Henvisning
Du bliver henvist til Distriktspsykiatrien via din praktiserende læge, Psykiatrisk Akutmodtagelse, en sygehusafdeling eller en psykiatrisk speciallæge.
Din henvisning sendes til Psykiatriens Visitationsklinik, der vurderer alle henvisninger og afgør, hvor og om du bliver tilbudt behandling i Psykiatrien Region Sjælland. Visitationsklinikken vurderer på baggrund af henvisningen og eventuelt andre dokumenter.
Når Visitationsklinikken har modtaget din henvisning, vil du indenfor 8 hverdage modtage et brev med tid til din første samtale. Du vil få den først kommende ledige tid i klinikken oftest inden for 30 dage.
Den første samtale vil som regel foregå i psykiatriens lokaler, men kan efter behov foregå som et hjemmebesøg.
Nogle gange bliver henvisningen tilbagevist, hvis det viser sig, at behandlingen vil kunne foregå enten hos en praktiserende psykolog, praktiserende psykiater eller i et kommunalt tilbud. I tilfælde af en tilbagevisning vil du modtage brev med en begrundelse. Det vil være en god ide, at du opsøger din praktiserende læge, så du kan blive henvist til det relevante tilbud i stedet.