres oplevelse af barrierer for adgang til professionel behandling i Danmark.
Studiet inkluderede 372 individer fra befolkningsundersøgelsen i Lolland Falster med symptomer på depression, hvoraf 314 svarede på de udleverede spørgsmål.  30 % af deltagerne rapporterede, at økonomiske udgifter blev oplevet som et problem for at få adgang til behandling og 22 % rapporterede stigma som en barriere mod behandling, men uden relation til socioøkonomisk position.
Transport var den variable de færreste oplevede som problematisk, men også den barriere som var stærkest forbundet med lav socioøkonomisk position – ligesom udgifter forbundet med behandling. Studiet konkluderer, at udgifter forbundet med behandling af mange opleves som barrierer, og dette, sammen med problemer relateret til transport, i betydelig højere grad gælder borgere i lav socioøkonomisk position, sammenholdt med borgere i høj socioøkonomisk position.
 

Indlagte psykiatriske patienter med dobbeltdiagnose

Lykke J, Hjorthøj C, Thomsen CT, Austin SF. Prevalence, predictors, and patterns of mechanical restraint use for inpatients with dual diagnosis. Perspect Psychiatr Care. 2019 Mar 3. doi: 10.1111/ppc.12367
 
Et kohortestudie undersøgte prævalens og sammenhænge ved brug af tvang blandt indlagte psykiatriske patienter i Danmark.
Tvang blev defineret som brug af et mekanisk redskab, for eksempel brug af bælter for at kontrollere patienter. Mellem 1 og 4 procent af de 1698 inkluderede patienter med svære psykiske lidelser og rusmisbrug oplevede tvang årligt i perioden 2006 til 2012 med en faldende tendens i perioden.
Patienter der havde en skizofrenidiagnose, brugte stimulerende midler eller var mænd havde højere risiko for at blive udsat for tvang under deres ophold i psykiatrien. Brugen af tvang opstod relativt sjældent for patienter med dobbeltdiagnose i forhold til andre lignende internationale studier. For i videst muligt omfang at forebygge fremtidig tvangsanvendelse bør man iværksætte yderligere tiltag for at identificere de patienter der har en risiko for at blive udsat for tvang. Mulige tiltag kan være videreuddannelse af ansatte med fokus på god patientdialog og samarbejde mellem ansatte.


Teoretiske overvejelser om personlighedsbegrebet

Karterud WK, Kongerslev MT. A temperament-attachment-mentalization-based (TAM) theory of personality and its disorders. Frontiers of Psychology 2019. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2019.00518
 
Denne artikel undersøger teoretiske rammer for personlighedsbegrebet og personlighedsforstyrrelser. Forfatterne mener, at personlighed bør defineres bredt, og at den videnskabelige basis for hvad personlighed er, bør finde inspiration fra alle videnskaber, både fra samfundsvidenskab, humaniora og naturvidenskab. Forfatterne skitserer en ny personlighedsteori og argumenterer for, at der er tre særlig vigtige komponenter, som bør indgå i en sådan: temperament, tilknytning og selvbevidsthed. Et udvidet teoretisk grundlag for personlighedsbegrebet vil ifølge forfatterne have direkte kliniske implikationer for fremtidig behandling af personlighedsforstyrrelser. 
  

Marts 2019

Tilknytning hos børn med ADHD og deres mødre

Darling Rasmussen P, Bilenberg N, Shmueli-Goetz Y, Simonsen E, Bojesen AB, Storebø OJ. Attachment Representations in Mothers and Their Children Diagnosed with ADHD: Distribution, Transmission and Impact on Treatment Outcome. Journal of Child and Family Studies.

Dette studie undersøgte tilknytning hos børn med ADHD og deres mødre. Studiet finder markant højere niveau af utryg tilknytning blandt de 67 inkluderede mødre og børn, sammenlignet med forventet fund i normalbefolkningen. Der var ikke signifikant sammenhæng imellem tilknytningsmønstre hos mødre og børn. Tidlig tilknytning kunne ikke forudsige senere symptomreduktion blandt børnene med ADHD. Forfatterne skriver, at til trods for studiets relativt korte varighed (12 måneder) er dette et af de eneste studier, der har undersøgt sammenhæng i tilknytning mellem mor og barn i en ADHD-population. Yderligere undersøgelser af sammenhængen mellem tilknytning og behandlingsrespons, vil potentielt kunne bidrage til at udvikle bedre terapeutiske indsatser for børn med ADHD og deres familier.

Februar 2019

Borderline personlighedsforstyrrelse og identificering af følelser

Vestergaard M, Kongerslev MT, Thomsen MS, Mathiesen BB, Harmer CJ, Simonsen E, et al. Women With Borderline Personality Disorder Show Reduced Identification of Emotional Facial Expressions and a Heightened Negativity Bias. J Pers Disord. 2019 Jan 28;1–22.

Patienter med borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) har tit problemer med at genkende følelser i ansigter, og de er mere disponeret for negativitetsbias, hvor det meste af det de oplever tolkes negativt. Et nyt studie undersøgte, om kvinder med BPD netop var dårligere end kvinder fra den generelle befolkning til ansigtsgenkendelse, og om de samtidig udviste negativitetsbias. I alt blev 43 BPD-patienter og 46 kontroldeltagere testet, og studiet fandt, at BPD-deltagerne havde reduceret evne til at genkende emotionelle udtryk, og særligt vrede og væmmelse, når de blev præsenteret for en række billeder af ansigter og skulle vurdere hvilke følelser de udtrykte. Også i en anden test udviste deltagerne med BPD negativitetsbias, så de oplevede selv lykkelige ansigtsudtryk for skræmmende. Forfatterne argumenterer for, at BPD-patienter som fejltolker sociale signaler potentielt har dårligere prognose end dem der er bedre til at tolke denne type signaler.

 

Fordele og ulemper med placebo, standard lokalbehandling og ventelister i psykiatrien

Faltinsen E, Todorovac A, Hróbjartsson A, Gluud C, Kongerslev MT, Simonsen E, et al. Placebo, usual care and wait‐list interventions for all mental health disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews. Protocol. 2019

Et nyt satsningsprojekt fra det nystartede Center for Evidensbaseret Psykiatri har som formål at undersøge effekten og skadelige bivirkninger af kontrolinterventioner i psykiatriske randomiserede kliniske forsøg. De mest almindelige kontrolgrupper der anvendes i psykiatrien, er placebo, standard lokalbehandling og ventelister. Der eksisterer kun i begrænset omfang forskning i anvendelsen af og metodiske udfordringer med kontrolinterventioner i psykiatrien. Dette er problematisk, da optimal brug af kontrolgrupper er helt central ved al undersøgelse af klinisk effekt af psykiatriske interventioner, såsom psykosocial eller farmakologisk behandling. Projektet forventes at blive publiceret i 2020 i Cochrane biblioteket. 

Januar 2019

Klinisk træning for studerende under oplæring i psykiatrien

Marcussen M, Nørgaard B, Borgnakke K, Arnfred S. Interprofessional clinical training in mental health improves students’readiness for interprofessional collaboration: a non-randomized intervention study. BMC Med Educ. 2019 18;19(1):27.

Dette studie undersøgte effekten af et særligt interprofessionelt klinisk træningsforløb for  for studerende under oplæring i psykiatrien.
Undervisningen indeholdt klinisk gruppearbejde, fremlæggelser og diskussion om psykisk lidelse og sundhedsarbejderes forskellige roller i psykiatrien. De studerende i kontrolgruppen deltog i standard undervisning uden interprofessionel træning.
Forfatterne fandt på baggrund af de studerendes egne rapporteringer, at de studerendes samarbejdsevne og modtagelighed over for interprofessionel læring var bedre ved interprofessionel klinisk træning end ved konventionel klinisk træning.
Undersøgelsens resultater kan anvendes, når man fremover skal udvikle praktikforløb for studerende i psykiatrisk praksis. Længerevarende kliniske forsøg efterspørges for at bekræfte fundene.

Terapeutisk strategi, alliance og tillid i mentaliseringsbaseret terapi

Folmo EJ, Karterud SW, Kongerslev MT, Kvarstein EH, Stänicke E. Battles of the Comfort Zone: Modelling Therapeutic Strategy, Alliance, and Epistemic Trust—A Qualitative Study of Mentalization-Based Therapy for Borderline Personality Disorder.  J Contemp Psychother 2019. https://doi.org/10.1007/s10879-018-09414-3
 
Mentalisering kan beskrives som en forståelse af egen og andres adfærd som repræsentationer af indre mentale processer.
Artiklen beskriver en kvalitativ undersøgelse af interaktioner mellem den terapeutiske strategi og patient-behandler alliance og tillid under mentaliseringsbaseret terapi for mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse.
Terapeuter, der identificerede problematiske mønstre hos patienterne og udfordrede dem ud over deres komfortzone bidrog til en mere produktiv terapeutisk proces end terapeuter, der var mere støttende og usikre i relationen.
Forfatterne argumenterer for, at en tydelig terapeutisk strategi bidrager til ”epistemisk tillid” for borderline patienter under mentaliseringsbaseret terapi – en modtagelighed over for relevant information i terapilokalet. Kvantitative data efterspørges for at give opbakning til denne kvalitative undersøgelse. 

   

December 2018

Kreativitet og psykose

Sandsten KE, Nordgaard J, Parnas J. Kreativitet og psykose. Ugeskr Læger 2018;180: V02180141.

En ny statusartikel udforsker forbindelsen mellem kreativitet og psykose. Sammenhængen mellem kreativitet og psykisk lidelse har længe interesseret både samfundet og videnskaben, til trods for at begrebet kreativitet kan være vanskeligt at definere. Enkelte nyere fund tyder på, at slægtninge til patienter med skizofreni og bipolar lidelse oplever øget kreativitet. Personer med lettere psykisk lidelse oplever typisk også øget kreativitet sammenlignet med dem med tung psykisk lidelse. Forfatterne opfordrer til en mere neutral og videnskabelig tilgang til kreativitetsbegrebet, hvilket vil kunne give mere nuancerede svar på hvad kreativitet er, og hvordan kreativitet interagerer med psykisk lidelse. 
 
Hvorfor er der forskel på varigheden af ubehandlet psykose?

Hastrup LH, Haahr UH, Jansen JE, Simonsen E. Determinants of duration of untreated psychosis among first-episode psychosis patients in Denmark: A nationwide register-based study. Schizophrenia Research 2018;192:154-158.

Dette registerstudie har undersøgt, hvilke faktorer der er forbundet med varigheden af ubehandlet tidlig psykose blandt danske patienter. I alt 1266 danskere mellem 15 og 25 år med førstegangsskizofreni blev inkluderet. En tredjedel af deltagerne fik behandling inden for seks måneder efter psykosen. Der var øget risiko for varighed af ubehandlet psykose over seks måneder blandt deltagere, som var ældre ved sygdomsstart (>21), med rapporteret cannabis misbrug og bopæl udenfor større byer. Kriminel aktivitet inden tidlig psykose var også forbundet med længere varighed af ubehandlet psykose. Forfatterne påpeger, hvordan fundene vil kunne anvendes i informationskampagner for at målrette den nationale behandlingsstrategi af tidlig psykose i Danmark. 
 

November 2018

Tidlig psykose og traumer
Haahr UH, Larsen TK, Simonsen E, et al. Relation between premorbid adjustment, duration of untreated psychosis and close interpersonal trauma in first-episode psychosis. Early Intervention in Psychiatry 2018;12:316–23.
 
Tidligere interpersonelle traumer ses hyppigt hos patienter med tidlig psykose. Dette studie har undersøgt sammenhængen mellem traumer og tidlig psykose blandt 191 danske og norske psykiatriske patienter med en psykoselidelse. Omkring halvdelen af patienterne havde oplevet interpersonelle traumer, og for en tredjedel var traumet sket inden de fyldte 18 år. Kvinder havde øget sandsynlighed for at have oplevet seksuelt misbrug, fysiske angreb og emotionel eller fysisk misbrug sammenlignet med mænd.
Tidlige traumatiske oplevelser var også forbundet med længere perioder med ubehandlet psykose, hvilket ifølge forfatterne kan være forbundet med reduceret hjælpsøgende adfærd. Fundene vil potentielt kunne anvendes til at videreudvikle interventioner for tidlig psykose og optimere de nuværende udredningsmetoder.
 

Oktober 2018

 

Personality Inventory for DSM-5 (PID-5): et måleredskab for personlighedsforstyrrelse

Bach B, Sellbom M, Simonsen E. Personality Inventory for DSM-5 (PID-5) in Clinical Versus Nonclinical Individuals: Generalizability of Psychometric Features. Assessment 2018;25(7):815–25.

Personality Inventory for DSM-5 (PID-5) er et selvrapporteringsredskab der måler 25 facetter og fem overordnede domæner ved personlighedsforstyrrelser efter den alternative model for personlighedsforstyrrelser i DSM-5 Sektion III: negativ affektivitet, tilbagetrækning, antagonisme, mangelfuld hæmning og psykoticisme. Dette studie undersøgte om PID-5s dimensioner kan anvendes både hos psykiatriske patienter med ikke-psykotiske lidelser og personer fra almenbefolkningen. Resultaterne tyder på, at de overordnede træk i PID-5 kan sammenlignes pålideligt mellem de to grupper, hvilket øger testens anvendelighed uden for det kliniske område, idet resultaterne fra ikke-kliniske grupper kan generaliseres til psykiatriske patienter.

 
Socioøkonomisk position, depression og behandling af psykisk lidelse i Danmark

Packness A, Halling A, Hastrup LH, Simonsen E, Wehberg S, Waldorff FB. Socioeconomic position, symptoms of depression and subsequent mental healthcare treatment: a Danish register-based 6-month follow-up study on a population survey. BMJ Open. 2018;8(10):e020945.
 
Tidligere studier har fundet, at depressive lidelser forekommer hyppigere hos mennesker med lav socioøkonomisk status. Dette studie undersøgte, hvordan sværhedsgraden af depressionssymptomer og socioøkonomisk position er associeret med forskellige former for psykiatrisk behandling i Danmark. Studiet anvendte registerdata med tilsammen 19.011 deltagere undersøgt over seks måneder og omfattede en række behandlingstilbud for psykisk lidelse, inklusiv kontakt med praktiserende læge, behandling hos psykolog eller psykiater, ambulante interventioner, psykiatrisk indlæggelse samt brug af antidepressiv medicin. Studiet fandt overordnet at deltagerne fik behandling der reflekterede deres niveau af depression og ikke deres socioøkonomiske position. Mere end halvdelen af patienter med svære depressionssymptomer fik dog kun behandling gennem deres praktiserende læge, og patienter med lav socioøkonomisk status og ingen eller få depressionssymptomer var mere tilbøjelige til at få antidepressiv behandling. Mere viden om udredning og behandling af psykisk sygdom blandt praktiserende læger vil potentielt kunne reducere den psykosociale belastning blandt patienter med depressionslidelser i Danmark.
 

 

Skemafokuseret case-formulering og personlighedsforstyrrelser i ICD-11 og DSM-5

Bach B, Bernstein DP. Schema therapy conceptualization of personality functioning and traits in ICD-11 and DSM-5. Curr Opin Psychiatry 2018.

Skemafokuseret terapi udgør en forståelsesramme for case-formulering og behandling af mennesker med personlighedsforstyrrelser. Modellen benytter sig af to centrale begreber: maladaptive skemaer (indre modeller af selvet og andre) samt modes (aktiverede skemaer og coping-mekanismer). I denne current opinion artikel gennemgår forfatterne, hvordan skemafokuseret terapi begrebsdefinerer personlighedstræk og personlighedsfunktion, samt hvordan denne forståelsesramme relaterer sig til personlighedsfunktion og træk i hhv. ICD-11 og DSM-5 Sektion III. Forfatterne konkluderer, at skemafokuseret terapi kan drage nytte af at inkorporere den nyere diagnostiske forståelse af personlighedspatologi i sin teoretiske model. En vurdering af personlighedsforstyrrelsers sværhedsgrad, hvilket de nyere diagnosesystemer muliggør, kan endvidere benyttes af skema-terapeuter til at vurdere normal personlighedsfunktion. Forfatterne understreger dog at enkelte aspekter ved ICD-11 og DSM-5 modellerne er mindre forenelige med den skemafokuserede forståelsesramme, såsom mentaliseringsevne og empati.    

September 2018

Personlighedsforstyrrelse og diagnosesystemer

Bach B, Anderson JL. Patient-reported ICD-11 personality disorder severity and DSM-5 level of personality functioning. J Pers Disord 2018:1–19. Epub ahead of print.
 
Personlighedsforstyrrelser er forbundet med både psykosociale og samfundsøkonomiske udfordringer. Niveauet af dysfunktion kan variere betragteligt mellem individuelle patienter, og forskellige diagnostiske systemer, såsom ICD-11 og DSM-5 Section III, repræsenterer ikke nødvendigvis personlighedspatologi identisk. Dette studie undersøgte i hvor høj grad der var overensstemmelse i måling af variabler relateret til personlighedsforstyrrelse mellem to måleredskaber. Måleredskaberne var Standardized Assessment of Severity of Personality Disorder (SASPD), oprindelig udviklet for ICD-11, og Level of Personality Functioning Scale–Brief Form 2.0 (LPFS-BF), udviklet for DSM-5 Section III. Studiet finder generelt, at SASPD fokuserer mere på interpersonelle og aggressive tendenser ved personlighedsforstyrrelse, mens LPFS-BF fokuserer mere på selvpatologi og stresstilstande. Overordnet præsterer LPFS-BF dog bedre end SADPD i forhold til at indfange diverse personlighedsproblemer, herunder især den lidelse og identitetsproblematik der også er forbundet med personlighedsforstyrrelse. Forfatterne understreger at både SASPD og LPFS-BF giver værdifuld, men forskelligartet information om personlighedspatologi, der kan supplere hinanden ved evaluering af personlighedsvariabler. Som en fodnote beskriver forfatterne, at den aktuelle ICD-11 klassifikation, som blev vedtaget af WHO i juni 2018, beskriver kernen af personlighedspatologi på en måde, der stort set er identisk med DSM-5 Section III.  
 
 
Effekt og bivirkninger af methylphenidat (Ritalin) for børn og unge med ADHD
Storebø OJ, Faltinsen E, Zwi M, Simonsen E, Gluud C. The jury is still out on the benefits and harms of methylphenidate for children and adolescents with attention-deficit/hyperactivity disorder. Clin Pharmacol Ther 2018;104(4):606–609.
 
Meget er stadig uklart omkring ADHD, både hvad angår lidelsens udviklingsmønster og hvad angår effekter og skadelige bivirkninger af medicinsk behandling. Dette studie giver en oversigt over evidensen ved brug af methylphenidat blandt børn og unge med ADHD og diskuterer to Cochrane systematiske oversigtsstudier, som forfatterne selv står bag. Der argumenteres generelt for at de tilgængelige ikke-randomiserede og randomiserede studier på området har mange metodiske svagheder. Mange studier benytter sig af uegnede målemetoder for bivirkninger, og der ses hyppigt publikationbias, hvor resultaterne i et studie har indvirkning på, om studiet bliver publiceret. Endvidere kan deltagere der får placebo i randomiserede forsøg undergrave forsøgsresultaterne, f.eks. ved at de ikke mærker bivirkningerne for den medicin som den anden gruppe får, og derfor bliver bevidste om at de har fået placebo. Forfatterne anbefaler at behandlere benytter sig af systematiske metoder til at evaluere effekten og bivirkninger af methylphenidat for ADHD, samt at fremtidige og metodisk stærke studier fokuserer på data fra individuelle patienter, for at øge den kliniske anvendelighed.

 

August 2018

     
     
Depression, funktionsniveau og livskvalitet efter tidlig psykose
 
Gardsjord ES, Romm KL, Røssberg JI et al. Depression and functioning are important to subjective quality of life after a first episode psychosis. Comprehensive Psychiatry 2018;86:107–114.


Subjektiv livskvalitet omhandler personers individuelle tilfredshed med deres livstilstand, og hvis man oplever en tidlig psykose, er det vigtigt at måle på domænet.   Dette studie, som er en del af TIPS undersøgelsen undersøgte 301 patienter med tidlig psykose over en periode på 10 år, og fandt at depression og funktionsniveau (i.e., hvor meget den psykiske lidelse påvirker ens normale hverdag) var associeret med subjektiv livskvalitet ved de fleste måletidspunkter. Endvidere peger studiet på, at funktionsniveau potentielt kan have direkte betydning for sammenhængen mellem subjektiv livskvalitet og positive symptomer, såsom vrangforestillinger og hallucinationer, ved tidlig psykose.

 
Er der sammenhæng mellem behovet for hjælp og fremtidige omkostninger ved tidlig psykose?
 
Dette studie, som er en del af OPUS studiet, undersøgte, hvorvidt funktionsniveau for patienter med tidlig psykose har en sammenhæng med fremtidige sundheds- og sociale omkostninger for psykiatriske bosteder. Med data fra et randomiseret forsøg med 547 patienter har forfatterne fundet, at lavere alder, dårligere funktionsniveau, alkohol- og cannabis misbrug samt hjemløshed var associeret med højere omkostninger over fem år. Køn, varighed af ubehandlet psykose og uddannelsesniveau havde ingen indvirkning på fremtidige omkostninger. Overordnet indikerer resultaterne en sammenhæng mellem højere grad af behov for hjælp målt ved højere symptomniveau ved førstegangspsykose og fremtidige sundheds- og sociale omkostninger. Der er højere omkostninger forbundet med de yngste af patienterne i de første år efter deres førstegangspsykose i forhold til de patienter, der debuterer lidt senere.
 
 
Resiliens og tilknytning hos forældre til børn med ADHD
Rasmussen PD, Storebø OJ, Shmueli-Goetz Y, et al. Childhood ADHD and treatment outcome: the role of maternal functioning. Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health 2018;12:31
 
Et nyt studie undersøger hvorvidt funktionsniveau hos mødre til børn med ADHD er associeret med børnenes behandlingsrespons. I et observationelt studie med inklusion af 67 mor-barn dyader finder studiet, at mødre med færre ADHD symptomer samt højere resiliens er signifikant associeret med symptomreduktion hos deres børn med ADHD. Tilknytningsmønster mellem børn og forældre var dog ikke relateret til behandlingsrespons. Bredere undersøgelse og kortlægning af funktionsniveau til mødre med børn med ADHD samt identifikation af familier der har højere risiko for dårligbehandlingsresponskan potentielt bidrage til mere optimale interventioner og bredere støtte til udsatte med ADHD.
Artiklen er et led i Pernille D. Rasmussens PhD-projekt: Childhood ADHD and treatment outcome: The role of maternal ADHD-symptoms, resilience and attachment representation. PhD thesis Region Sjælland & SDU, 2018. Forsvaret 23.08.2018. Download afhandlingen (pdf) 
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
04.07.18
Opdateret
06.07.20
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
​Psykiatrisk Forskningsenhed
Fælledvej 6
Bygning 3, 4. sal
4200 Slagelse
Tlf. 58 53 60 70