Deltagelse i forskningsprojekt
Bliver I tilbudt at deltage i et projekt, vil I før deltagelse altid modtage både skriftlig og mundtlig information. Der vil også altid være mulighed for at tale med den projektansvarlige læge eller projektsygeplejerske.
Al projektdeltagelse er naturligvis frivillig, og man vil til enhver tid kunne trække sin deltagelse tilbage. Nedenfor beskrives de aktuelle projekter.
Igangværende projekter
INVICSI - et forskningspojekt om befrugtningsmetoden i fertilitetsbehandling.
INVICSI henvender sig til par/kvinder i reagensglasbehandling, hvor der ikke er fundet svært nedsat sædkvalitet. Hos denne gruppe ønsker vi at sammenligne sandsynligheden for at få et barn ved hjælp af standard reagensglasbehandling (IVF) med sandsynligheden for at få et barn ved hjælp af mikroinsemination (ICSI).
Behandlingen med henholdsvis IVF og ICSI adskiller sig kun fra hinanden ved den metode, der anvendes til at befrugte æggene i laboratoriet.
ICSI-metoden er oprindeligt udviklet til brug i de tilfælde, hvor sædkvaliteten er stærkt nedsat. Befrugtning med ICSI er dog stærkt stigende i hele verden indenfor alle typer af infertilitet.
På trods af den store stigning i anvendelse af ICSI på verdensplan er der ingen beviser for at behandling med ICSI resulterer i flere børn sammenlignet med behandling med IVF, når der er normal- eller let nedsat sædkvalitet.
FET Optimizing studiet.
Studiet henvender sig til patienter som har fået nedfrosset æg efter en reagensglasbehandling.
Formålet med dette studie er at sammenligne fire forskellige frysebehandlinger, for at se om en eller flere af behandlingerne vil forbedre graviditetschancen i forhold til de øvrige behandlinger.
I Danmark foretages årligt 6100 frysebehandlinger. Igennem de seneste år er der udviklet bedre teknikker til udvælgelse samt nedfrysning og optøning af befrugtede æg. Det, at man i dag dyrker æggene i 5-6 dage til
Blastocyst-stadiet, har betydet, at graviditets- og fødselschancerne efter tilbagelægning af optøede æg nu ligger meget tæt på de resultater, der er efter oplægning af æg i forbindelse med ægudtagning.
Nye fryseteknikker og blastocyst-tilbagelægning betyder, at kvaliteten af frysebehandlinger er optimeret, hvorimod vores viden om optimering af slimhinden er mere begrænset. Vi vil undersøge, om behandling med eller uden understøttende hormonbehandling (progesteron) kan forbedre graviditetschancen.
Samtidig vil vi også undersøge om timing af æg -oplægningstidspunktet hhv. 6 eller 7 dage efter den ægløsende sprøjte kan forbedre graviditetschancen og dermed fødsel af et barn.
Vægttabsprojekt
Vægttabsprojektet har til formål
at optimere patienternes livsstilsfaktorer forud for fertilitetsbehandling.
At optimere livsstilsfaktorer er en del
af fertilitetsbehandlingen.
En usund livsstil nedsætter chancen for
graviditet, øger risikoen for graviditetskomplikationer og har en negativ
indflydelse på det kommende barns sundhed.
Formålet med Vægttabsprojektet er
at øge sandsynligheden for graviditet, mindske risikoen for graviditetskomplikationer
samt at mindske de kommende børns risiko for livstilssygdomme.
Prækonceptionsklinikken åbner under
Fertilitetsklinikken, Sjællands Universitetshospital, Køge sygehus pr.
1/1-2020.
Det er frivilligt at deltage i projekterne.
Projekt
Sunde Forældre – Sunde Børn:
Vægttab før fertilitetsbehandling:
Overvægt nedsætter chancen for opnåelse
af graviditet, både spontan graviditet og graviditet opnået ved fertilitetsbehandling.
Overvægt øger også risikoen for graviditetskomplikationer så som spontan abort,
forhøjet blodtryk i graviditeten, sukkersyge i graviditeten, svangerskabsforgiftning,
fødselskomplikationer og kejsersnit.
Overvægt, sukkersyge og hjertekarsygdom
senere i livet hos barnet kan skyldes forældrenes livsstil op til, og under
graviditeten. Overvægt hos forældrene medfører ændringer i æg og sædceller, som
øger barnets risiko for selv at blive overvægtig, samt for at få sukkersyge og
hjertekarsygdom.
Både overvægt hos kvinden og manden har
betydning.
Formålet med forskningsprojektet er at
hjælpe overvægtige patienter til vægttab forud for fertilitetsbehandling, samt
at undersøge hvilke effekter dette har.
Det
vaginale mikrobiom
Nye studier har fundet en sammenhæng
mellem sammensætning af bakterier i skeden og/eller livmoderen og succes ved
reagensglas behandling.
Man mener, at der findes en bestemt
bakteriesammensætning som er gunstig for at opnå graviditet.
Formålet med forskningsprojektet er at
undersøge, om man kan ændre bakteriesammensætningen hos de patienter som har en
suboptimal bakteriesammensætning, til en mere hensigtsmæssig
bakteriesammensætning.
Spørgsmål
Hvis du vil
vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte
Ida Engberg
Jepsen, ph.d.-studerende, 1. res. Læge
idhj@regionsjaelland.dk
Prækonceptionsklinikken
er støttet og finansieret af ReproHealth.