Søg
 

Fortiden kan man ikke lave om på, fremtiden kan man ikke spå om – Carpe Diem

Martin kan noget med ord. De flyder frit, og hverdagens glæder og udfordringer blandes med refleksioner over nye og gamle begivenheder fra verdenspressen. Krydret med citater, som Martin med egne ord bruger som en slags hjernegymnastik.


Vi sidder i den solbeskinnede gård i Centerterapien i Psykiatrien i Vordingborg. Brugere og medarbejdere er i gang i med kreative aktiviteter i værkstederne, og Martin tager en pause fra kaffebrygning, opvask og guitarspil. Han har været fast bruger siden januar 2017. Det har ’kørt stærkt’ i Martins liv med alkohol, stoffer, kriminalitet og gentagne indlæggelser. Han har været tilknyttet psykiatrien og været i medicinsk behandling, siden har var 18 år. Nu fylder han snart 45. Efter et års indlæggelse og en behandlingsdom i 2016 valgte han at flytte fra sit gamle miljø med mange faldgruber og starte på en frisk i Vordingborg.

- Sidst jeg rørte alkohol var i december 2016. I januar 2017 røg jeg min sidste joint. Jeg har boet i min egen lejlighed de sidste to år, og jeg skal nu flytte til en nyistandsat og bedre bolig.

I forbindelse med dommen var det meningen, at Martin skulle komme i Centerterapien tre gange om ugen, men han har selv valgt at komme på alle hverdage.

- Så finder jeg ikke på alle mulige narrestreger. Jeg kommer og arbejder hver dag fra kl. 13-15. Jeg melder afbud, hvis jeg ikke kommer, og jeg har faktisk ikke haft noget ulovligt fravær. Det er jeg også selv imponeret over. Jeg føler ikke, at det er nogen pligt, når jeg tager afsted hver dag. Jeg kan godt lide det og synes, at det er hyggeligt at komme her.

Inden Martin går hjemmefra, har han altid ryddet op, vasket op og redt seng. Vasketøjet er der også styr på. Han har hverken cykel, knallert eller bil. Det synes han er totalt unødvendigt, når han nu bor så centralt, at han kan gå til alting. Han tager høretelefoner på og hører en masse musik, medens han går den dejlige tur langs vandet op til Oringe.

Martin har en veninde, der også kommer i Centerterapien. De spiser aftensmad sammen og ses typisk en gang om ugen. I aften er der flæskesteg på menuen.

- Vi laver aftaler fra dag til dag. Jeg får nogle blokeringer oveni i hjernen, og nogle gange kan jeg ikke gennemføre aftaler. Også får jeg så dårlig samvittighed. Så jeg prøver ikke at love for meget.

Martin har haft det svært med Corona truslen, hvor Centerterapien har været lukket og han har følt sig mere eller mindre indespærret. Det har været trættende at se nyheder og alle de skræmmekampagner. Han har cuttet forbindelsen til alle vennerne fra det gamle miljø, men kan godt fredage eller lørdage aftener tænke tilbage på, hvad de lavede. Han afholder sig fra fristelser ved hver morgen at øve sig i en ’automattanke’ – jeg siger altid nej til både alkohol og hash.

- Jeg har savnet hverdagen. Jeg har det godt med faste rutiner. Det er dejligt, at jeg nu kan komme ud og få dækket mit behov for at se andre mennesker. Her er der systemer og rutiner, og jeg kan snakke frit om min sygdom og medicin. Det ville være noget andet at sidde på en café i byen, hvor der også serveres alkohol.

Charlotte, der er ergoterapeut og har arbejdet i Centerterapien i 17 år, supplerer og fortæller, at de har været i daglig telefonkontakt, hvor de bare har talt om almindelige hverdagsting. Martin tilføjer: - Ja, jeg vil godt have, at der er lidt opsyn med mig. Ellers kan jeg tage på turne i fem dage … ved du hvad mener? Jeg skulle have sat nye strenge på min guitar, men jeg har sgu´ aldrig været så ukoncentreret.

Jeg kan se uroen og rastløsheden i Martin, der rejser sig for at tænde en smøg.

Han spiller mest guitar for sig selv og er meget sensitiv overfor forstyrrelser. Både guitarspillet og musik er som meditation for ham. Som et frikvarter.

Hans søster har ellers inviteret ham med i sommerhus i Jylland sammen med sin familie, men Martin er lidt bange for, hvad der kan ske oveni hovedet. Han foretrækker at blive hjemme, få lidt ro på og gang i noget kreativt. Fremtiden tænker han ikke over. Det kan stresse ham. Her kommer overskriften med Carpe Diem ind, og Martin henviser til, at det jo også var sådan grækerne håndterede deres økonomi indtil EU kom og reddede dem. Vi griner lidt sammen.

Han fortsætter: Jeg prøver bare, at lave rutiner – stille og roligt. Faste vaner og rytmer. Du ved – vaner er lette at få, sværere at komme af med.

Martin synes, at han får den hjælp, han har behov for og understreger: Altså hvis jeg ikke havde Centerterapien, så er det kun et spørgsmål om tid før næste indlæggelse. Jeg har jo ikke rigtig noget sikkerhedsnet. I må faktisk godt efterlyse mig, hvis jeg ikke møder op på arbejde. Hvis jeg ikke kommer eller har givet besked, så er der en grund til det.

Skrevet af velfærdskoordinator Eva Ahrensburg, Psykiatriledelsens stab

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
29.06.20
Opdateret
29.06.20
Link til denne side:
Andre sider under Artikler
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
Psykiatriledelsens stab
Fælledvej 6
Bygning 3, 3. sal
4200 Slagelse
Tlf. 58 53 60 60