Søg
 

Nu kan borgere i 13 kommuner få Individuelt Planlagt job/uddannelse med Støtte

IPS - Individuelt Planlagt job med Støtte, er et samarbejde mellem kommunerne og Psykiatrien Regions Sjælland, hvor borgere med psykisk lidelse støttes til at begynde på en uddannelse eller komme i job.

​- Det bliver nemmere at gå i gang, fordi der allerede er nogen, der har trådt nogle skridt. Vi har opdaget, at det er lettere at arbejde for det fælles mål, når vi kender hinanden, sagde en af IPS-konsulenterne fra Slagelse Kommune til den første uddannelsesdag med de nye IPS konsulenter og medarbejdere fra Psykiatrien.

IPS - Individuelt Planlagt job med Støtte, er et samarbejde mellem kommunerne og Psykiatrien Regions Sjælland, hvor borgere med psykisk lidelse støttes til at begynde på en uddannelse eller komme i job. Siden 2016 har projektet vist sin værdi i tre vestsjællandske kommuner, og nu bliver projektet udbredt til i alt 13 af de 17 kommuner i Region Sjælland.

Slagelse, Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Faxe, Solrød, Stevns, Køge, Vordingborg, Lolland, Guldborgsund og Næstved Kommune er en del af IPS.

 

For at klæde alle de nye IPS konsulenter fra kommunerne og medarbejdere i Psykiatrien, der skal til at stifte bekendtskab med IPS-metoden, var de på uddannelse, hvor de blandt andet hørte tre medarbejdere, der har arbejdet med IPS i de tre vestsjællandske kommuner fortælle om deres erfaringer. De nye IPS konsulenter og medarbejdere fra Psykiatrien hørte desuden om baggrunden for IPS, nogle af resultaterne både fra de tre vestsjællandske kommuner og fra studier andre steder i verden. Både forskning og evaluering af projektet på Vestsjælland har vist, at det har god effekt: 58 % af deltagerne i projektet kom i løbet af den tre årige projektperiode i arbejde eller i uddannelse. Forskningen peger på, at omkring dobbelt så mange borgere med en IPS-indsats kom i job eller uddannelse, i forhold til borgere med et almindeligt forløb.

Aftaler på plads og IPS er i gang

De kommunale IPS konsulenter, der skal stå for IPS-forløbene, hjælpe borgerne med at komme i job eller uddannelse og være med til fastholde borgerne i det, deltog i to uddannelsesdage. Den første var fælles med Psykiatriens medarbejdere, der skal være med til at identificere de borgere, der er motiveret til at komme i job eller uddannelse, og som kunne være kandidater til et IPS-forløb. Den anden uddannelsesdag gik endnu mere i dybden med IPS, og hvordan metoden bruges i praksis.

Inden den første uddannelsesdag var slut, var der lavet aftaler om, hvordan samarbejdet mellem kommunerne og Psykiatrien skulle foregå. Det betyder, at de første møder mellem de kommunale IPS konsulenter og medarbejderne fra Psykiatrien allerede er afholdt, og nu kører som en fast aftale.

- Der er ingen grund til ikke at komme i gang med det samme. Vi afprøver teknikken i uge 42 og så har vi forventeligt samtaler om de første borgere i uge 43. Møderne bliver lidt mindre fleksibelt på grund af corona, nu må vi nøjes med videomøder og kun mødes fysisk, hvis det drejer sig om en konkret borger, men jeg er overbevist om, at videoløsningen er ok, sagde en medarbejder fra Psykiatrien efter første uddannelsesdag.

Skrevet af kommunikationskonsulent Christina Strandsberg-Nørgaard

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
04.11.20
Opdateret
04.11.20
Link til denne side:
Andre sider under Artikler
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
Psykiatriledelsens stab
Fælledvej 6
Bygning 3, 3. sal
4200 Slagelse
Tlf. 58 53 60 00