Gode råd til dig som mand
Vent ikke for længe
Kvindens alder har stor betydning for chancen for at få børn. Men mandens alder har også betydning.
Jo ældre manden er, jo dårligere bliver sædkvaliteten og det kan give større risiko for sygdom hos barnet. For eksempel autisme.
Timing
Chancen for graviditet er størst, hvis I har samleje i de 3 dage op til ægløsning.
Forebyg kønssygdomme
Kønssygdomme kan føre til ufrivillig barnløshed, hvis de ikke bliver behandlet.
Klamydia og gonorré er bakterier, der kan sætte sig på sædlederen og lukke af for sædcellerne, så de ikke kan passere. I værste fald kan man blive steril, hvis man har haft sygdommen i lang tid.
Bliv undersøgt ved din egen læge, hvis du har mistanke om, at du kan være smittet. For eksempel efter ubeskyttet samleje.
Undgå overvægt
Overvægt kan nedsætte sædkvaliteten hos mænd og forlænge ventetiden til graviditet. Link til overvægt hos mænd
Drop cigaretterne
Rygning kan give dårlig sædkvalitet. Jo mere du ryger, jo dårligere sædkvalitet får du. Læs mere om livsstilsfaktorer og rygning.
Skær ned på alkohol
Alkohol kan give impotens, nedsætte din lyst til sex og påvirke sædkvaliteten. LINK til mænd og alkohol.
Pas på 'varme testikler'
Varme kan påvirke sædproduktionen og nedsætte sædkvaliteten. så undgå hyppige saunature, daglige lange varme bade og sid ikke med din bærbare computer på skødet.