Søg
 

Indretning og faciliteter

Information om indretningen og hvilke faciliteter, der stilles til rådighed på afsnittet.

Afsnit S4 består af to bygninger – S4-44 og S4-41. 
 

Afsnit S4-44

Afsnit S4-44 er helt ny istandsat og fremstår pænt, lyst og imødekommende.



Når du træder ind ad hoveddøren til S4-44, bliver du mødt af hjemlig hygge. Entreen er møbleret med en sofa, sofabord, planter, reoler og billeder på væggene. 
 
 

Fra entreen kommer du videre ind på afsnittet eller du kan fortsætte op til 1. sal, hvor der er it-café, beboer-køkken, stille-rum og personaleafsnit.
 

Boliger

På S4-44 har alle beboere sin egen bolig. Boligerne er lyse med store vinduer og højt til loftet. Alle boliger møbleret med seng (inkl. dyne og pude), garderobeskab, kommode, lænestol og TV. Alle boliger har også eget bad og toilet. Boligen kan du aflåse. For så vidt der er plads, må du gerne indrette din bolig med dine personlige ejendele - eksempelvis billeder, planter, sofabord/skrivebord, musikanlæg, m.v. Det er muligt at låne kugle-/kædedyne. 

Fællesarealer

S4-44 består af to lange gange med et hyggeligt fællesrummet placeret i midten. Boligerne ligger overfor hinanden på hver side af gangen.
Fællesrummet er stort og lyst og med et stort vægbillede i klare, lyse farver. Vi spiser som udgangspunkt alle måltider sammen i fællesrummet. Der er også en sofagruppe, hvor der er mulighed for at være sammen og se TV, høre musik, snakke, læse eller spille. I fællesrummet findes der også kuglestole, som man kan slappe af i og finde ro. 
                        
I forbindelse med fællesrummet ligger et personalerum, hvor dørene som regel er åbne, og hvor du altid kan finde en fra personalet.

 
 
 
 

Køkken

Tæt på fællesrummet ligger vores køkken, hvor vi selv laver mad, i samarbejde med vores egen kok og det øvrige personale. Alle beboere bidrager med det de kan til at lave morgenmad, frokost og aftensmad. Har du lyst til at bage boller, kage eller andet er det også muligt. Dette køkken er åbent, når der er personale med.

Bryggers/vaskerum

Du skal selv sørge for at vaske dit tøj. Overfor køkkenet ligger vaskerummet med vaskemaskine og tørretumbler, som du kan bruge. 


1.sal

Køkken

Ovenpå er der et køkken, der altid er åbent, hvor du kan lave lidt mad, enten selv eller sammen med personale eller familie/venner, efter aftale med personalet.

Sanserum

Vi har indrettet et sanserum, hvor der kan gives NADA, laves mindfulness, eller man have en rolig stund alene eller sammen med andre. 

It-cafe

Der er mulighed for at benytte computer.

Andre faciliteter

Du har mulighed for, i samarbejde med personalet, at blive tilknyttet Centerterapien, som ligger lige over for S4-44. Centerterapien tilbyder flere forskellige kreative aktiviteter.


Udendørs

S4-44 ligger midt i en fantastiske natur med store grønne områder, tæt på havnen og tæt på byen. Der er rig mulighed for at gå nogle dejlige ture i området, enten alene eller med en ledsager, hvis man ønsker det. 



Vi bruger frisk luft, motion og sanseindtryk som en del af behandlingen. 

Vi har to dejlige overdækkede terrasser i hver ende af huset med sofagruppe, borde og stole, hvor vi griller, hygger og slapper af. Her må du også ryge. Vi har også en terrasse, der ikke er overdækket, hvor du kan nyde solen, lufte din dyne eller stille dit vasketøj til tørre.

 

 

S4-41

Afsnit S4-41 består af tre gamle bygninger, som alle er ny istandsatte, og en helt ny tilbygning. Personalet er i gang med at indrette afsnittet og skabe den hjemlige hygge og atmosfære, som ligesom på afsnit S4-44, er kendetegnet for de særlige pladser.

 

Afsnittet er bygget med højt til loftet og store vinduer, både på gangarealerne og i boligerne. Så der er masser af lys og luft. Endvidere er der flotte trægulve i hele afsnittet.

 

Boliger

På S4-41 har alle beboere sin egen bolig. Alle boliger er møbleret med seng (inkl. dyne og pude), garderobeskab, bord og TV. Alle boliger har også eget bad og toilet. Boligen kan du aflåse. For så vidt der er plads, må du gerne indrette din bolig med dine personlige ejendele - eksempelvis billeder, planter, sofabord/skrivebord, musikanlæg, m.v. Det er muligt at låne kugle-/kædedyne.




Siden opdateres løbende med billeder og beskrivelse af afsnit S4-41.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
26.07.18
Opdateret
12.04.19
Link til denne side:
Andre sider under Indlæggelsesforløb
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Syd
Afsnit S4 - Vordingborg
Færgegaardsvej 15
4760 Vordingborg
 

 Kontakt

 
Afsnit S4 - Indgang 44
Tlf. 58 53 69 98
Tlf. 58 53 69 99
 

 Kontakt

 
​Afsnit S4 - Indgang 41
Tlf. 58 53 69 98
Tlf. 58 53 69 99

Video - De særlige pladser

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=9cb7e75838d24c98e935a912d689c10d&source=embed&photo%5fid=28291413">