Søg
 

Varmeomslag, varmt vand og badekar

Varme kan virke smertelindrende og hjælpe til at fødslen går hurtigere. Du kan blandt andet bruge et varmeomslag, varmt vand og badekar til at lindre smerterne.

Afslappende

Da varme virker afslappende på musklerne, har mange fødende gavn af varmeomslag enten over lænden eller hen over kønsbenet, alt efter hvor vesmerten føles kraftigst. 

Mens du er hjemme, ​kan du benytte varmedunk, eller du kan lave et varmt omslag selv:

  • Vrid et håndklæde eller lignende op i vand.

  • Læg det i en plastpose.

  • Varm i mikroovnen i 2 minutter.

  • Læg et tørt håndklæde eller lignende rundt om, så det ikke brænder.

  • Sæt det varme omslag fast ved hjælp af et par store trusser på lænd eller over kønsben.


Varmt vand og badekar

Varmt vand kan virke afslappende, smertelindrende og desuden hjælpe til, at fødslen går hurtigere. Det varme vand kan få veerne til at opleves kortere, da veens begyndelse og slutning mærkes mindre, og du kan opleve længere pauser mellem veerne, hvor du får mulighed for at slappe af.

Du kan stå i brusebadet og bevæge vandstrålen fra håndbruseren i masserende bevægelser hen over det sted, hvor vesmerten mærkes mest. På fødeafsnittet kan du også komme i badekar med varmt vand (35-37 grader).​​​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
24.11.16
Opdateret
05.04.19
Link til denne side:
www.​regionsjaelland.dk/ngrv
 

 Kontakt os

 
Afdelingen for kvindesygdomme og fødsler
Fjordvej 15
4800 Nykøbing F.
Tlf. 56 51 54 20 (fødekontor)
Tlf. 56 51 52 20 (barselskontor)