Søg
 

Ægdonation

Læs om ægdonation, hvis du gerne vil donere dine egne æg og hjælpe andre kvinder med at blive gravide eller hvis du ikke selv kan danne æg og har brug for æg, som andre kvinder har doneret, for at blive gravid.

​​En kvinde der giver et æg​​

Inden ægdonation

​Mange kvinder kan desværre ikke blive gravide med deres egne æg. Dette kan for eksempel skyldes sygdom, dårlig kvalitet af deres egne æg eller for tidlig overgangsalder. De er derfor afhængige af at modtage æg fra andre kvinder.

Jeg vil gerne være ægdonor

Du er velkommen til at kontakte klinikken i vores åbningstid for at høre mere om ægdonation. Vi kan kontaktes på tlf: 47321260.​​​

Du skal give æg af et stort hjerte og fordi du ønsker at hjælpe et barnløst par. 

'Eggsharing'
Par der er i reagensglasbehandling, har også mulighed for at donere nogle af kvindens æg til en anden. Dette kaldes 'eggsharing'. Spørg personalet om mulighederne for dette, hvis I er interesseret.​

Jeg vil gerne modtage donoræg

Siden nytår i 2018 tillader loven også dobbeltdonation, altså samtidig donation af både æg og sæd. Når der gøres dobbelt-donation, skal mindst en af donorerne være "ikke-anonym".

Der er forskellige typer af ægdonation, der har betydning for, om dit kommende barn kan møde donoren, når barnet fylder 18 år.

Ægdonation kan være:

  • Anonym: Donors identitet vil forblive anonym for altid, og du vil ikke kunne få noget at vide om hende, fraset hårfarve, hudfarve og højde.
  • Åben ægdonor: Donor beslutter, hvilke oplysninger du og dit kommende barn må få at vide, og hvornår oplysningerne må frigives. Barnet må kontakte donor, når barnet fylder 18 år.
  • Kendt donor: Hvis du kender din egen donor. Donor har ingen retslige forpligtigelser overfor barnet, men donors identitet er åben og kendt for parret.
  • Anonym krydsdonation: Hvis du kender en donor, men ikke selv ønsker at bruge hendes æg, kan I aftale, at hun donerer æg anonymt til et andet par. Det andet par kommer ligeledes med en anonym donor, som du får æg fra. Et 'noget-for-noget-princip'.

Sådan foregår ægdonation

Den mest almindelige måde er, at æg udtages fra æg-donor, befrugtes med mandens sæd eller med sæd fra en sæddonor (dobbeltdonation), dyrkes til blastocyster og fryses. Et æg er en blastocyst, når det i de første dage efter befrugtning deler sig i 100-150 celler.

Herefter gøres du klar til, at en optøet blastocyst kan lægges tilbage i livmoderen. Hvis du har en meget stabil cyklus, kan oplægningen foretages i egen normale cyklus. 

Hvis du ikke har en stabil cyklus, opbygges slimhinden med østradiol-tabeletter og før embryooplægningen suppleres med progesteron stikpiller.

I enkelte tilfælde kan man i stedet synkronisere ægdonor og ægmodtager, så embryonerne oplægges friske og altså uden mellemliggende frysning.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
06.07.18
Opdateret
29.09.21
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/kfaed