Søg
 

Diabetes- og Stofskifte Ambulatorium

Undersøgelse og behandling af stofskiftesygdomme og diabetes. For eksempel for højt stofskifte eller diabetes type 1 og type 2.

Adresse<br />
Adresse
Diabetes- og Stofskifte Ambulatorium
Medicinsk Afdeling
Nykøbing F. Sygehus
Ejegodvej 47, stuen
4800 Nykøbing F.
Ring til os<br />
Ring til os
Tlf. 56 51 52 70
Hverdage kl. 9.00-15.00
Skriv til os<br />
Skriv til os
Er du patient eller i forløb på sygehuset?
Skriv til os sikkert via Min Sundhedsplatform (kræver NemID).Hængelås
Åbningstid<br />
Åbningstid
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-15.00​

Hvis du er nødt til at melde afbud!
Ring til os med det samme. Så kan vi indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.​

Undersøgelse og behandling

Undersøgelse og behandling

Vi undersøger og behandler en lang række hormon- og stofskiftesygdomme. Det er også i ambulatoriet, du kommer til kontrol.

  • Husk blodprøve og urinprøve
    Hvis det er nødvendigt for dit besøg hos os, så husk blodprøve og urinprøve.​


Dit forløb

Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt for os, at du ved, hvad der skal ske. Og at du føler dig tryg.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til undersøgelser eller behandling, eller hvis der er noget, du er bekymret for eller i tvivl om.​

Stofskiftesygdom

Er du henvist med henblik på udredning eller behandling af en stofskiftesygdom (ikke diabetes), bliver du indkaldt til en lægesamtale som første besøg. Konsultationen tager cirka en halv time, og vi laver eventuelt en behandlingsplan sammen med dig. Efterfølgende kontrolbesøg varer cirka et kvarter.

Diabetes

Er du henvist på baggrund af diabetes, bliver du både indkaldt til besøg hos en diabeteslæge og en diabetessygeplejerske. Lægen vil gennem samtalen med dig vejlede dig til den bedst mulige behandling af din diabetes og forebyggelse af følgesygdomme. For at forebygge eller forsinke udviklingen af senkomplikationer samler lægen resultater fra undersøgelser som fx:

  • HbA1c – langtidsblodsukker (blodprøve)

  • Fedtstofskiftet – kolesterol, triglycerid (blodprøve)

  • Nyrefunktion (blodprøve og urinprøve)

  • Blodtryk

  • Fødder

  • Øjenscreening

Inden konsultation hos diabetessygeplejersken har vi brug for nogle oplysninger, som vi beder dig medbringe.

De sidste 3 dage før konsultationsdagen bedes du måle dit blodsukker 4 gange dagligt:

  • Fastende om morgenen

  • Frokost

  • Aften

  • Til natten

Skriv målingerne ned og medbring dem.
Medbring dit blodsukker måle-apparat, insulin-pen og kanyler.


Henvisning

Patienter til ambulatoriet modtages efter henvisning fra egen læge, andre ambulatorier eller andre afdelinger/sygehuse. Når vi har modtaget din henvisning, sender vi et brev til dig med dato og tidspunkt for første konsultation i Diabetes- og stofskifteambulatoriet.


​Sygepleje og undervisning

Diabetessygeplejersken tilrettelægger undervisning, vejledning og støtter dig ud fra dine behov, så du bedst muligt kan håndtere dagligdagen med diabetes. 

Sygeplejersken tager udgangspunkt i dig og din hverdag og målet er:

  • at give dig forståelse for diabetes, så det er lettere at leve med sygdommen

  • at give dig viden om, hvad du selv kan gøre​

  • at vejlede dig om sammenhængen mellem din livsstil, og hvordan du har det

  • at du får viden om din medicins eller insulins virkning og bivirkninger

  • at du kender dine behandlingsmål​

At du lærer:

  • at måle blodsukker, og får viden om, hvordan du bruger målingerne

  • at forebygge og behandle højt og lavt blodsukker

  • at tage insulin rigtigt

  • hvad du gør i tilfælde af anden sygdom

  • hvordan du forebygger følgesygdomme

     

  • om forholdsregler ved sport, fester og rejser

  • om motion og fysisk arbejdes indflydelse på dit blodsukker

  • om rygnings påvirkning af din krop

  • om planlægning af graviditet og/eller forholdsregler under graviditet.

Som ny henvist patient vil en fodterapeut tjekke dine fødder og efterfølgende, hvis der er behov for det.

Ved sygeplejekonsultationerne får du endvidere jævnligt undersøgt dine fødder.


Diætist

Har du diabetes, bliver du tilbudt samtaler med en diætist, som vejleder dig i, hvordan du sammensætter din kost. Diætisten kan også vejlede dig, hvis du har problemer med vægten. Diætisten tager udgangspunkt i det, som du plejer at spise og drikke, og ud fra blodprøver, vægt og din kost taler diætisten med dig om:

  • Fordeling af måltider

  • Tilberedning af mad

  • Varedeklarationer

  • Sammensætning af måltider

  • Variation af kosten

  • Vægtændring

  • Hverdag kontra fest

  • Opskrifter

  • Evt. kostberegning og udarbejdelse af diætplan.


Øjenscreening

Det er vigtigt med regelmæssige kontroller af øjnene, for at forebygge tab af syn ved alvorlige diabetesforandringer.

Når du er tilknyttet Diabetesambulatoriet har du mulighed for at blive øjenscreenet på Nykøbing F. Sygehus, og du vil blive henvist til øjenscreening med faste intervaller.

Øjenscreeningen foretages af en sygeplejerske i øjen-ambulatoriet. Afsluttes du til videre kontrol hos din egen læge, må du selv finde en praktiserende øjenlæge til at kontrollere dine øjne.

Mens du venter

Hver dag har vi mange patienter til undersøgelse og behandling. Hvis der kommer alvorligt syge patienter med akut opstået eller livstruende sy​gdom, kan der opstå ventetid, så vi bliver nødt til at rykke vores aftale med dig.

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde de aftalte tider, og er der ventetid i ambulatoriet, informerer vi dig løbende.​​

Mens du venter kan du tage plads i venteværelset, tage noget at drikke og benytte vores gæstenet (wifi). Eventuel kode kan du få udleveret af personalet.

Besøg på sygehuset: Vigtig information

Du ka​n gøre en forskel

Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset

  • Hjælp med det praktiske

  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller

  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra


Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder

  • Vis hensyn til personalet og andre patienter

  • Sæt din telefon på lydløs

  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din telefon, tablet eller computer

Læs mere om besøg på sygehuset her

Hygiejne

Hygiejne

Rene hænder redder liv!

Bakterier og virus spr​eder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre.

 ​

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=d9bdbd9a2eb3b9de8a96c3e52e8f8ed5&source=embed&photo%5fid=12359719">

Blomster

På grund af hygiejne må du ikke medbringe planter med jord på. Afskårne blomster er ok.

Mere om diabetes

Find flere informationer på:​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
17.03.17
Opdateret
06.10.20
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/nymdia
Andre sider under Hormon- og stofskiftesygdomme (Endokrinologi)