Undersøgelse og behandling
Vi undersøger og behandler sygdomme med komplekse og uklare symptomer.
Det sker i tæt samarbejde mellem flere afdelinger og giver et mere sammenhængende forløb.
Dit forløb
Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt for os, at du ved, hvad der skal ske. Og at du føler dig tryg.
Du møder ind om morgenen og bliver undersøgt af flere specialister samme dag. Du bliver tilknyttet en behandlingsansvarlig læge, som lægger en plan for din undersøgelse og behandling.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til undersøgelser eller behandling, eller hvis der er noget, du er bekymret for eller i tvivl om.