Søg
 

Vi vil gerne høre din mening! Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP)

Er du patient/pårørende i psykiatrien og besøger du psykiatrien på et tidspunkt i perioden fra starten af september til midt i november 2021?

Så får du måske udleveret et spørgeskema af personalet i løbet af efteråret. Vi håber, at du vil besvare spørgeskemaet..

Lad dine erfaringer komme andre til gode

Din oplevelse som patient eller pårørende er værdifuld for os - og det kan komme andre patienter og pårørende til gavn, at du fortæller os om dem. Derfor håber vi, du vil hjælpe os ved at besvare det spørgeskema, du måske modtager, når du har været i psykiatrien.

 
 
Har du haft et besøg eller et forløb i psykiatrien, har du en unik viden. Du ved fx, hvad der er vigtigt for dig som patient/pårørende, og du kan besvare spørgsmål om, hvad du synes, der fungerer godt, og hvad du ønsker, der kunne laves om.
 
 
Dine erfaringer hjælper os med at forbedre kvaliteten i psykiatrien, og måden vi kommunikerer på. Derfor har vi brug for så mange input og ærlige meninger som muligt.

Tiden, du bruger på at besvare spørgeskemaet, har stor værdi for kommende patienter og pårørende.

På forhånd tak.

Det er Danmarks fem regioner, der står bag undersøgelsen. Læs mere om den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i psykiatrien på www.psykiatriundersogelser.dk
Oprettet
13.02.18
Opdateret
02.09.21
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
Psykiatriledelsens stab
Fælledvej 6
Bygning 3, 3. sal
4200 Slagelse
Tlf. 58 53 60 00

Min Sundhedsplatform

MinSundhedsplatform.dk

Se din journal og dine prøvesvar på www.MinSundhedsplatform.dk