Søg
 

Undersøgelse for sædkvalitet (fertilitetstest)

Læs hvordan undersøgelse for sædkvalitet (fertilitetstest) foregår.

Formål

Formålet med undersøgelsen er at undersøge sædkvaliteten. Det vil sige undersøge antal sædceller og se hvor mange, der er levedygtige.

​Forberedelse til undersøgelsen

Du må ikke have haft sædafgang i 3-7 døgn inden opsamling af prøven. Sædkvaliteten kan være nedsat, hvis du har haft feber eller har været i sauna indenfor de sidste måneder.


Det skal du bruge

Du skal bruge det tilsendte eller udleverede prøvesæt: plastbæger og spids- eller pøveglas, til prøveopsamlingen.
Har du ikke modtaget et prøvesæt/glas, kontakt da:

  • Nykøbing Falster: Kontakt Klinisk Biokemisk afdeling.

Find kontaktoplysninger på www.regionsjaelland.dk.

Undersøgelsen

Sådan gør du

  • Sædudtømmelsen bør foregå ved masturbation eller afbrudt samleje.
  • Det er vigtigt, at sæden bliver opsamlet i kropsvarmt plastbæger og at al sæden bliver opsamlet. Du må ikke bruge kondom til opsamlingen, da der er sæddræbende creme i nogle kondomer og kondomet kan ødelægge sæden.
  • Hæld sæden fra plastbægeret over i det udleverede glas.

  • Skru låget godt fast på glasset og mærk glasset ved at benytte navneetikette fra udleveret seddel.

    Vigtigt! Skriv tidspunkt for sædudtømmelsen på sedlen.

  • Du skal sørge for at prøven holdes kropsvarm. Det gør du bedst ved at opbevare prøven tæt på kroppen.

  • OBS! Du skal aflevere prøven senest 1½ time efter sædafgang.

Aflevering a​f prøven

​Nykøbing Falster Sygehus:
Mandag til torsdag mellem kl. 8.00-10.00 på:

(Ikke i blodprøvetagningen i vestibulen).​​

Klinisk Biokemisk afdeling
Fjordvej 15, 1. sal, th.

​4800 Nykøbing F.

Undersøgelsen udføres ikke mellem jul og nytår eller i påsken.

​Svar på undersøgelsen

Du får besked om resultatet fra den læge eller sygehusafdeling, der har bestilt undersøgelsen. Svaret på undersøgelsen er oftest klar ca. 2-3 hverdage efter, at du har indleveret prøven.​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
18.09.17
Opdateret
21.10.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/kbsk