Søg
 

Psykiatriens forskningsdag 2014

Indlæg fra forskningsdagen 13. november

Atter i år blev ​Psykiatriens forskningsdag afholdt i Ringsted Kongrescenter.

Dagen blev indledt med tre parallelle workshops: 1) Fra idé til projekt, 2) Litteratursøgning og 3) Registerforskning. Herefter bød vicedirektør Søren Bredkjær velkommen til dagen og første foredragsholder fg. forskningschef Knud Rasmussen, der havde indlæg med titlen: "Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision, og hvilket støtte tilbyder vi?" 

Før frokostpausen var der arrangeret 'postervandring', hvor forfatterne havde mulighed for at uddybe deres poster over for publikum og en posterkomité bestående af forsknings- og udviklingssygeplejerske Lene Lauge Berring, forskningslektor Ulrik Haahr, seniorforsker Ole Jakob Storebø og forskningsbibliotekar Trine Kæstel.

Prisen for bedste videnskabelige poster blev vundet af ph.d.-studerende Bo Bach. Igen i år gik publikumsprisen til TOP-projektet.

Efter frokostpausen var der foredrag om to nyligt afsluttede ph.d.-projekter: "En undersøgelse af pårørendes oplevelse ved tidlig psykose" (Jens Einar Jansen) og en gennemgang af publikationen: "Third wave cognitive therapy versus mentalisation-based therapy for major depressive disorder. A randomised clinical trial" (Janus Jakobsen).

Dagen sluttede med et indlæg fra lektor Susanne Harder fra Institut for Psykologi, Københavns Universitet: "Den tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser. En præsentation af WARM-projektet".

Nedenfor kan downloades pdf-udgaver af nogle af præsentationerne.

Knud Rasmussen: Forskning i Region Sjælland
Jens Einar Jansen: Pårørendes oplevelse ved tidlig psykose
Susanne Harder: En præsentation af WARM-projektet

 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
17.11.14
Opdateret
05.06.19
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
​Psykiatrisk Forskningsenhed
Fælledvej 6
Bygning 3, 4. sal
4200 Slagelse
Tlf. 58 53 60 70