Søg
 

Deltagelse i uddannelse og forskning

Læs om de studerende, du kan møde under behandlingen og eventuel deltagelse i forskning.

Studerende

Fertilitetsklinikken er en del af Sjællands Universitetshospital og deltager i uddannelsen af studerende, så de er godt rustet til næste generation.

Du kan derfor opleve, at der kan være studerende med under din behandling. Hvis du ikke ønsker tilstedeværelse af studerende, er det i orden at sige fra.

De studerende er i uddannelse til:

  • Læge
  • Sygeplejerske
  • Jordemoder
  • Bioanalytiker
  • Lægesekretær

Deltagelse i forskning

Fertilitetsklinikken på Sjællands Universitetshospital ønsker at være en af Danmarks bedste fertilitetsklinikker og at tilbyde behandling baseret på den nyeste forskning.

Derfor er der stor sandsynlighed for, at du vil blive tilbudt at deltage i et forskningsprojekt. Det er til enhver tid frivilligt, om man ønsker at deltage. Men du vil kunne opleve, at der kan være fordele ved at deltage i form af kortere ventetid til behandling.

Hele klinikken deltager i flere projekter, der løbende startes op og løbende afsluttes.​


Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
06.07.18
Opdateret
18.11.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/kfdiuof