Søg
 

Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Ambulatorium

Undersøgelse og behandling af sygdomme i tænder, mund og kæber, som ikke kan behandles hos egen læge eller tandlæge.

Adresse<br />
Adresse
Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Ambulatorium
Næstved Sygehus
Ringstedgade 33, 1. sal
4700 Næstved
Ring til os<br />
Ring til os
Tlf. 56 51 47 50
Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00
Fredag kl. 9.00-14.00
Åbningstid<br />
Åbningstid
​​Efter aftale
Hvis du er nødt til at melde afbud!
Ring til os med det samme. Så kan vi indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.​

Henvisning til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afsnit

For at kunne blive behandlet skal vi have en henvisning fra din tandlæge

Den gode henvisning kæbeled.pdf

Undersøgelse og behandling

Vi undersøger og behandler patienter med sygdomme i tænder, mund og kæber, for eksempel:

  • Slimhindeforandringer

  • Kæbebrud

  • Infektionstilstande

  • Tandskader

  • Kæbeledslidelser

  • Ekstrem vækstbetinget kæbeanomalier (ortodontisk-kirurgisk korrektion af kæber)

  • Læsion i mundhulen

Som en særlig funktion varetager vi desuden behandlingsplanlægning og kirurgisk behandling af patienter, der mangler anlæg til blivende tænder.


Forberedelse hjemmefra

Du skal:

  • Medbringe sundhedskort eller andet personnummerbevis

  • Læse evt. skriftlig materiale, som du har modtaget om din operation/behandling

  • Udfylde det/de skemaer vi evt. har sendt til dig

  • Huske din medicinliste.


Når du ankommer til ambulatoriet

Når du ankommer til ambulatoriet, skal du henvende dig hos sekretæren i skranken. Patienterne skal til hos forskellige behandlere, hvilket betyder, at man ikke kan påregne at komme til i den rækkefølge, man ankommer.

Der kan desværre forekomme ventetid, idet nogle undersøgelser eller behandlinger kan tage længere tid end forventet. Hvis der opstår længere forsinkelser, har du mulighed for at få en ny tid.


Forundersøgelse til operation i lokalbedøvelse

Hvis det i forbindelse med forundersøgelsen besluttes, at der skal foretages et mindre operativt indgreb i lokalbedøvelse, vil du i de fleste tilfælde få en ny tid til dette. Mindre biopsier (udtagelse af vævsprøver) kan i nogle tilfælde tages med det samme.

Sygeplejepersonalet og behandler vil informere dig om indgrebet samtidig med at du får udleveret en informationspjece med nærmere beskrivelse. 


Forundersøgelse med operation i fuld bedøvelse

I nogle situationer kan der være indikation for at udføre en operation i fuld bedøvelse. Denne stillingtagen tages i samråd med behandler. Hvis der i forbindelse med forundersøgelsen besluttes, at indgrebet skal foretages i fuld bedøvelse, vil du blive skrevet op til dette. Dette kræver lidt større planlægning, hvorfor du vil modtage et indkaldelsesbrev til operation.

Du indkaldes til en indlæggelsessamtale omkring 1 uge før selve operationen.
Såfremt det vurderes, at der skal tages blodprøver eller andre supplerende undersøgelser, vil dette blive gjort denne dag.
Det er vigtigt, at du sætter hele dagen af til dette formål, idet der kan forekomme ventetid mellem de forskellige trin.

Stil endelig spørgsmål, hvis der er noget, der virker uklart. Du har altid mulighed for efterfølgende at henvende dig, hvis der dukker spørgsmål op.

​​​​ ​​​​​​​​​​

Mens du venter

Hver dag har vi mange patienter til undersøgelse og behandling. Hvis der kommer alvorligt syge patienter med akut opstået eller livstruende sy​gdom, kan der opstå ventetid, så vi bliver nødt til at rykke vores aftale med dig.

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde de aftalte tider, og er der ventetid i ambulatoriet, informerer vi dig løbende.​​

Mens du venter kan du tage plads i venteværelset, tage noget at drikke og benytte vores gæstenet (wifi). Koden kan du få udleveret af personalet.

Information til pårørende

Information til pårørende

Som pårørende er du altid velkommen.

Du ka​n gøre en forskel

Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset

  • Hjælp med det praktiske

  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller

  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra


Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder

  • Vis hensyn til personalet og andre patienter

  • Sæt din telefon på lydløs

  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din telefon, tablet eller computer

Hygiejne

Hygiejne

Rene hænder redder liv!
Bakterier og virus spreder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre.

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=d9bdbd9a2eb3b9de8a96c3e52e8f8ed5&source=embed&photo%5fid=12359719">​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
13.12.11
Opdateret
18.11.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/ntmkamb