Søg
 

Epiduralblokade

En epiduralblokade er en lokalbedøvelse. Den lægges i lænden mellem ryghvirvlerne, så de smerteførende nervebaner fra livmoderen og fødselsvejen blokeres.

Epiduralblokade (rygmarvsbedøvelse)

Epiduralblokaden lægges af en narkoselæge. Narkoselæger varetager mange akutte funktioner på sygehuset. Anlæggelse af epiduralblokade prioriteres højt, men der kan ind i mellem være ventetid pga. akutte operationer eller lignende. Ikke alle kan få en epiduralblokade - enkelte sygdomme/tilstande kan forhindre dette.

Det er narkoselæger, der afgør, hvis det ikke er muligt.

Det er den mest effektive smertelindring til fødslens udvidelsesfase og anvendes fortrinsvis, hvis anden form for smertelindring ikke ønskes eller ikke er tilstrækkelig. Blokaden lægges som regel først, når den fødende er vurderet til at være i aktiv fødsel.


Anlæggelse af epiduralblokade

Inden narkoselægen kommer til fødestuen, er der nogle forberedelser:

  • Du skal have tømt blæren enten på toilettet eller ved hjælp af kateter.

  • Du får sat et saltvandsdrop, som forebygger eventuelt lavt blodtryk på grund af epiduralen.

  • Du får målt blodtryk og puls både før, under og efter.

  • Du får påsat CTG (hjerte-ve-måling).

Narkoselægen vasker huden med et desinficerende middel på det sted, hvor blokaden skal lægges, og derefter får du et stykke sterilt klæde hen over ryggen. Inden selve blokaden lægges, får du lagt lokalbedøvelse.

Du bliver bedt om at krumme dig sammen, mens blokaden bliver lagt. Det er vigtigt, at du ligger eller sidder helt stille, mens lægen stikker den specielle nål ind i et hulrum lige bag rygmarvskanalen (epiduralrummet). Gennem nålen indføres en meget tynd plastikslange (epiduralkateteret) og nålen fjernes igen.

Epiduralkateteret sættes fast på ryggen med tape og bliver liggende under hele fødslen og indtil 1-2 timer efter. Kateteret tilsluttes til en pumpe, der giver små doser af lokalbedøvelse og smertestillende medicin i resten af fødselsforløbet. Dosismængden kan efter behov reguleres.

Virkningen af blokaden ophører 30-60 minutter efter, at pumpen er slukket.


Bivirkninger

Barnet: Blokaden kan forsinke barnets lyst til at sutte.

Ve-stimulerende: Da virkningen af den smertestillende medicin er så kraftig, er det ikke ualmindeligt at veernes styrke aftager. Det kan derfor blive nødvendigt at opsætte et ve-stimulerende drop.

Længere nedtrængningsperiode: Barnets bevægelse ned gennem bækkenet fra din livmodermund er helt åben og perioden ind til, at du kan presse, kan tage noget længere tid.

Presseperioden: Det kan i enkelte tilfælde blive nødvendigt at slukke for epiduralblokaden i presseperioden, således at du kan føle pressefornemmelsen og derved få lettere ved selv at presse barnet ud. Anvendelse af sugekop til sidst i presseperioden forekommer lidt hyppigere ved anvendelse af denne smertelindring.

Blodtryksfald: Da blodkarrene slapper af ved blokadens anlæggelse, kan dit blodtryk falde. Dette forebygger vi med et saltvandsdrop, og det kan behandles med medicin.

Hovedpine: 1-2% får hovedpine efter en epiduralblokade. Hovedpinen kan være meget kraftig og kommer typisk 1-3 dage efter, at blokaden blev lagt. Der findes en effektiv behandling af denne hovedpine, og det er derfor vigtigt, at du henvender dig til fødestedet, hvis hovedpinen kommer efter, at du er blevet udskrevet. Det hjælper at ligge flat ned.

Nedsat kraft i benene: Nogle kvinder oplever, at effekten af epiduralblokaden strækker sig ned i benene, således at muskelkraften bliver svagere. Dette forsvinder, når epiduralblokaden slukkes, men det betyder, at du ikke må stige ud af sengen uden en person ved din side til at støtte dig.

Vandladning: Nogle kvinder oplever, at det bliver svært at føle vandladningstrang og at tisse. Hvis ikke du selv kan, vil jordemoderen tømme blæren med et kateter for, at den ikke bliver overfyldt.

Feber: Du kan opleve feber. Da det ikke altid er muligt at udelukke, at feberen skyldes infektion, får du antibiotika.


Meget sjældne bivirkninger

Følelsesforstyrrelser: Der kan godt forekomme snurrende fornemmelser i ben eller hofte efter fødslen. Disse forsvinder i løbet af nogle dage til uger. Vedvarende føleforstyrrelser er ekstremt sjældne.

Infektion eller blodansamling: Forekommer i én ud af 100.000 epiduralblokader og kræver behandling.

Mere om øvrige metoder

Læs om andre både medicinske og ikke medicinske metoder for smertelindring.​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
24.11.16
Opdateret
05.04.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/ngre
 

 Kontakt os

 
Afdelingen for kvindesygdomme og fødsler
Fjordvej 15
4800 Nykøbing F.
Tlf. 56 51 54 20 (fødekontor)
Tlf. 56 51 52 20 (barselskontor)