Søg
 

Gennemskylning af æggeledere

Læs om undersøgelse af æggeledere, hvis du skal insimineres eller hvis der er mistanke om, at æggeledere er lukkede.

Lukkede æggeledere

For at opnå graviditet på normal vis eller ved insemination kræver det, der er passage gennem mindst én af æggelederne. 

Klamydia, blindtarmsbetændelse eller underlivsbetændelse kan være årsag til, æggelederne lukker til. Det betyder, at hverken sæd eller æg kan komme igennem.

Skal du insemineres, kan vi bede om at få undersøgt dine æggeledere. Det kan foregå ved en røntgenundersøgelse (HSG) eller med gennemskylning af vand (HSU).

  • ​HSG foretages på røntgenafdelingen i Holbæk.
    Det kræver en henvisning og en klamydiapodning, der højst må være tre måneder gammel.
  • HSU foretages enten hos en praktiserende gynækolog eller på Fertilitetsklinikken i Køge.

Røntgenundersøgelse af æggeledere (HSG)

En HSG foregår ved, at man skyller kontrastvæske gennem livmoderen og æggelederne. 

Der tages et røntgenbillede, hvor man kan se, om kontrastvæsken løber igennem. Røntgenlægen lægger et lille plastikkateter op i livmoderen ved en gynækologisk undersøgelse og sprøjter herefter væsken igennem. 

Nogle kvinder oplever ubehag og smerter ved undersøgelsen. Det kan være en god idé at tage smertestillende medicin med, du kan tage efter undersøgelsen, hvis du er bekymret for, om det gør ondt. Ofte forsvinder ubehaget lige efter proceduren. 

Du får svar på undersøgelsen med det samme. Svaret bliver sendt også sendt til den læge, der har henvist dig.

Du vil opleve, at der løber væske fra skeden efter proceduren, hvilket er helt normalt. Vi anbefaler, at du tager et bind med, som du kan bruge efterfølgende.

 

​​Gennemskylning af vand i æggeledere (HSU) 

 

En HSU foregår ved, at man skyller vand (med små bobler) gennem æggelederne. 

Gynækologen lægger et lille plastikkateter op i livmoderen ved en gynækologisk undersøgelse. Herefter sprøjtes væsken gennem livmoderen og æggelederne. Gynækologen vurderer, om der er passage ved at foretage en ultralyds​undersøgelse af dit underliv samtidigt med, at væsken løber igennem. 

Nogle kvinder oplever ubehag og smerter ved undersøgelsen. Det kan være en god idé at tage smertestillende medicin med, du kan tage efter undersøgelsen, hvis du er bekymret for, om det gør ondt. Ofte forsvinder ubehaget lige efter proceduren. 

Du får svar på undersøgelsen med det samme.

 

Efter proceduren vil du opleve, at der løber vand ud fra skeden. Der er væske fra proceduren og helt normalt. Vi anbefaler, at du tager et bind med, som du kan bruge efterfølgende.​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
06.07.18
Opdateret
01.06.21
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/kfgaae