Søg
 

Bariatrisk klinik - fedmekirurgi

Undersøgelse og behandling af svær overvægt.

Adresse<br />
Adresse
Bariatrisk klinik
Kirurgisk Afdeling
Sjællands Universitetshospital, Køge
Lykkebækvej 1
4600 Køge
Ring til os<br />
Ring til os
Tlf. 47 32 15 05
Mandag-torsdag k. 9-15
Fredag kl. 9-14


Åbningstid<br />
Åbningstid
Hverdage

Hvis du er nødt til at melde afbud!
Ring til os med det samme. Så kan vi indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.​

Undersøgelse og behandling

Vi varetager den kirurgiske behandling for svær overvægt af alle patienter i Region Sjælland.

Teamet består af medicinske og kirurgiske speciallæger, kliniske diætister, sygeplejersker og lægesekretærer.

Alle er specialuddannede inden for den kirurgiske behandling af svær overvægt. Det gælder også vores team på operationsgangen.

Vi udfører Gastrisk Bypass og Gastric Sleeve​ operationer som kikkertoperation. En Gastrisk Bypass virker ved at reducere fødeindtagelsen og optagelsen af kalorier og har en appetitregulerende effekt.
Ved en Gastric Sleeve fjernes omkring 85% af mavesækken, og mavesækken bliver til et langt rør der kan rumme mellem 50-200 ml. (Sleeve betyder ærme)

Ved Gastrisk Bypass og Gastric Sleeve kan følgesygdomme reduceres og der kan opnås varigt vægttab. Formålet er, at vores patienter opnår en forbedret sundhed og livskvalitet.

Operationen betyder væsentlige ændringer i patienternes livsførelse. Vores tværfaglige team underviser, vejleder og støtter patienterne i ændringer af kost, motionsvaner og livsstil allerede inden operationen.

Alle patienter, der får foretaget et fedmekirurgisk indgreb, bliver fulgt tværfagligt i 2 år i vores ambulatorium.​​

Ved udeblivelser eller manglende vægtindrapportering uden forudgående afbud eller aftale, vil du principielt blive afsluttet i klinikken.


Dit forløb

Har du spørgsmål om dit patientforløb, overvægtskirurgi, retningslinjer eller er bare i tvivl og har brug hjælp, er du også velkommen til at ringe til Bariatrisk Klinik.

Hotline i hverdagen samt weekenden og helligdage

Sygeplejerske-HOTLINE alle dage 47 32 15 10

​​​​​

Information til pårørende

Information til pårørende

Som pårørende er du altid velkommen.

Du ka​n gøre en forskel

Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset

  • Hjælp med det praktiske

  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller

  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra


Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder

  • Vis hensyn til personalet og andre patienter

  • Sæt din telefon på lydløs

  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din telefon, tablet eller computer

Hygiejne

Hygiejne

Rene hænder redder liv!
Bakterier og virus spreder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre.

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=d9bdbd9a2eb3b9de8a96c3e52e8f8ed5&source=embed&photo%5fid=12359719">​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
19.06.12
Opdateret
10.12.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/kkibk