Velkommen til Psykiatrisk Akutmodtagelse - Vordingborg
I Psykiatrisk Akutmodtagelse - Vordingborg modtager vi døgnet rundt henvendelser fra borgere, der har behov for psykiatrisk hjælp. Både telefonisk og ved personligt fremmøde. Det kan være borgere ramt af depression, mani, akut krise, selvmordstanker, psykose, abstinenssymptomer ved samtidig psykiatrisk sygdom, angst og lignende der er i en akut, og for den enkelte og dennes familie, uhåndterbar situation.
Vi anbefaler dog, at du eller dine pårørende så vidt muligt ringer inden et personligt fremmøde, så vi sikrer, at du får det rette tilbud og så vi undgår overfyldte venteværelser. Vi bestræber os på at det bliver så god og tryg en modtagelse, som overhovedet muligt.
Psykiatrisk Akutmodtagelse - Vordingborg, modtager hovedsagelig borgere fra Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommuner, men alle borgere er velkomne og bliver modtaget, hvis de henvender sig.
