
Når en borger kæmper med både en psykisk sygdom og et samtidigt misbrug, er det vigtigt at se på begge dele samtidigt. Derfor skal både Psykiatriens og kommunernes tilbud i spil.
Samarbejdsmodellen består af flere kortfattede lettilgængelig pjecer og dokumenter, der sikrer, at samarbejdet mellem de mange tilbud fungerer optimalt, og at der tages udgangspunkt i borgerens behov.
Et af de centrale dokumenter er den koordinerende indsatsplan, der er en dokument der understøtter samarbejdet omkring mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug, sådan at de ikke tabes mellem ”to stole”.
Samarbejdsmodellen består også af 6 film, hvoraf den ene viser et eksempel på det gode forløb for en borger med psykisk sygdom og samtidigt misbrug.
Læs mere om samarbejdsmodellen og se filmen om det gode forløb.
Skrevet af kommunikationskonsulent Christina Strandsberg Nørgaard