Tidsbestilling
Hvis du ønsker at bestille tid skal du vælge siden: EKG og blodprøvetagning.
Klinisk Biokemisk Afdeling
Vores hovedopgave er, at:
- tage blodprøver
- analysere blodprøver
- udgive pålidelige og rettidige blodprøvesvar
Opgaver i laboratoriet
Vi laver mange forskellige analyser på blod og kropsvæsker.
For eksempel analysering af hormoner, vitaminer, blodceller, blodsukker for diabetes (glukosebelastning), sukker i urin og blod i afføring.
Vi måler også hjertets rytme og funktion (EKG).
Prøverne tager vi på dig, hvis du er indlagt, henvist fra egen læge, eller hvis din læge har sendt blodprøver til os.
Prøverne analyseres på højteknologisk udstyr, hvor kvaliteten er under konstant kontrol.
Afdelingen er akkrediteret efter DANAK EN/ISO 15189.
Hurtige svar på analyser
Laboratoriet arbejder hele døgnet alle dage. Det er derfor muligt at aflevere svar på en de mest almindelige blodprøver indenfor en time og der kan udføres op til 90 analyser på en enkelt blodprøve.
Det kommer dig til gode, fordi lægen hurtig efter stuegang kan stille diagnosen, og sætte behandling i gang.
Lægen, der har bedt om analysen, får sendt resultatet af prøven direkte via laboratoriets system.
Du vil også selv kunne se dit blodprøvesvar på www.Sundhed.dk.
Konsulent
Lægerne på afdelingen fungerer, ved behov, som konsulenter for praksis- og hospitalslæger.
Uddannelse og forskning
Klinisk Biokemisk Afdeling uddanner ikke kun nye bioanalytikere, men videreuddanner også kandidater og ph.d'er samt deltager i forskning.
Fuldautomatisk laboratorium
Du kan se en video, hvordan vores fuldautomatiske laboratorium kan lave analyser på blodprøver på en time.
<23video src="//regionsjaelland.23video.com/12319104.ihtml/player.html?source=share&photo%5fid=12179448">
Bloddonation
Læs mere om bloddonation - Bliv bloddonor!