Søg
 

Forøg chancen for graviditet

Læs om gode råd til dig som kvinde for at øge din chance for at blive gravid.

Gode råd til dig som kvinde

Vent ikke for længe​

Kvindens alder har stor betydning for fertiliteten og evnen til at få børn. Begynd i god tid hvis du vil øge dine chancer for at få børn.

Hvis du får dit første barn som:

  • 25 årig, får du i gennemsnit 2,3 barn
  • 35 årig, får du i gennemsnit 1,5 barn.
​Hvis du får dit første barn som 40 årig, er det kun 8 ud af 100 chance for, at du får barn 2.

Timing

Chancen for graviditet er størst, hvis I har samleje i de tre dage op til ægløsning.


Forebyg kønssygdomme

​Kønssygdomme kan føre til ufrivillig barnløshed, hvis de ikke bliver behandlet. Bliv undersøgt ved din egen læge, hvis du kan være smittet (ubeskyttet samleje).


Overvægt og undervægt

​Det kan nedsætte chancen for at blive gravid, hvis du vejer for meget eller for lidt, da vægten påvirker hormonbalancen og dermed ægløsningen.


Drop cigaretterne

Rygning kan skade kvaliteten af æggene i æggestokken. Man mister sine æg hurtigere og går tidligere i overgangsalderen. ​


Drik mindre alkohol

​Alkohol nedsætter dine chancer for at blive gravid. Kvinder, der drikker over 14 genstande om ugen, tager dobbelt så lang tid om at blive gravid, som kvinder der ikke drikker. Alkohol i graviditeten øger også risikoen for spontan abort.


Sænk indtaget af koffein

Et koffeinindtag på over 500 mg. dagligt (ca. 5 kopper kaffe) øger ventetiden til graviditet. Derfor maximum 300 mg koffein om dagen, hvis du prøver på at blive gravid eller er tidligt gravid. Der er også koffein i te, cola, energidrikke og chokolade.


Spis varieret og tag folinsyre og D-vitamin

Mangel på folinsyre kan give neuralrørsdefekter hos barnet. Derfor er det vigtigt at spise folinsyre tilskud på 400 mg eller folinsyreholdig kost.
Mange danskere har for lavt D-vitamin, hvilket kan øge risikoen for abort. Derfor anbefaler vi, at kvinder der planlægger graviditet tager D-vitamin tilskud.


Undgå hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer kan have betydning for kvindens evne til at blive gravid. Effekten er afhængig af hvilke stoffer, der er tale om og hvor stor eksponeringen er. For at være på den sikre side skal du undgå at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer.​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
23.07.18
Opdateret
24.01.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/kffcfg