Søg
 

Sengeafsnit A2

Indlæggelse og behandling ved akutte mave-tarm kirurgiske sygdomsforløb. For eksempel blindtarmsbetændelse, galdesten, tarmslyng og blødninger.

CSR67609 tavlemøde farve.jpg
Adresse<br />
Adresse
Kirurgisk Sengeafsnit 2
Kirurgisk Afdeling
Sjællands Universitetshospital
Lykkebækvej 1
Blå fløj R6, 6. etage
4600 Køge
Ring til os<br />
Ring til os
Tlf. 47 32 31 40
Besøgstid<br />
Besøgstid
Vi har fri besøgstid. Vis hensyn - hviletid kl. 12-14​

Undersøgelse og behandling

Du bliver indlagt på Sengeafsnit A2, hvis du har akutte mave-tarmkirurgiske problemer. De hyppigste sygdomme er:

  • blindtarmsbetændelse

  • galdesten

  • tarmslyng

  • blødninger

Du kommer til Sengeafsnit A2 via Akutafdelingen efter kontakt med enten egen læge, vagtlæge eller 112. Du bliver indlagt på enestue, 2- eller 4-sengsstue, og der kan ligge både mænd og kvinder på samme stue. 

CSR67609 tavlemøde farve.png 

 

Via en systematiseret udredning, behandling og pleje er det vores mål, at alle patienter indenfor ca. 3 dage er klar til udskrivelse, til at blive overflyttet til Sengeafsnit A1, til at blive flyttet til en anden afdeling eller til at fortsætte behandlingen i et ambulant forløb.

Den lægelige og sygeplejemæssige behandling varetages af et kompetent og engageret personale.

Indlæggelse

Når du skal indlægges, skal du huske din medicin, toiletartikler, hjemmesko, morgenkåbe, løsthængende tøj, briller, høreapparat og hvad du ellers har brug for.

Du er altid velkommen til at kontakte personalet, hvis du har spørgsmål eller ting, du vil gøre opmærksom på.​

Vi håber, at din indlæggelse hos os bliver en positiv oplevelse.


Besøgstider

Besøgende er velkomne hele dagen. Vær dog opmærksom på, at vi har middagshvil fra kl. 12.00-14.00, og vis gerne hensyn. Der vil i løbet af dagen foregå forskellige aktiviteter på stuerne, i den forbindelse vil vi bede de pårørende om at gå ud.

​​​​​​Efter kl. 21 skal besøg foregå i opholdsstuen af hensyn til medpatienter.


Mobil

Som patient må du gerne bruge mobiltelefon på afdelingen. Telefonen skal være på lydløs kl. 22-07, i hviletiden, under stuegang, undersøgelser og på medpatienters opfordring.​​

Internetadgang er mulig, vi skal blot bruge dit cpr.nr og mailadresse. Adgang kan udstedes på hverdage mellem kl. 08:00 og 15:00.


Motion

Når du er indlagt, er det vigtigt at du i det omfang det er muligt, sidder op eller går. Motion er god medicin!

På patientstuerne vil du se plakater med teksten "En gå-tur er den bedste medicin."


Mad og drikke

I opholdsstuen står en vogn med drikkevarer til selvbetjening. Morgen-, middag og aftenbuffeten er betjent af personalet. Er du oppegående, forventer vi, at du selv henter mad og drikkevarer.

Det er som besøgende ikke tilladt at tage mad eller drikke fra vores buffet. Besøgende kan købe mad i sygehusets cafeteria ved hovedindgangen.​


Døgnrytme

  • 07.15 - 07.45: Blodprøver bliver taget

  • 07.30 - 09.00: Morgenmad og medicin

  • 09.00 - 09.30: Tavlegennemgang

  • 09.30 - 15.00: Stuegang

  • 11.30 - 12.30: Middagsmad og medicin

  • 17.30 - 18.30: Aftensmad og medicin

  • 20.30 - 23.00: Medicin til natten

Plejepersonalet har vagtskifte kl. 07.00, 15.00 og 23.00. Lige inden og efter vagtskifte har vi særligt travlt.​

Udskrivelse

Det er vigtigt, at du er tryg, når du skal hjem. Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl. Det kan være en god idé at skrive ned, så du husker at få svar på alle dine spørgsmål.​

Du skal blandt andet have svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilken medicin skal jeg tage?

  • Er der noget, jeg være særligt opmærksom på?

  • Har I givet hjemmeplejen besked om, at jeg kommer hjem?

Hvis du har spør​gsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn efter du er kommet hjem. Derefter skal du ringe til din egen læge.​

Besøg på sygehuset: Vigtig information

Du kan gøre en forskel

​Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk i forbindelse med pleje, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset

  • Hjælp med det praktiske

  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller

  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra.


Kontaktpårørende

Det er en stor hjælp, hvis I som pårørende aftaler, hvem der skal være den kontaktperson, vi informerer. Kontaktpersonen er også den, der kan ringe til os, og derefter give information videre til resten af familien.


Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder

  • Vis hensyn i hviletiden og når personalet skal tale med eller behandle andre patienter

  • Sæt din telefon på lydløs

  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din tablet eller computer.

​​Læs mere om besøg på sygehuset her​

Hygiejne

Hygiejne

Rene hænder redder liv!

Bakterier og virus spr​eder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre.

 ​

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=d9bdbd9a2eb3b9de8a96c3e52e8f8ed5&source=embed&photo%5fid=12359719">

Blomster

På grund af hygiejne må du ikke medbringe planter med jord på. Afskårne blomster er ok.​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
29.11.11
Opdateret
20.12.22
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/kkisa2