Søg
 

Sædkvalitet

Læs om sædkvaliteten og find tal for grænseværdier en sædprøve.

Sædcellernes kvalitet

Sædceller bliver dannet i testiklerne. Det tager 3 måneder for en sædcelle at blive moden. Mænd producerer sædceller hele livet. Mænd kan producere 2300 sædceller i sekundet - over otte millioner sædceller i timen.

Cirka 4 ud af 10 af de danske mand har nedsat sædkvalitet med en sædcellekoncentration under 40 millioner sædceller per ml sæd. Et sæ​dtal under 15 millioner per milliliter er af Verdens Sundheds Organisationen, WHO betegnet som nedsat sædkvalitet, men ved mindre end 40 millioner pr milliliter ser vi ofte, at der tager længere tid at blive gravid.

Nedsat sædkvalitet kan desuden betegnes som for mange ubevægelige eller deforme sædceller. At have nedsat sædkvalitet er ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt at gøre en kvinde gravid.

Verdens Sundheds Organisation, WHO har sat grænseværdier for, hvornår en sædprøve er normal. De nedre grænser, minimumsværdier, er angivet som følgende:

  • Volumen: Minimum 1,5 milliliter sæd
  • Sædceller: Minimum 40 millioner per sædafgang
  • Koncentration: Minimum 15 millioner per milliliter
  • Total bevægelighed: Minimum 40% af alle sædcellerne bevæger sig
  • Fremadrettet bevægelighed: Minimum 30% af alle sædceller bevæger sig fremad
  • Overlevelse: Minimum 60% af alle sædceller er levende
  • Normale: Minimum 5% af alle sædceller er normale.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
23.07.18
Opdateret
11.05.20
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/kfs