Adresse
Afdelingen for kvindesygdomme og fødsler
Fjordvej 15 4800 Nykøbing F.
Ring til os
Tlf. 56 51 54 20 (fødekontor)
Tlf. 56 51 52 20 (barselskontor)
|
|
Rådgivning døgnet rundt
Vi står klar, hvis du har brug for det.
Op til 7 dage efter udskrivning har du mulighed for at henvende dig telefonisk og personligt til fødestedet døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp eller rådgivning.
Barselsophold
Vi tilbyder barselsophold til alle fødende.
Tiden på barselsafsnittet vil gå med at støtte og vejledning i blandt andet:
Kontakten til dit barn. Med mindre der er specielle forhold der gør, at plejepersonalet foreslår andet, vil barnet være hos dig under hele indlæggelsesforløbet, så du hurtigt bliver fortrolig med barnets signaler
Komme godt i gang med amningen. De fleste børn bliver ammet, og hvert enkelt ammeforløb tager udgangspunkt i barnets behov
Pleje af barnet.
Når I er blevet udskrevet
Udskrivning inden for 24 timer
Hvis du bliver udskrevet inden for 24 timer efter fødslen, vil du blive tilbudt kontakt dagen efter udskrivningen.
Som både første- og flergangsfødende kontakter jordemoderen dig telefonisk for at tilbyde råd, vejledning og ud fra dine oplysninger vurdere din og dit barns tilstand.
Efterfødselssamtale
Alle kvinder, der føder i Region Sjælland, får tilbudt en efterfødselssamtale.
Uanset om du er indlagt eller udskrevet, vil du blive tilbudt samtale med jordemoder inden for 2-3 dage efter fødslen. Ved denne samtale følger jordemoderen op på din og dit barns tilstand og du har mulighed for at drøfte fødslens forløb med jordemoderen.
Ved samtalen kan du også tale med jordemoderen om:
Der er også mulighed for at tale om en eventuel næste graviditet, hvis du allerede gør dig tanker om det.
Hvis du har brug for en uddybende efterfødselssamtale, kan du aftale dette med jordemoderen. Du kan også på et senere tidspunkt henvende dig for at få en uddybende efterfødselssamtale.
Sundhedsplejerske
Fødeafdelingen sender besked til sundhedsplejerskerne i din kommune, når du har født.
Du får udleveret kontaktoplysninger til den sundhedsplejerske, der er tilknyttet din adresse. Du kan derfor selv ringe og aftale tid med hende.
Hvis du ikke selv tager kontakt, vil sundhedsplejersken kontakte dig med henblik på at aftale en tid til første hjemmebesøg, som ligger inden for det 4.-5. døgn efter fødslen.