Søg
 

Afsnit for hjerte - og karsygdomme

Adresse<br />
Adresse
Afsnit for Hjerte- og karsygdomme
Medicinsk Afdeling
Nykøbing F. Sygehus
Strandboulevarden 62, 1. sal
4800 Nykøbing F.
Ring til os<br />
Ring til os
Tlf. 56 51 52 00
Døgnåben for pårørende
Besøgstid<br />
Besøgstid
Alle dage k​l. 9.00-22.00 - vis hensyn​​! Hviletid kl 12.00-14.00​

Undersøgelse og behandling

Din indlæggelse

Du kan blive indlagt akut, eller hvis vi har planlagt det. Det kan skyldes mange forskellige sygdomme. For eksempel:

  • Blodprop i hjertet

  • Hjertekramper

  • Hjertesvigt

  • Forstyrre​lser i hjertets rytme

  • Blodprop i lungerne

  • Betændelse i hjertet

Vi modtager akutte patienter døgnet rundt. Vi overvåger hjerterytmen hos patienter indlagt til observation for blodprop i hjertet.​

Indlæggelse

Dit forløb

Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt, at du ved hvad der skal ske, og at du føler dig tryg.

Når du skal indlægges, skal du huske:

  • Din medicin

  • Toiletartikler

  • Hjemmesko, morgenkåbe og løsthængende tøj

  • Briller, høreapparat eller hvad du ellers har brug for

Kontakt os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb.​ Det kan være en god idé at skrive ned hjemmefra, så du husker at få svar alle dine spørgsmål.


Døgnrytme

  • 07.00 - 08.00: Blodprøver bliver taget

  • 07.45 - 08.30: Morgenmad og medicin

  • 09.00 - 15.00: Stuegang

  • 11.45 - 12.15: Middagsmad og medicin

  • 12.00 - 14.00: Hviletid

  • 17.00 - 17.30: Aftensmad og medicin

  • 20.30 - 22.30: Medicin til natten

Plejepersonalet har vagtskifte kl. 7, 15 og 23. Lige inden og efter vagtskifte har vi særligt travlt.


Vær aktiv mens du er indlagt

En del af tiden går med at vente og hvile, når du er indlagt. Hvis du kan og må, så vær aktiv i det omfang dit helbred tillader. 

Du kan for eksempel gå en tur med en pårørende. Husk at give personalet besked. Vær opmærksom på, at hvis dit hjerte bliver overvåget, så må du ikke forlade afdelingen, fordi udstyret har begrænset rækkevidde.


Mad og drikke

Det er vigtigt, at du får den næring og væske, du har brug for. Du får tilbudt mad og drikke i forhold til dine behov.

Hvis du ønsker det, kan dine pårørende også tage mad med til dig. Lav en aftale med personalet, hvis dine pårørende kommer med mad. Og husk, at I på grund af hygiejne ikke må benytte k​økken, køleskab og fryser på sengeafsnittet.​

Udskrivelse

Det er vigtigt, at du er tryg, når du skal hjem. Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl. Det kan være en god idé at skrive ned, så du husker at få svar på alle dine spørgsmål.​

Du skal blandt andet have svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilken medicin skal jeg tage?

  • Er der noget, jeg være særligt opmærksom på?

  • Har I givet hjemmeplejen besked om, at jeg kommer hjem?

Hvis du har spør​gsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn efter du er kommet hjem. Derefter skal du ringe til din egen læge.​

Besøg på sygehuset: Vigtig information

Du kan gøre en forskel

​Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk i forbindelse med pleje, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset

  • Hjælp med det praktiske

  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller

  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra.


Kontaktpårørende

Det er en stor hjælp, hvis I som pårørende aftaler, hvem der skal være den kontaktperson, vi informerer. Kontaktpersonen er også den, der kan ringe til os, og derefter give information videre til resten af familien.


Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder

  • Vis hensyn i hviletiden og når personalet skal tale med eller behandle andre patienter

  • Sæt din telefon på lydløs

  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din tablet eller computer.

​​Læs mere om besøg på sygehuset her​

Hygiejne

Hygiejne

Rene hænder redder liv!

Bakterier og virus spr​eder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre.

 ​

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=d9bdbd9a2eb3b9de8a96c3e52e8f8ed5&source=embed&photo%5fid=12359719">

Blomster

På grund af hygiejne må du ikke medbringe planter med jord på. Afskårne blomster er ok.​​​

Mere om hjertesygdomme

Find flere informationer på:​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
23.03.17
Opdateret
12.08.22
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/nym200
Andre sider under Hjertesygdomme (Kardiologi)