Søg
 

Danske resuméer

Nedenfor er resuméer af artikler med forfattere fra Psykiatrien Region Sjælland.

 

December  2021

Lægers og patienters holdninger til clozapinbehandling – en protokolartikel

Jakobsen MI, Storebø OJ, Austin SF, Nielsen J, Simonsen E. Patients' and psychiatrists' perspectives on clozapine treatment-a scoping review protocol. BMJ open. 2021 okt 7;11(10):e054308. ​

Det atypiske antipsykotikum clozapin er ”gold standard” ved behandling af behandlingsresistent skizofreni. Mange studier viser dog, at clozapin er meget lidt anvendt verden over. Der findes nogle få litteratur-review omhandlende barrierer for behandling med clozapin. Litteraturen, der er inkluderet i disse review varierer, men består hovedsagelig af studier som er funderet i klinikeres perspektiv. Selvom denne type studier også eksisterer med patienternes perspektiv, er kun meget få af disse inkluderet i de eksisterende review. Det er derfor svært at vide, om hidtidige litteratur-review er repræsentative for den eksisterende evidens på området og om emnet er undersøgt sufficient til at kunne vejlede klinisk praksis. Denne publikation er en protokol til et scoping review, hvor forfatterne vil undersøge og kortlægge den eksisterende evidens for patienters og psykiateres perspektiver på clozapinbehandling samt identificere eventuelle ”huller” i forskningen.  ​​

November 2021

Psykoterapi som behandling af borderline personlighedsforstyrrelse

Kongerslev M, Storebø OJ, Simonsen E. Status og perspektiver på forskning i psykoterapeutisk behandling af borderline personlighedsforstyrrelse. Psyke & Logos. 2021;42(1):39-55.​

Borderline personlighedsforstyrrelse er en alvorlig psykisk lidelse, som historisk har været omgærdet med behandlingspessimisme. Artiklen opsummerer den eksisterende evidens for psykoterapeutisk behandling af borderline personlighedsforstyrrelse og konkluderer, at der er basis for moderat optimisme. Afslutningsvis peger artiklen på fremtidig forskning, som kan bringe feltet videre, herunder personaliseret psykoterapi med fokus på evidensbaserede principper snarere end specifikke former for behandlinger samt mere fokus på ekstraterapeutiske faktorer og patienternes livsverden.

Borderline og skizotypi i DSM-V

Meisner MW, Bach B, Lenzenweger MF, Møller L, Haahr UH, Petersen LS, Kongerslev, MT, Simonsen E. Reconceptualization of borderline conditions through the lens of the alternative model of personality disorders. Personality Disorders: Theory, Research, and Treatment. 2021 aug 23. https://doi.org/10.1037/per0000502​

Borderline personlighedsforstyrrelse og skizotypisk personlighedsforstyrrelse blev introduceret i den 3. udgave af Diagnostiske kriterier for psykiske lidelser (DSM-III). Klinisk skelnen mellem de to diagnoser er dog fortsat uklar (eksempelvis ved identitetsforstyrrelser og psykoselignende træk). 
I 5. udgave af de diagnostiske kriterier for psykiske lidelser (DSM-V) blev en alternativ model for personlighedsforstyrrelser introduceret (AMPD). Denne model tager en dimensionel tilgang, som potentielt kan være med til at differentiere de to diagnoser bedre. I dette studie undersøger forfatterne psykopatologi hos patienter med borderline personlighedsforstyrrelse og skizotypisk personlighedsforstyrrelse ud fra AMDP modellen.​

Artiklen er en del af phd projektet Meisner MW. Borderline conditions: a psychopathological study​. University of Copenhagen, 2021. 

Oktober 2021

​AMBIT som behandling ved social isolation

Jensen SL, Bo S, Vilmar JW. What is behind the closed door? A case illustration of working with social isolation in adolescents using Adaptive Mentalization-Based Integrative Treatment (AMBIT). Journal of Clinical Psychology. 2021 maj;77(5):1189-1204. https://doi.org/10.1002/jclp.23145​

I denne artikel skitseres Adaptive Mentalization-Based Integrative Treatment (AMBIT) som en teambaseret behandlingstilgang til kompleks social isolation. Forfatterne beskriver AMBIT tilgangen og dens elementer samt hvordan disse blev anvendt i en kompleks sag, hvor en ung mand, henvist til en børne- og ungdomspsykiatrisk klinik, isolerede sig selv fra omverdenen. 

Det specificeres hvordan AMBIT tilgangen blev anvendt og hvorfor den var altafgørende for den unge mands behandling. Forfatterne deler deres refleksioner over AMBIT interventionen og diskuterer hvorvidt den unge mand kunne være blevet hjulpet inden for det almene børne- og ungdomspsykiatriske system, uden et etableret professionelt netværk fra forskellige sektorer.  


Pårørende til selvmordstruede

Juel A, Berring LL, Hybholt L, Erlangsen A, Larsen ER, Buus N. Relatives' experiences of providing care for individuals with suicidal behaviour conceptualized as a moral career: A meta-ethnographic study. International Journal of Nursing Studies. 2021 jan;113:103793. https://doi.org/10.1016/j.ijnurstu.2020.103793

Et stigende antal kvalitative forskningsartikler har undersøgt pårørendes oplevelser af at yde omsorg for mennesker med suicidal adfærd. For at denne litteratur kan bidrage til teori og praksis sammenfattes den her i et meta-etnografisk studie. 
Forfatterne screenede 7334 artikler fra seks forskellige databaser og inkluderede 12 studier. Den kvalitative syntese afdækkede fire stadier hos de pårørende, som hver afdækkede forskellige perspektiver på livet og deres identitet. Det konkluderes at samspil med andre mennesker, som oplever lignende svære situationer er medvirkede til, at pårørende kan ændre perspektiver og opleve en lindring af følelsesmæssig stress forbundet med deres situation.    ​

September 2021

Evidens for at bruge methylphenidat hos børn og unge med ADHD?​ 

Pereira Ribeiro J, Arthur EJ, Gluud C, Simonsen E, Storebø OJ. Does Methylphenidate Work in Children and Adolescents with Attention Deficit Hyperactivity Disorder? Pediatric Reports. 2021;13(3):434-443. https://doi.org/10.3390/pediatric13030050​

I denne artikel undersøges evidensen for anvendelsen af det centralstimulerende lægemiddel methylphenidat til børn og unge med ADHD. Forfatterne tager afsæt i et Cochrane review fra 2015, som beviste, at evidensen for anvendelsen af methylphenidat til børn og unge var af meget lav kvalitet. Forfatterne gennemgår systematiske reviews og meta-analyser, foretaget siden 2015 med henblik på, at undersøge om ny evidens er tilkommet, om de positive og negative effekter af medicinen til børn og unge. Det konkluderes, at bevisgrundlaget for, at methylphenidat til børn og unge med ADHD stadig er meget usikkert og der peges på, at fremtidige systematiske reviews og meta-analyser bør inkludere individuelle patientdata. Dette vil gøre det muligt at undersøge om individuelle og kliniske karakteristika har en betydning for medicinens effekt for den enkelte patient med ADHD.  

August 2021

Årsager til drop-out fra borderline-behandling

Jørgensen MS, Bo S, Vestergaard M, Storebø OJ, Sharp C, Simonsen E. Predictors of dropout among adolescents with borderline personality disorder attending mentalization-based group treatment. Psychotherapy Research. 2021 sep;31(7):950-961. https://doi.org/10.1080/10503307.2020.1871525

Blandt unge patienter med borderline personlighedsforstyrrelse er for tidlig afslutning af psykoterapeutisk behandling (drop-out) en udbredt tendens. Dette studie undersøger sociodemografiske, kliniske og psykologiske karakteristika i en gruppe unge kvinder mellem 14 og 18 år med borderline personlighedsforstyrrelse, der har deltaget i et behandlingsforløb i mentaliserings-baseret gruppeterapi af 1 års varighed. Forfatterne ønskede at se, om nogle af disse karakteristika kunne være medvirkende faktorer til at behandlingen afsluttedes for tidligt og dermed kunne forudsige eller indikere en øget risiko for drop-out. De undersøgte blandt andet alder, skolegang, civilstatus og studiejob, samt kliniske faktorer såsom selvrapporterede borderline symptomer, depression, selvskade og evne til refleksiv funktion. 

Hverken kliniske eller sociodemografiske karakteristika kunne forudsige hvem der droppede ud af behandlingen. Nedsat evne til refleksiv funktion var associeret med en øget risiko for drop-out blandt de patienter som modtog mentaliserings-baseret gruppeterapi, men ikke blandt dem som modtog standardbehandling. 

Forfatterne konkluderer, at klinikere derfor, for at nedsætte risikoen for drop-out i behandling, bør overveje unge borderline patienters evne til refleksiv funktion i forhold til opstart i mentaliserings-baseret terapi og i gruppeterapi, samt at den psykoterapeutiske behandling bør tilpasses til den enkelte patients behov.  


​ ​   

Familiebehandling i OPUS

Haahr UH, Jansen JE, Lyse Nielsen H-G, Pedersen MB, Trauelsen AM, Bachmann Østergaard L o.a. Multi-family group and single-family intervention in first-episode psychosis: A prospective, quasi-experimental cohort study. Early intervention in Psychiatry. 2021 aug;15(4):983-992. https://doi.org/10.1111/eip.13047​

Ved debuterende psykose er det velkendt, at psyko-edukative familieinterventioner kan reducere tilbagefald hos patienten samt psykiske problemer hos de pårørende. Type og varighed af familieinterventioner er dog mindre undersøgt. Denne artikel beskriver et prospektivt kohortestudie om deltagerne i det danske psykiatriske behandlingstilbud OPUS, som består af opsøgende behandling af unge med psykosesymptomer. Studiet havde til formål at sammenligne to forskellige typer af familieinterventioner med psyko-edukation og undersøgte deltagelsesniveau, psykopatologi, bedring af sygdomssymptomer og tilbagefald ved flerfamiliegrupper og individuel familieintervention. Forfatterne konkluderede, at de to typer af familieinterventioner er lige gavnlige i behandlingstilbud for debuterende psykose.   

Juli 2021

Undersøgelse af effekten af musikterapi for traumatiserede flygtninge

Beck BD, Meyer SL, Simonsen E, Søgaard U, Petersen I, Arnfred SMH o.a. Music therapy was noninferior to verbal standard treatment of traumatized refugees in mental health care: Results from a randomized clinical trial. European Journal of Psychotraumatology. 2021;12(1):1930960. https://doi.org/10.1080/20008198.2021.1930960​

Mange mennesker med flygtningebaggrund lider af traumerelaterede komplekse sociale og psykologiske problemer. Mange fuldfører ikke standardbehandlingen og effekten er lav. Derfor er der behov for bedre behandlingsmuligheder som kan tilpasses kulturelt og individuelt.

Formålet med dette studie var at undersøge om effekten af musikterapimetoden: "Traumefokuseret musik og billeddannelse (Tr-MI)" ville have mindst samme effekt som standardbehandlingen (samtaleterapi) på forbedring af traumesymptomerne hos 74 patienter med PTSD i Klinik for Traumatiserede Flygtninge. 

Forsøget var et randomiseret studie, hvor 39 fik Tr-MI og 35 fik sædvanlig psykologisk samtaleterapi. 

Resultaterne, som blev analyseret ved hjælp af en lineær mixed model, viste at Tr-MI ikke er ringere end standardbehandlingen med lille til medium effektstørrelse. Dog var der en mellemstor og signifikant bedring i velbefindende og dissociation i Tr-MI gruppen ved 6 måneders opfølgning. Der var et højt frafald på 40% i gruppen med standardbehandling sammenlignet med 5% i gruppen med musikterapi.

Konklusionen er at Tr-MI er en innovativ form for psykologisk behandling, og der er brug for flere studier med enten passiv kontrolgruppe eller med evidensbaseret standardiseret behandling for at underbygge evidensgrundlaget for tr-MI. 


Samfundsomkostninger ved skizotypi

 

Hastrup LH, Jennum P, Ibsen R, Kjellberg J, Simonsen E. Costs of Schizotypal Disorder: A matched-controlled nationwide register-based study of patients and spouses. Acta Psychiatrica Scandinavica. 2021 jul;144(1):60-71. https://doi.org/10.1111/acps.13292​

I denne artikel beskriver forfatterne deres registerbaserede kohortestudie som havde til formål at undersøge de samfundsmæssige omkostninger af skizotypi før og efter diagnosticering. Undersøgelsen vedrørte 762 patienter med skizotypi og deres ægtefæller samt 3048 matchede kontrolpersoner fra 2002 til 2016 og inkluderede totale plejeomkostninger, hjemmeplejeomkostninger samt omkostninger for mistet produktivitet hos patienter og deres ægtefæller. Totale årlige samfundsmæssige omkostninger per patient med skizotypi blev beregnet til at være over    350.000 kr., hvilket var 15 gange højere end matchede kontrolpersoner. Forfatterne konkludererede, at de samfundsmæssige omkostninger for patienter med skizotypi er betydeligt højere end hos den øvrige befolkning. De påpeger, at der på nuværende tidspunkt ikke findes evidensbaserede behandlingsvejledninger for denne patientgruppe og studiet understreger nødvendigheden af at udvikle en effektiv behandling for patienter med skizotypi, hvis de samfundsmæssige omkostninger for mennesker med diagnosen skal kunne nedsættes. 

Juni 2021

Kombinerede behandlingstilbud til personer med svær psykisk sygdom og diabetes

Zabell V, Rønne ST, Høgsgaard D, Jørgensen R, Gaede PH, Arnfred SM. "Interventions involving own treatment choice for people living with coexisting severe mental illness and type 1 or 2 diabetes: A scoping review". Diabetic Medicine. 2021 jun 21;e14626. https://doi.org/10.1111/dme.14626

I dette systematiske review giver forfatterne en opsummering og oversigt over empirisk litteratur og interventioner fra de sidste 20 år, som omhandler kombinerede behandlingstilbud for mennesker med diabetes og svær psykisk sygdom, såsom skizofreni, skizo-affektive lidelser og svær personlighedsforstyrrelse. Interventionerne skal involvere brugernes i egne behandlingspræferencer.

Ud af 4320 artikler blev 9 inkluderet og bestod af 1 diabetes uddannelsesprogram, 5 lodtræknings forsøg, 1 retrospektivt kohortestudie, 1 naturalistisk interventionsprogram og 1 case samling. Interventionerne heri involverede individuelle behandlingsplaner og var baseret på tværfagligt samarbejde. Forfatterne konkluderer, at forskning på området er begrænset og at behandlingstilbud ofte er indskrænket til at fokusere på en enkelt diagnose. Herved tages den psykiske lidelse ikke i betragtning og det fører til en ubalanceret behandling. Der er behov for yderligere forskning i interventioner som behandler begge problematikker til denne patientgruppe. ​


​Protokol for ny forskningsoversigt med individuelle patientdata for behandling af borderline patienter

Storebø OJ, Ribeiro JP, Kongerslev MT, Stoffers-Winterling J, Sedoc Jørgensen M, Lieb K o.a. Individual participant data systematic reviews with meta-analyses of psychotherapies for borderline personality disorder. BMJ open. 2021 jun 21;11(6):e047416.
https://doi.org/10.1136/bmjopen-2020-047416

Denne publikation er en protokol over et igangværende projekt i Psykiatrisk Forskningsenhed. Projektet skal undersøge om individuelle og kliniske karakteristika hos mennesker med borderline kan have en indflydelse på behandlingseffekten af forskellige typer psykoterapi. Formålet med dette er at kunne tilbyde en psykoterapeutisk behandling der er tilpasset den enkelte patient og herved opnå større effekt af behandlingen. For at undersøge hvilke faktorer hos den enkelte patient, som kan være en indikator for den type psykoterapi som egner sig bedst til patienten, anvendes der individuelle patientdata fra allerede udførte lodtrækningsforsøg. 

Der er planlagt 3 systematiske reviews med meta-analyser af individuelle patientdata, som hver især undersøger effekten af patientkarakteristika på borderline-specifikke outcomes. Forventningen er, at projektets resultater kan danne evidensgrundlag for Sundhedsstyrelsen, når anbefalingerne om behandling af patienter med borderline skal opdateres. ​

 


Dødelighed ved spiseforstyrrelser

 

Nielsen S, Vilmar JW. What can we learn about eating disorder mortality from eating disorder diagnoses at initial assessment? A Danish nationwide register follow-up study using record linkage, encompassing 45 years (1970-2014). Psychiatry Research. 2021 jun 30;303:114091.
https://doi.org/10.1016/j.psychres.2021.114091​

I denne artikel beskrives resultaterne fra et dansk registerbaseret follow-up studie, som undersøgte dødeligheden af spiseforstyrrelser. Forfatterne inkluderede alle der var diagnosticeret med en spiseforstyrrelse i det Centrale Psykiatriregister i perioden fra 1970 til og med 2014 og sammenlignede dem med lignende patienter uden diagnosticeret spiseforstyrrelse. Studiet viste en øget dødelighed både for generel dødelighed og selvmord ved alle typer spiseforstyrrelser blandt kvinder. Resultaterne for dødelighed blandt mænd lignede kvindernes, men var kun signifikante for diagnoserne anoreksi og uspecificeret spiseforstyrrelse. Dødelighed af naturlige årsager og ulykker var ligeledes forhøjede ved de fleste spiseforstyrrelser blandt kvinder. Forfatterne konkluderer blandt andet, at en diagnose med uspecificeret spiseforstyrrelse er lige så alvorlig som en diagnose med anoreksi hvad angår dødelighed. Diagnosen bør derfor tillægges samme grundige undersøgelse og behandling som anoreksi.

Maj 2021

Kan identitetsforstyrrelse forudsige borderline og skizotypi?

Meisner MW, Lenzenweger MF, Bach B, Vestergaard M, Petersen LS, Haahr UH o.a. Exploring Identity Disturbance and Psychotic Spectrum Symptoms as Predictors of Borderline and Schizotypal Personality Disorders. Psychopathology. 2021;54(4):193-202. https://doi.org/10.1159/000516209​ ​

Borderline personlighedsforstyrrelse og skizotypisk personlighedsforstyrrelse forekommer ofte samtidig og nogle aspekter af hvordan man klinisk skelner mellem de to diagnoser er fortsat uklare (eksempelvis identitetsforstyrrelser og psykoselignende træk). I dette studie undersøgte forfatterne om patienters selv-rapporterede identitetsforstyrrelse og tilbøjelighed til psykose var faktorer som kunne være med til at forudsige og skelne mellem borderline personlighedsforstyrrelse og skizotypisk personlighedsforstyrrelse. 79 patienter deltog i undersøgelsen, hvoraf 34 havde borderline, 25 havde skizotypi og 20 havde både borderline og skizotypi. Alle gennemgik diagnostiske interviews og udfyldte spørgeskemaer omhandlende deres personlighedstræk, identitets-dimensioner, selvbillede og tendenser til magisk tænkning. Undersøgelsen viste, at identitetsforstyrrelser ikke er en faktor som kan anvendes til at forudsige eller skelne mellem de to diagnoser. Gruppen af BPD -patienter var præget af primitive forsvar, som er tæt forbundet med identitetsforstyrrelse, mens gruppen med skizoid personlighedsforstyrrelse var præget af excentrisk adfærd. Manglen på specificitet for kognitivt-perceptuelle symptomer tyder på, at de positive symptomer ikke adskiller BPD fra SPD.

Artiklen er en del af phd projektet Meisner MW. Borderline conditions: a psychopathological study. ​University of Copenhagen, 2021.​ 


Mentaliseringsbaseret behandling til unge med borderline​

Jørgensen MS, Storebø OJ, Bo S, Poulsen S, Gondan M, Beck E o.a. Mentalization-based treatment in groups for adolescents with Borderline Personality Disorder: 3- and 12-month follow-up of a randomized controlled trial. European Child and Adolescent Psychiatry. 2021 maj;30(5):699-710. https://doi.org/10.1007/s00787-020-01551-2​


Denne artikel beskriver resultaterne fra et lodtrækningsforsøg, som undersøgte de langsigtede effekter af mentaliserings-baseret gruppeterapi til unge med borderline personlighedsforstyrrelse, sammenlignet med standardbehandling. 111 unge blev fordelt til enten at modtage mentaliseringbaseret gruppeterapi med 1 års varighed eller standardbehandling bestående af 12 individuelle månedlige sessioner. Der blev fulgt op på behandlingen i begge grupper både 3 og 12 måneder efter behandlingsafslutning. Her så man blandt andet på om behandlingen havde en effekt på borderline symptomer, funktionsniveau, selvskade og depression. 

Undersøgelsen viste en bedring af deltagerne i begge grupper, men deltagerne havde fortsat tydelige borderline træk og nedsat funktionsniveau i opfølgningsperioden efter behandlingen. 
Mentaliserings-baseret gruppeterapi var således ikke standardbehandlingen overlegen når det kom til at forbedre borderline træk hos unge. Resultaterne af lodtrækningsforsøget tyder på et behov for yderligere undersøgelser og en øget forståelse af hvad der virker i tidlige behandlings- og interventionsprogrammer.    

Patienters oplevelse af gruppesamhørighed ved transdiagnostisk versus diagnose-specifik kognitiv gruppeterapi

Christensen AB, Wahrén S, Reinholt N, Poulsen S, Hvenegaard M, Simonsen E o.a. "Despite the Differences, We Were All the Same". Group Cohesion in Diagnosis-Specific and Transdiagnostic CBT Groups for Anxiety and Depression: A Qualitative Study. International Journal of Environmental Research and Public Health. 2021 maj 17;18(10). 5324. https://doi.org/10.3390/ijerph18105324​

Dette kvalitative studie, der er en del af TRACT RCT projektet, undersøger patienters oplevelse af gruppesamhørighed i diagnosespecifikke versus transdiagnostiske CBT-grupper. 23 deltagere (12 i transdiagnostiske grupper, 11 i diagnosespecifikke) blev interviewet om deres oplevelse af behandlingen.

Patienterne i begge grupper beskriver, at de igennem gruppen fik en følelse af normalisering og sammenhold, som havde stor betydning for dem og at den støtte de fik af gruppen påvirkede deres engagement i behandlingen.

En tematisk analyse identificerede tre hovedtemaer: fra forskelle til ligheder, samhørighedens funktion i gruppe-CBT og faktorer med betydning for udviklingen af gruppesamhørighed. Ud fra undersøgelsens resultater om gruppesamhørighed anbefales det, at gruppeterapeuter sætter fokus på globale ligheder og fællestræk hos gruppens deltagere.

Prædiktorer for kriminalitet ved skizofreni

Bo S, Abu-Akel A, Kongerslev M, Simonsen E. Predictors of criminal offending in a clinical sample of patients diagnosed with schizophrenia: A 6-year follow-up study. Personality Disorders: Theory, Research, and Treatment. 2021 maj;12(3):216-227. https://doi.org/10.1037/per0000401​

I denne artikel beskriver forfatterne resultaterne fra et 6-års follow-up om kriminel adfærd hos skizofrene. Forfatterne undersøgte sammenhængen mellem kriminalitet og faktorer som symptombillede, samtidig personlighedsforstyrrelse, stofmisbrug, intellektuelle og kognitive dysfunktioner, voldshistorik og forskellige sociodemografiske variabler. De så på, om disse faktorer samlet set kunne være med til at forudsige kriminel adfærd blandt patienter med skizofreni. Undersøgelsen viste, at personlighedspatologi og specielt det antisociale element af psykopati kunne være forudsigende variabler for kriminel adfærd. Dette studie understreger derfor vigtigheden af at inkludere personlighedspatologi, herunder psykopati i den kliniske bedømmelse, når risiko for vold og kriminalitet evalueres hos skizofrene.   

April 2021

Mobil app i behandlingen af psykose

Austin SF, Frøsig A, Buus N, Lincoln T, von Malachowski A, Schlier B o.a. Service User Experiences of Integrating a Mobile Solution (IMPACHS) Into Clinical Treatment for Psychosis. Qualitative Health Research. 2021 apr;31(5):942-954. https://doi.org/10.1177/1049732320986556​

Sundhedsteknologiske løsninger introduceres i stigende grad i psykoterapi og indblik i brugeroplevelsen er et vigtigt element i forhold til, at tilpasse disse til behandlingen. mHeatlh er en teknologisk løsning som baseres på en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang til psykose. mHealth kombinerer smartphone appen Monsenso (hvor brugeren kan bedømme klinisk relevante parametre såsom humør, søvn rytme og psykotiske oplevelser) med otte internetbaserede træningsmoduler omhandlende emner som hallucinationer, følelsesregulering, selvværd, søvn og fysisk helbred (Time4U). Med samtykke fra brugeren får behandleren tilgang til- og oversigt over brugerens aktivitet og data på begge platforme. Gennem semi-strukturerede kvalitative interviews undersøgte forfatterne brugeroplevelsen af anvendelighed, udfordringer og fordele med mHealth, blandt 16 deltagere fra et tidligt opsporingsprogram for psykose efter anvendelse i 6 måneder. Der blev ligeledes samlet kvantitativ data på psykopatologi, brug og kvalitet af løsningen. Forfatterne konkluder, at løsningen var bredt accepteret og anvendt i behandlingen og at fire vigtige elementer af brugeroplevelsen var, at den var let tilgængelig og støttede mindefunktionen, fremmede dialog i terapien og opfordrede til refleksion, men at faktorer såsom nedstemthed, negative symptomer og manglende motivation hos den enkelte kunne være medvirkende til hvor ofte brugerne anvendte løsningen.     

Marts 2021

Sociale uligheder i benyttelsen af psykiatriske behandlingstilbud

Packness A, Wehberg S, Hastrup LH, Simonsen E, Søndergaard J, Waldorff FB. Socioeconomic position and mental health care use before and after first redeemed antidepressant and time until subsequent contact to psychologist or psychiatrists: a nationwide Danish follow-up study. Social psychiatry and psychiatric epidemiology. 2021 mar;56(3):449-462. https://doi.org/10.1007/s00127-020-01908-7

Formålet med dette landsdækkende registerbaserede kohortestudie af 30.593 personer var at undersøge ulighed i adgang til behandling blandt mennesker med mulig depression.

Forskerne observerede sammenhæng mellem socioøkonomisk position og brug af mentale sundhedsydelser fire måneder før datoen for første tildeling af antidepressiva og 12 måneder efter. Et højt uddannelsesniveau og høj indkomst var forbundet med næsten dobbelt så høj brug af psykiatriske sundhedsydelser og hyppigere og tidligere indsats fra psykolog eller psykiater.​ 

Februar 2021

Behandling af unge med borderline – hvad virker?

Bo S, Vilmar JW, Jensen SL, Jørgensen MS, Kongerslev M, Lind M o.a. What works for adolescents with borderline personality disorder: Towards a developmentally informed understanding and structured treatment model. Current Opinion in Psychology. 2021 feb;37:7-12.
https://doi.org/10.1016/j.copsyc.2020.06.008 

Til trods for et øget fokus på at undersøge behandling af unge mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse, findes der stadig meget lidt viden om hvordan adækvat behandling ser ud til denne patientgruppe. Det gør det vanskeligt at udvikle evidensbaserede behandlingsvejledninger og tydelige anbefalinger for præcis hvad behandlingen skal indeholde, hvordan den skal implementeres blandt de unge og i hvilket format. 

Forfatterne opsummerer i dette review de vigtigste fund vedrørende behandling til unge med borderline, blandt andet resultaterne fra et nyligt mentaliserings-baseret gruppeterapi program. De sætter ligeledes fokus på udfordringer i psykoterapi blandt unge. De konkluderer at der findes lovende behandlingsformater til unge med borderline, som bør undersøges nærmere, samt at der med den nuværende evidens ikke er nogen psykoterapeutisk behandlingsform, som ser ud til at være overlegen i behandlingen af unge med borderline. Der peges ligeledes på at behandlingen muligvis skal integreres bedre i de unges sociale kontekst frem for at forlænges eller individualiseres.   ​

Januar 2021

Effekten af psykoterapi til unge med borderline 

Jørgensen MS, Storebø OJ, Stoffers-Winterling JM, Faltinsen E, Todorovac A, Simonsen E. Psychological therapies for adolescents with borderline personality disorder (BPD) or BPD features-A systematic review of randomized clinical trials with meta-analysis and Trial Sequential Analysis. PloS one. 2021 jan 14;16(1):e0245331.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0245331 ​

Dette systematiske review undersøger effekten af psykoterapi til unge med borderline personlighedsforstyrrelse.

Forfatterne lavede en grundig litteratursøgning og inkluderede lodtrækningsforsøg af psykoterapi til unge med borderline. Der blev kun fundet 10 studier om unge med borderline, som alle var af meget lav kvalitet. 

Forfatterne påpeger, at det er vanskeligt at konkludere på effektiviteten af psykoterapeutiske interventioner til unge med borderline fordi de forsøg som findes på området er påvirket af høj risiko for bias, høj drop-ud rate blandt de inkluderede patienter og ofte har for få patienter til at resultaterne er pålidelige. De peger derfor på et behov for flere studier af høj kvalitet og med flere deltagere, som omhandler unge med borderline, før det er muligt at identificere hvilke psykoterapeutiske interventioner der er mest effektive for denne aldersgruppe.   ​

December 2020

Hvad kan føre til resiliens hos mødre til børn med ADHD? 

Darling Rasmussen P, Bilenberg N, Kirubakaran R, Storebø OJ. Mapping factors facilitating resilience in mothers - potential clinical relevance for children with ADHD. Nordic Journal of Psychiatry. 2020 okt 1;74(7):541-544. https://doi.org/10.1080/08039488.2020.1748899​ 

ADHD er en af de mest almindeligt forekommende neurobiologiske sygdomme hos børn. Mødrenes resiliens er linket til resultatet af behandlingen af børn med ADHD, men man mangler viden om, hvilke faktorer der fremmer mødrenes resiliens. Formålet med dette studie var at undersøge hvilke faktorer, der kunne fostre resiliens hos mødre til børn med ADHD. 

64 mødre med ADHD børn udfyldte spørgeskemaer, der også indeholdt demografiske og psykosociale spørgsmål. Der blev estimeret et korrelationsmatrix for at fastslå forholdet mellem de forskellige faktorer. Resultatet af analysen vise betydelige negative sammenhænge mellem moderens selvrapporterede tilknytningsstil og modstandsdygtighed og mellem selvrapporterede ADHD-symptomer og resiliens-score. Fundene af analysen indikerer, at udvalgte faktorer i hvor godt mødrene fungerer kan bidrage til resiliens, hvilket igen kan være en faktor af betydning i forældreskabet.​

November 2020

Terapeutens opfattelse af individuelle patientkarakteristika, der kan virke hindrende på gruppe CBT for angst og depression 

Christensen AB, Svart N, Bokelund H, Reinholt N, Eskildsen A, Poulsen S o.a. Therapists' Perceptions of Individual Patient Characteristics that May Be Hindering to Group CBT for Anxiety and Depression. Psychiatry. 2020 okt 16;1-14. 
https://doi.org/10.1080/00332747.2020.1800292​

Individuelle patientkarakteristika er en afgørende parameter til at forstå hvorfor folk responderer forskelligt på CBT gruppeterapi. Kun få andre studier har haft fokus på hvilke opfattelser, der kan virke hindrende på behandlingen.

Dette studie er en undersøgelse af 12 psykoterapeuters erfaringer med CBT gruppeterapi gennem semi-strukturerede interviews. Disse afslørede, at særligt 4 temaer er afgørende for resultatet af 14 ugers CBT behandling af social fobi, panikangst, angst for edderkopper og depression. De 4 temaer er ydre omstændigheder, kompleksitet og alvorlighed, attitude og coping samt kognitiv formåen og refleksionsevne. Terapeuterne foreslår at disse temaer skulle afklares i forhold til den enkelte patient samt hvilken behandling patienten skulle tilbydes. 

Oktober 2020

Utidigt drop-out fra mentaliseringsbaseret gruppebehandling for unge med borderline personlighedsforstyrrelse

Andersen CF, Poulsen S, Fog-Petersen C, Jørgensen MS, Simonsen E. Dropout from mentalization-based group treatment for adolescents with borderline personality features: A qualitative study. Psychotherapy Research. 2021 jun;31(5):619-631. ​
https://doi.org/10.1080/10503307.2020.1813914

Frafald i utide er en stor bekymring generelt i psykoterapi og i særdeleshed for behandling af borderline personlighedsforstyrrelse (BPD). Dog er der kun få studier af hvorfor unge med BPD dropper ud af mentaliseringsbaseret gruppeterapi (MBT-G).

I denne kvalitative undersøgelse, der er en del af M-GAB projektet, blev der udført semistrukturerede interviews med ti unge kvinder med BPD, der var droppet ud af MBT-G behandling, og kvindernes forklaringer på hvorfor de var stoppet blev udforsket. Resultaterne viste, at der er undergrupper i terapigrupperne, der ikke finder at terapien hjælper og samtidig synes, at den er følelsesmæssigt krævende, tidsspilde og forbundet med negative oplevelser. En positiv grund til drop-out var, at patienterne oplevede at behandlingen havde hjulpet. Når frafaldet sker på denne måde, som en proces, tilkendegiver det, at der er et vindue af muligheder til at forebygge imod frafald ved at identificere gruppemedlemmer i risiko for at droppe ud.​  

September 2020

Etablering af den terapeutiske alliance gennem musikterapi for retspsykiatriske patienter med skizofreni​

Frederiksen B, Ridder HMO, Pedersen L. Alliance building in music therapy for forensic psychiatric patients with schizophrenia. An exploratory case study research design. Nordic Journal of Music Therapy. Sep 2020;0(0):1-22. 
https://doi.org/10.1080/08098131.2020.1827452 ​

Det er udfordrende at skabe den terapeutiske alliance med retspsykiatriske skizofrenipatienter. Derudover mangler der viden om dynamikkerne i den indledende fase af psykoterapi samt hvordan samarbejde og tillid bliver skabt. Musikterapi bliver opfattet som en motiverende tilgang, der øger de retspsykiatriske patienter evne til at engagere sig i relationen. Formålet med dette studie var at udforske og identificere dynamikker, der kunne understøtte processen.

Fire retspsykiatriske patienter med skizofreni blev tilbudt ugentlige musikterapeutiske sessioner igennem 6 måneder.

Det endelige fund var en kontinua-model bestående af syv kontinua, der detaljeret beskriver dynamiske interaktionsprocesser i opbygningen af en alliance. Kontinua-modellen kan støtte terapeuter, der arbejder i retspsykiatriske sammenhænge med at skabe overblik over relationen samt have særlige opmærksomhedspunkter til at fremme allianceopbygning.  ​

Juni 2020

Mobil app integration med dialektisk adfærdsterapi for borderline personlighedsforstyrrelse

Austin SF, Jansen JE, Petersen CJ, Jensen R, Simonsen E. Mobile App Integration Into Dialectical Behavior Therapy for Persons With Borderline Personality Disorder: Qualitative and Quantitative Study. JMIR mental health. 2020 jun 11;7(6):e14913. 
https://doi.org/10.2196/14913​ 

​Tilgængeligheden og udviklingen af smartphones har en indvirkning på psykoterapeutisk behandling og tilgængeligheden af interventioner for en lang række psykiske sygdomme.

Formålet med dette studie var at undersøge deltagernes erfaringer, imens de anvendte en mobil app, der var designet til at understøtte dialektisk adfærdsterapi ved personlighedsforstyrrelse. De 24 deltagere blev enten interviewet eller udfyldte spørgeskemaer.

Deltagerne anså integrationen af mobil app’en som et godt supplement til den kliniske behandling. Gennem inkorporationen af teknologien understøttes den viden og de strategier deltagerne lærer i terapien og appen er dermed med til at fremme patienternes recovery.​ 

Maj 2020

Personlighedsforstyrrelses-træk på tværs af populationer

Bach B, Kerber A, Aluja A, Bastiaens T, Keeley JW, Claes L, m.fl. International Assessment of DSM-5 and ICD-11 Personality Disorder Traits: Toward a Common Nosology in DSM-5.1. Psychopathology. 5. maj 2020;1–10.
https://doi.org/10.1159/000507589

Artiklen, som er et produkt af internationalt samarbejde, dokumenterer internationalt robuste egenskaber for måling af DSM-5 og ICD-11 personlighedsforstyrrelses-træk på tværs af 16 samples fra forskellige lande, regioner og populationer. Med artiklen introduceres et 36-item PID5BF+ instrument som beskriver i alt 6 domæner jf. både DSM-5 og ICD-11 – inklusive 18 primære facetter.

Artiklen er dedikeret til Professor Erik Simonsen i anledning af hans 70 års fødselsdag med henvisning til nogle af de mange afgørende sager hans virke har bidraget til gennem årene. For mere end 30 år siden inviterede Erik Simonsen prominente forskere og klinikere fra hele verden til den første internationale kongres om personlighedsforstyrrelser i København. I denne periode (1989) havde Erik Simonsen også grundlagt Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP) som var vært ved den første internationale konference (ISSPD) og senere ved 25-års jubilæumskonferencen i København i 2013.
Undervejs har Erik Simonsen også været hyret af NIMH, WHO og APA til at forberede det videnskabelige arbejde med at nytænke klassifikation af personlighedsforstyrrelser, hvilket er blevet til en række internationale møder, artikler og bogudgivelser. Herudover har han også etableret World Psychiatric Association (WPA) sektion for personlighedsforstyrrelser samt ledet udarbejdelsen af internationale uddannelsesprogrammer om personlighedsforstyrrelser for WPA og ISSPD. 

Artiklens hovedforfatter Bo Bach skriver:
”I overensstemmelse med Simons ånd er artiklen blevet til gennem international dialog og samarbejde med forskere og klinikere fra store dele af verden. Samtidig repræsenterer artiklen også nogle af de konstrukter som Widiger og Simonsen (2005) i sin tid kortlagde mhp. at gøde vejen for en ny generation af forskere og klinikere der beskæftiger sig med personlighedsforstyrrelser, herunder mig selv.”
 

 
Effekten af psykoterapeutisk behandling af borderline personlighedsforstyrrelse

Storebø OJ, Stoffers-Winterling JM, Völlm BA, Kongerslev M, Mattivi JT, Jørgensen MS, Faltinsen E, Todorovac A, Sales CP, Callesen HE,  Lieb K, Simonsen E. Psychological therapies for people with borderline personality disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews 2020.  https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD012955.pub2/full

Et nyt stort Cochrane review viser, at personer med borderline personlighedsforstyrrelse har mest gavn af specialiserede psykoterapeutiske behandlinger som for eksempel dialektisk adfærdsterapi eller mentaliseringsbaseret terapi.
Forskerne har samlet data fra 75 internationale studier med i alt over 4500 personer og set på fire forskellige effektmål: Sværhedsgraden af borderline-symptomer, selvskade, selvmordsforsøg og psykosocial funktion.
Forfatterne vil nu indlede mere detaljerede og individuelle undersøgelser af, hvilke behandlingstyper der bedst hjælper forskellige typer af patienter. 
Læs mere om undersøgelsen hos Videnskab.dk, hvor hovedforfatter, adjungeret professor Ole Jakob Storebø samt professor Bo Møhl interviewes om undersøgelsens resultater.
Kristian Sjøgren: To psykologiske indsatser ser ud til at virke på borderline personlighedsforstyrrelse. Videnskab.dk, 15. maj 2020.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/to-psykologiske-indsatser-ser-ud-til-at-virke-paa-borderline-personlighedsforstyrrelse

 
 

Februar 2020

Traumatiske oplevelser hos psykiatriske patienter
 
Møller L, Augsburger M, Elklit A, Søgaard U, Simonsen E. Traumatic experiences, ICD-11 PTSD, ICD-11 Complex PTSD, and the overlap with ICD-10 diagnoses. Acta Psychiatr Scand. 12. februar 2020; https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/acps.13161

Det er kendt, at psykiatriske patienter ofte har været udsat for traumatiske begivenheder tidligere i livet. I ICD-11 ændres PTSD diagnosen og en ny diagnose kompleks PTSD bliver tilføjet. Prævalensen af de to nye diagnoser er endnu ikke blevet undersøgt i en ambulant psykiatrisk population. I denne undersøgelse blandt 165 ambulante psykiatriske patienter viste 94% sig at have været udsat for mindst én traumatisk oplevelse. Undersøgelsen viste også, at ICD-11 diagnosen kompleks PTSD var hyppigere end ICD-11 diagnosen PTSD og at færre patienter opfyldte kriterierne for en ICD-11 PTSD/KPTSD-diagnose i forhold til en ICD-10 PTSD-diagnose.
 
 

Tilknytning og epigenetik

Darling Rasmussen P, Storebø OJ. Attachment and Epigenetics: A Scoping Review of Recent Research and Current Knowledge. Psychol Rep. 5. februar 2020;
https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0033294120901846?journalCode=prxa

Oversigtsartiklen, et scoping review som inkluderer 11 studier, forsøger at skabe overblik over eksisterende viden om tilknytning og epigenetiske processer. De analyserede undersøgelser tyder på et link mellem vanskelig barndom, tilknytningsprocesser og epigenetiske forandringer. Der efterlyses mere forskning på området.

Læs mere om Pernille Darling Rasmussens forskning om resiliens og tilknytning på videnskab.dk:

Rasmussen PD. Børn med en stabil omsorgsperson i barndommen bliver mere resiliente. Videnskab.dk. Tilgængelig hos: https://videnskab.dk/krop-sundhed/boern-med-en-stabil-omsorgsperson-i-barndommen-bliver-mere-resiliente

Rasmussen PD. Børns tidligste tilknytning har kæmpe betydning hele livet. 2020. Tilgængelig hos: https://videnskab.dk/krop-sundhed/boerns-tidligste-tilknytning-har-kaempe-betydning-hele-livet

Januar  2020

Selvbilledet hos personer med skizofreni
 

Sandsten KE, Nordgaard J, Kjaer TW, Gallese V, Ardizzi M, Ferroni F, m.fl. Altered self-recognition in patients with schizophrenia. Schizophr Res. 29. januar 2020; https://doi.org/10.1016/j.schres.2020.01.022

Mennesker der lider af skizofreni kan have en anden opfattelse af sig selv, når de ser sig i et spejl, end andre mennesker.
Forfatterne har undersøgt selvbilledet hos 35 personer med skizofreni og 35 raske kontrolpersoner. Testpersonerne blev undersøgt med den multisensoriske test Enfacement Illusion. Studiet peger i retning af, at patienter der lider af skizofreni har ændringer i selvgenkendelse sammenlignet med raske kontrolpersoner.

Brug af videobibliotek som læringsredskab for medicinstuderende
Fog-Petersen C, Borgnakke K, Hemmingsen R, Gefke M, Arnfred S. Clerkship students’ use of a video library for training the mental status examination. Nordic Journal of Psychiatry. 6. januar 2020;0(0):1–8. https://doi.org/10.1080/08039488.2019.1709892

Et forsøg med at benytte et videobibliotek som træningsmateriale for medicinstuderende i klinisk ophold i psykiatrien har ved hjælp af deltagerobservation set på de studerendes brug af video når de skal tilegne sig færdigheder i psykiatrisk undersøgelsesmetode. Forfatterne diskuterer de studerendes læringsudbytte og oplevelse med videobiblioteket.


Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
04.07.18
Opdateret
24.11.21
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
​Psykiatrisk Forskningsenhed
Fælledvej 6
Bygning 3, 4. sal
4200 Slagelse
Tlf. 58 53 60 70