Søg
 

Psykiatrisygehuset i Slagelse er nomineret til Bygherreprisen 2016

Bygherrer der har hævet barren, skabt uventet merværdi og løfter et samfundsansvar. Det er nogle af de kriterier, som BoligfondenKuben og Bygherreforeningen vurderer de indstillede til Bygherreprisen 2016 på.



Med stolthed kan vi sige, at Region Sjælland er blandt de bygherrer, der har skabt et byggeri, der gør en forskel. Regionen er nemlig blandt de tre nominerede til prisen for byggeriet af Psykiatrisygehuset i Slagelse.

- Vi har fået mange rigtig gode indstillinger. Det har været svært at vælge, hvilket ikke bare vidner om en ambition om at vinde Bygherreprisen, men også – og det er endnu vigtigere – om at der er mange dygtige og visionære bygherrer i Danmark. Med de tre nominerede er vi oppe i den absolutte topklasse, så det bliver svært at vælge den endelige vinder, siger Henrik Mielke, bestyrelsesmedlem for Boligfonden Kuben, til Bygherreforeningen.

Sammen med Carlsberg Byen og Danmarks Tekniske Universitet er Psykiatrisygehuset Slagelse nomineret til prisen, der siden 1999 er blevet uddelt af Boligfonden Kuben og Bygherreforeningen.

- Vi er naturligvis meget glade og stolte over nomineringen, siger Psykiatridirektør i Region Sjælland Michael Werchmeister: Vi har igennem hele byggefasen, lige fra de første tanker til byggeriet stod færdigt, blandt andet haft fokus på helbredende arkitektur og på at inddrage den nyeste forskning i, hvad der giver de bedste rammer for, at patienter i psykiatrisk behandling hurtigere og bedre kommer sig efter sygdom ved at arbejde med lys, natur, arkitektur og kunst på en ny måde. Det er bekræftende, at andre kan se de mange gode ideer og løsninger, der er kommet ud af det store forarbejde der er gjort.

Skrevet af: Christina Strandsberg Nørgaard

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
01.04.16
Opdateret
07.12.16
Link til denne side:
Andre sider under Artikler
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
Psykiatriledelsens stab
Fælledvej 6
Bygning 3, 3. sal
4200 Slagelse
Tlf. 58 53 60 60