Adresse
Klinisk Biokemisk Afdeling
Sjællands Universitetshospital, Køge Lykkebækvej 1 Indgang 13, stuen 4600 Køge
Ring til os
Tlf. 47 32 55 00
Åbningstid
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 7.15 - 14.30 Torsdag kl 7.15 - 18.00 Fredag kl. 7.15 - 14.00
Lukket på helligdage Forvent længere ventetid de første hverdage efter weekend og helligdage
|
|
Forholdsregler, hvis du er smittet med COVID-19
Med symptomer:
Må du først møde op 48 timer efter, at du er helt symptom fri.
Uden symptomer:
Må du først møde op 7 dage efter podning, som har vist, at du har COVID-19, og du stadig er helt symptom fri.
Bestil altid en tid i ambulatoriet
Bestil en tid på www.blodproever.dk for blodprøvetagning, EKG-optagelser eller til glukosebelastning.
Tidsbestilling på børn foretages via forældres nem-ID på www.blodproever.dk.
Personer der er fritaget for at bruge nem-ID, kan der bestilles tid på telefon nummer 47 32 55 00 alle hverdage mellem klokken 8 og 14.30, fredag til klokken 14.
Forberedelser
Eventuel faste
Normalt er det ikke nødvendigt at faste før blodprøvetagning. Din læge vil give dig besked, hvis faste er nødvendigt.
Har du fået besked på at faste inden prøvetagning, skal du være opmærksom på disse punkter indenfor de seneste 8 timer:
- Du må gerne indtage livsvigtig medicin, som sædvanlig,
med mindre andet er aftalt med lægen.
- Du må gerne drikke 1-2 glas vand.
- Du må ikke ryge eller benytte nikotinplaster.
- Du må ikke spise eller tygge tyggegummi.
- Du må ikke drikke, saft, kaffe, the, alkohol eller lignende.
Medicinkontrol
Skal du have kontrolleret medicin i blodet, må du ikke tage din morgenmedicin, inden vi tager blodprøven
Blodprøvetagning
Du skal have en henvisning fra din egen læge eller speciallæge, hvis du skal have taget blodprøve eller EKG.
Du skal altid bestille en tid til at få taget blodprøver eller EKG, benyt hjemmesiden www.blodproever.dk
Lægen sender en elektronisk henvisning rekvisition til os.
Den behandlende læge kan oplyse dig, om der ligger en rekvisition til at få taget blodprøve eller EKG.
Sådan foregår det
Medbring dit sundhedskort
Du scanner dit sundhedskort i standeren i venteværelset
Du modtager en kvittering med en vejledende tid og et nummer
Hold øje med TV-skærmen for at se nummeret, som du bliver kaldt ind efter
Du går til én af kabinerne
Nu er det tid til at få taget prøven eller aflevere urinprøven
Håndhygiejne udføres og cpr-nummer kontrolleres
Prøven tages
I alt tager det ca fem minutter
For de fleste patienter anbefales en kort hviletid inden prøvetagning.
Undersøgelsen
Du bliver stukket med en kanyle i albuebøjningen, hvor vi tager blodprøven fra.
Blodprøvetagning på børn
Blodprøvetagning på børn (under 15 år) er en specialopgave, som vi
arbejder på at optimere endnu mere og som vi derfor ønsker at
centralisere på de to hospitalsmatrikler i Køge og Roskilde. Vi henviser børn (under 15 år) til de to afsnit på Sjællands Universitetshospital i henholdsvis Roskilde og Køge.
OBS Vi henviser børn under 1 år til Roskilde.
Vil I læse mere om blodprøvetagning, kan I læse her:
"Maria og bioanalytikeren - Maria får taget en blodprøve".
Andre prøver
Aflevering af urinprøve
Vi modtager og analyserer urin forskelligt afhængig af analyse.
Hvis du har spørgsmål til aflevering, mængde eller andet vil vi bede dig om at kontakte lægen/afdelingen, der har bestilt analysen.
EKG
Elektrokardiografi (EKG) er en enkel, hurtig og smertefri metode til at registere hjertets aktivitet.
Når du får taget et EKG, skal der klistres EKG-elektroder på brystet, arme og ben.
Det tager cirka fem minutter at få taget et EKG.
Blodprøvesvar
Du kan se en lille film fra laboratoriet om blodprøvens vej gennem laboratoriet.