Søg
 

Om Nykøbing F. Sygehus

Læs mere om Nykøbing F. Sygehus.


Nykøbing F. Sygehus er et af fire sygehuse i Region Sjælland, som har en Akutafdeling, der er specialiseret i hurtig behandling af akut opståede sygdomme.

Sygehuset tilbyder desuden behandlinger inden for:

  • Kirurgi (sygdomme i mave og tarm, galdesten, brok, hæmorider, blindtarmsbetændelse og tarmslyng). Desuden tilbydes ambulante kikkertundersøgelser

  • Ortopædkirurgi (hofter, knæ, skuldre, amputationer mv.)

  • Medicinske sygdomme (sygdomme i hjerte, mave, tarm, lever, lunge, hormon- og stofskifte, nyre samt blodprop eller blødning i hjernen og aldersbetingede sygdomme)

  • Kvindesygdomme, graviditet og fødsler (fødselshjælp, barselspleje, nakkefolds- og misdannelsesscanning samt sygdomme i underlivet)

  • Børne- og ungesygdomme (et tilbud til de 0 -18-årige med medicinske sygdomme samt nyfødte)

  • Arbejds- og socialmedicinske sygdomme (arbejdsrelaterede problemer som eksempelvis stress og fysisk belastning)

  • Fysio- og ergoterapi (genoptræning)

På Nykøbing F. Sygehus findes også en øjenklinik, en høreklinik og et øre-, næse-, halsambulatorium, ligesom sygehuset har en Enhed for Tværfaglig Udredning og Behandling, hvor patienter får foretaget alle undersøgelser efter princippet »samme dag under samme tag«.

Sygehuset har et tilbud til patienter, der hyppigt mister balancen og falder, samt et tilbud til kvinder fra hele Region Sjælland med vandladningsproblemer.

Derudover er det ene af regionens to voldtægtscentre placeret på Nykøbing F. Sygehus, der tillige er omdrejningspunktet for de to store projekter "Lolland-Falster Undersøgelsen" og "Broen til Bedre Sundhed".

På Nykøbing F. Sygehus er forskning prioriteret højt på tværs af alle afdelinger. Forskningen foregår i samarbejde med andre forskningsinstitutioner i Danmark og med forskere fra både ind- og udland.

Sygehuset er desuden et stort uddannelsessted for mange forskellige faggrupper. Fra læge- og sygeplejerskestuderende til social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, radiografer, lægesekretærer, reddere, serviceassistenter m.fl.

 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
13.12.13
Opdateret
12.02.19
Link til denne side:
Andre sider under Velkommen til sygehuset
 

 Kontakt

 
Nykøbing F. Sygehus
Fjordvej 15
4800 Nykøbing F.
Tlf. 56 51 60 00