Alkohol
Danskerne drikker gennemsnitligt 12 l ren alkohol om året. 95% af danske gravide drikker alkohol før graviditeten og 17% af de gravide drikker alkohol under graviditeten (70% i 1998).
- Alkohol gør det sværere både for kvinder og mænd at blive gravide.
- Alkohol øger risikoen for spontan abort i den tidlige graviditet
- Alkohol kan give manglende ægløsning og menstruation, hvilket kan gøre meget svært, at blive gravid.
- Alkohol øger risikoen for nedsat sædkvalitet hos mænd med et stort dagligt forbrug.
Et dagligt forbrug af alkohol under selve graviditeten øger risikoen for kromosomskader hos fostret og risikoen for spontane aborter. Alkohol passerer gennem moderkagen til fosteret, som derved får samme alkoholpromille som moderen.
Alkohol kan også have indvirkning på fertilitetsbehandling, da det nedsætter æggenes chance for befrugtning og påvirker behandlingen negativt.
Da det stadig er uklart, hvilken effekt alkohol har på frugtbarheden, udover den længere ventetid, rådes kvinder og mænd, der ønsker børn, til at have et beskedent til moderat alkohol forbrug.
- Kvinder, der forsøger at blive gravide, bør højst drikke en til to genstande om ugen, men anbefales helt at lade være.
Kvinder, der drikker mere end 14 genstande om ugen tager næsten dobbelt så lang tid om at blive gravide end kvinder, der drikker under 14 genstande ugentligt.
Læs mere om alkohol på www.sundhed.dk.
Koffein
Hvis du har et dagligt indtag på mere end 500 mg koffein, kan det tage længere tid at blive gravid, da chancen for at blive gravid falder ved hver menstruationscyklus.
Koffein mistænkes for at øge risikoen for spontan abort i første trimester af graviditeten. Derfor anbefales det at drikke mindre koffeinholdige drikke, hvis du gerne vil være gravid.
Dit indtag af koffein bør derfor højst ligge mellem 300 og 400 mg koffein om dagen.
Til sammenligning er indholdet af koffein følgende:
- 100 mg koffein i en kop filterkaffe (150 ml)
- 45 mg koffein i en kop stærk te
- 25 mg koffein i en kop mild te
(jo kortere trækketid, jo mindre koffein)
- 50 mg koffein i en dåse cola (250 ml)
- 80 mg koffein i en dåse energidrik (250 ml)
- 43 mg koffein i 100 gram mørk chokolade
- 21 mg koffein i 100 gram mælkechokolade
Læs mere om koffein i patienthåndbogen på www.sundhed.dk.
Kønssygdomme
Kønssygdomme smitter typisk ved samleje, og kan derfor også kaldes sexsygdomme.
Den hyppigste af alle kønssygdomme er klamydia. Klamydiainfektionen forårsages af bakterien Chlamydia Trachomatis, som kan medføre betændelse i bitestiklen hos mænd og underlivsbetændelse hos kvinder.
Hvis klamydiainfektioner ikke behandles, kan infektionen spredes til æggelederne hos kvinder, som kan blive aflukkede og forårsage infertilitet. Hvis infektionen spredes til æggelederne, øges risikoen for graviditet uden for livmoderen, og risikoen for nævnte komplikationer stiger markant ved gentagne klamydiainfektioner.
Hos mænd kan betændelsen i bitestiklen aflukke sædlederen, så sædcellerne ikke kan komme igennem. Det kan også være årsag til infertilitet.
Klamydiainfektioner kan forebygges ved at bruge kondom. Infektionen behandles nemt med medicin. I mange tilfælde oplever kvinden eller manden ingen symptomer på en infektion, dog kan følelsen af at ”tisse glasskår” og udflåd fra kønsorganer skyldes en klamydiainfektion. Det er derfor vigtigt at blive testet, hvis man har haft ubeskyttet samleje.
Læs mere om sexsygdomme på www.sexogsamfund.dk.
Miljø og hormonforstyrrende stoffer
Igennem vores tilværelse, udsættes vi alle for miljøstoffer, der kan have konsekvenser for vores sundhed. De mange forskellige miljøfaktorers påvirkning kan manifestere sig i form af forskellige sygdomme og/eller symptomer. Der har de sidste ti år været stor diskussion om hormonforstyrrende stoffers effekt på fertiliteten. I dyrestudier har det vist sig, at hormonforstyrrende stoffer påvirker forplantningsevnen både under fosterstadiet, men også i voksenlivet. Dette er observeret både hos hunner og hanner. Indtil videre ses kun begrænsede effekter hos mennesker, og der er stadig stor mangel på viden på området.
Det har været diskuteret, hvorvidt danske mænds faldende sædkvalitet kan skyldes miljømæssige påvirkninger. Derudover er der mistanke om, at miljøfaktorer har betydning for, hvor lang tid der går inden graviditet opnås.
Hvor stor en del af infertiliteten i befolkningen kan tilskrives miljømæssige påvirkninger, vides derfor endnu ikke. Der er dog forskning, der tyder på, at den vestlige livsstil kan have en betydning for utilstrækkelig udvikling af testikler samt risiko for udvikling af testikelkræft.
Det, som man selv kan gøre, er at prøve at undgå unødig eksponering. F.eks. undgå at drikke vand af plastikflasker da de indeholder phtalater, der er hormonforstyrrende. Det er dog umuligt helt at undgå disse stoffer, da de findes i mange produkter, vi anvender i vores hverdag.
Læs mere om hormonforstyrrende stoffer hos Miljø- og Fødevareministeriet på www.mst.dk.
Motion
Det er sundt at bevæge sig, når man gerne vil være gravid og
under graviditeten. Anbefalingen er mindst 30 minutters fysisk aktivitet om
dagen.
Dog
skal man som kvinde være opmærksom på, at for meget hård motion (spinning,
intervaltræning osv) kan give hormonforstyrrelser, der kan gøre det svært at
blive gravid.
Herudover
er der tegn på, at mere end 3-4 timers hård motion om ugen kan øge risikoen for
spontan abort i den tidlige graviditet (under 12 uger).
Har du
været meget aktiv inden graviditeten, kan du sagtens fortsætte, men sæt
intensiteten lidt ned.
Læs mere om motion og graviditet på www.sundhed.dk.
Rygning
Rygning gør, det tager længere tid at blive gravid.
Rygnings skadelige virkninger på vores evne til at få børn er veldokumenterede. Rygning påvirker æggets evne til at blive befrugtet, det har sværere ved at sætte sig fast i livmoderen og det kan skade fosteret.
- Rygning nedsætter chancen for graviditet med op til 40% per menstruationscyklus
- Rygere har 60% øget risiko for at være infertile
- Rygere bruger oftest dobbelt så mange reagensglasbehandlinger på at blive gravide som ikke-rygere
- Rygning nedsætter chancen for at blive gravid under reagensglasbehandling med 44%
- Rygning nedsætter din chance med 46% for et levende barn ved reagensglasbehandling
- Rygere har 15 gange øget risiko for graviditet uden for livmoderen
Hvis du ryger som kvinde, går du tidligere i overgangsalderen
- Rygere mister deres æg hurtigere end ikke-rygere. Det betyder, at rygere gennemsnitligt vil gå i overgangsalderen 2 år før ikke-rygere
- Passiv rygere vil gå i overgangsalderen gennemsnitligt 1 år før ikke-rygere
Rygning øger risikoen for spontan abort og komplikationer hos fosteret
- Mange studier viser, at rygning øger risikoen for spontan abort
- Jo mere du ryger, jo større chance for abort. Ryger du mellem 10-20 cigaretter om dagen, er risikoen for abort øget med 25%. Ryger du mere end 20 cigaretter, er risikoen 42%.
- Rygning øger risikoen dødfødsel, for tidlig fødsel, hjertefejl og hjernekræft hos barnet, og nedsat frugtbarhed hos dit barn.
Læs om hjælp til rygestop:
Vægtens betydning
Overvægt og undervægt nedsætter chancen for graviditet, men kan også øge chancen for abort.
De sidste 20 år er flere blevet overvægtige i Danmark. Flest blandt unge mænd og kvinder i den fødedygtige alder.
Overvægt og undervægt hos kvinder giver uregelmæssige ægløsninger og menstruation, og kan være grunden til, at det tager længere tid at blive gravid.
Kropsmasseindekset BMI på over 25 viser, at man er overvægtig, og under 18,5 at man er undervægtig.
Hvis kvinden taber de overflødige kilo, eller tager de manglende kilo på, bliver ægløsningen normal igen.
Fertilitetsklinikken har krav for, hvor meget du må veje, når du skal i fertilitetsbehandling:
- Under 30 år: BMI skal være under 30
- 30-35 år: BMI skal være under 35
- 36-41 år: BMI skal være under 38
Der kan gives dispensation for BMI kriteriet i ganske særlige tilfælde. Dette afgøres af fertilitetsklinikkens læger.
Beregn dit BMI