Søg
 

Risikofaktorer for infertilitet hos kvinder

Læs om hvilke risikofaktorer der kan være årsag til ufrivillig barnløshed for dig som kvinde.

​​Der er en række faktorer, der giver større risiko for at ufrivillig barnløshed hos kvinder.

Kvindens alder

Chancen for at blive gravid falder med alderen – link til alder

Klamydia

Klamydiabakterien kan forårsage betændelse i æggelederne, hvilke kan aflukkes. Ved aflukkede æggeledere, vil ægget ikke kunne passere ned i livmoderen. Risiko for graviditet uden for livmoderen øges ligeledes.

Læs mere om klamydia hos www.sexogsamfund.dk.

Manglende eller uregelmæssige menstruationer

Manglende eller uregelmæssig menstruationscyklus indikerer at ægløsningen ikke er normal og dermed kan det påvirke evnen til at blive gravid.

Poly Cystisk Ovarie Syndrom (PCOS)

En af årsagerne til manglende eller uregelmæssige menstruationer kan være PCOS, som er en hyppig tilstand hos ca. 10-15% af alle kvinder.

PCOS betyder ”mange små ægblærer” og giver manglende ægløsning.

Tidligere graviditet udenfor livmoderen

2500 danske kvinder bliver behandlet for graviditet uden for livmoderen. Af disse oplever 40% besvær med at blive gravide efterfølgende.

Endometriose

Der kan opstå livmodervæv udenfor livmoderen, hvilket betegnes endometriose. Ca. 5-10% af kvinder der har besvær med at blive gravide har endometriose.

Tidligere underlivs- eller tarmoperation

Ved operationer i underlivet, for eksempel cyster på æggestokkene, eller større tarmoperationer kan der opstå sammenvoksninger der kan have betydning for forplantningsevnen.

Muskelknuder i livmoderen (fibromer)

Muskelknuder i livmoderen nedsætter muligheden for at opnå en graviditet.

Fjernelse af en æggeleder eller æggestok

Ved fjernelse af æggeleder, forhindrer man ægget i at kunne vandre ned i livmoderen. Det vil derfor ikke være muligt at blive gravid, hvis begge æggeledere er fjernet.

Ved at fjerne æggestokken, fjernes ægcellerne også. Derfor vil det ikke være muligt at blive gravid, hvis begge æggestokke er fjernet. Link til manglende æggeleder Link til for tidlig overgangsalder.

Operation for blindtarmsbetændelse

Ved operation for blindtarmsbetændelse kan der opstå komplikationer, der kan have betydning for fertiliteten. Desuden kan infektionen spredes til æggestokken/livmoderen.

Tidligere ondartet underlivssygdom og kemoterapi

Ved tilfælde af kræft i kønsorganerne, kan organerne være beskadigede, hvilket kan gøre det svært eller umuligt at op​nå graviditet ved samleje.

Kemoterapi kan ødelægge ægcellerne i æggestokkene og være årsag til for tidlig overgangsalder. Link til for tidlig overgangsalder​​​.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
23.07.18
Opdateret
24.01.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/kfrfihk
Andre sider under Gode råd til dig som kvinde