Psykopatologi og diagnostik

Området omfatter de non-affektive psykoser. Psykose er en alvorlig tlistand, som oftest medfører betydelig lidelse og funktionsnedsættelse for den enkelte og socioøkonomiske udfordringer for samfundet. Forskningsenheden har siden 1995 forsket i tidlig opsporing af psykose og deltog i det skandinaviske TIPS-projekt, som omhandlede dette. Denne forskning påviste, at en intensiv oplysningsindsats til befolkningen, undervisning og uddannelse af personale, etablering af opsporingsteam og hurtig viderevisitation har væsentlig indflydelse på varigheden af ubehandlet psykose og for prognosen på længere sigt. Gennem denne lange erfaring er der akkumuleret meget viden på området. Region Sjælland er den eneste region, som har et tidligt opsporingsteam (TOP - Tidlig opsporing af psykose), og har derfor et unikt udgangspunkt for at lave frontlinjeforskning inden for psykoseområdet. Det inkluderer bl.a. videreudvikling af opsporingsindsatsen, psykopatologi, herunder tidlig identificering af højrisiko individer og differentialdiagnostik, inddragelse af brugere og pårørende samt revovery.

Udforskning af psykopatologien ved angst- og depressionslidelser er et område i vækst i sammenhæng med interventionsforskning. Her fokuserer vi særligt på transdiagnostiske, tværgående aspekter ved de forskellige affektive lidelser.

• Betydning af socioøkonomiske og geografiske forhold for adgang til behandling ved depression i Danmark 

Forskningen foregår primært i Afdeling for Specialfunktioner. Det drejer sig om behandlingseffekt og psykopatologi i forbindelse med behandling af flygtninge og af etniske danskere med kompleks PTSD.

• Traumatic experiences, dissociation, personality traits and functioning in patients with complex PTSD​​ - (ph.d.-projekt) - Lise Møller

En lang række forskningsprojekter har bidraget til bedret diagnostik og behandling for patienter med personlighedsforstyrrelser. På det diagnostiske område er der i særlig grad fokus på forholdet mellem sygdomsgrupper og personlighed og udvikling af nye undersøgelsesmetoder. Der er etableret et Kompetencecenter for Personlighedsforstyrrelser, der arbejder med uddannelse i diagnostik og med at opstille fælles outcomemål for hele regionen for patienter, som modtager behandling for personlighedsforstyrrelse.  

• Cognitive functions in borderline and schizotypal personality disorder and relationships to a dimentional model of personality disorders (ph.d.-projekt) - Lea Steen Petersen
• Level of personality functioning scale
• Positive og negative emotioner, resiliens og livskvalitet hos patienter med borderline personlighedsforstyrrelse 
• Psykopatologi ved de grænsepsykotiske tilstande: borderline og skizotypi - undersøgt med DSM-5's Alternative Model til diagnosticering af personlighedsforstyrrelse​ (ph.d.-projekt) - Maria Willer Meisner
• Mentaliseringsbaseret gruppeterapi af unge med personlighedsforstyrrelser (ph.d.-projekt) - Emma Beck
• Mentalization-based treatment in groups for adolescents with borderline personality disorder (BPD) or subthreshold BPD versus treatment as usual (M-GAB) - follow-up study 3 and 12 months post treatment (ph.d.-projekt) - Mie Poulsgaard Jørgensen
• Den alternative DSM-5 model for PD
• Registerbaseret undersøgelse af samfundsøkonomiske omkostninger ved personlighedsforstyrrelser

Diagnostik og behandling af udviklingsforstyrrelser, fx autisme og ADHD, er en central opgave i børne- og ungdomspsykiatri med tiltagende voksenpsykiatrisk fokus. Symptomer varierer med alder, udviklingstrin, komorbiditet og sværhedsgrad, hvilket udfordrer den kliniske diagnostiske afgrænsning. Tiltagende viden (evidens) tyder på sammenhænge mellem udviklingsforstyrrelser og psykotiske lidelser som skizofreni, sat at de involverede genetiske afvigelser og kognitive forstyrrelser ikke er diagnostisk specifikke.

• NeuroMAP
  
• Konceptuelle og narrative strukturer hos børn og unge med autisme (ph.d.-projekt) - Malene Foldager
• Neural activity in response to novelty and predictive coding - biomarkers of autism? (ph.d.-projekt) - Jonathan Lassen
• BU-LOFUS
• AMBIT-modellen
• Kvalitetssikringsprojekt i B&U
• Spejlprojektet
  

Psykofysiologisk forskning omfatter undersøgelser af fysiologiske reaktioner (fx hjerterytme og svendtendens) og hjerneaktivitet (fx elektroencefalografi (EEG)) som følge af stimulering. Forskellige typer psykofysiologisk respons er afvigende ved psykiatriske lidelser, og fremover vil forskningen inddrage denne type biologiske målinger ved undersøgelser af patienternes psykopatologi og kognition, herunder undersøge hvorvidt de biologiske målinger også påvirkes af behandling.

• De neurofysiologiske korrelater til selvforstyrrelser ved skizofreni (ph.d.-projekt) - K. Erik Sandsten