Søg
 

Patient- og Pårørenderåd

Hjælp os med at gøre Holbæk Sygehus til patienternes sygehus. I vores Patient- og Pårørenderåd giver vi ordet til jer, der kender sygehuset som brugere. 

​Vi har brug for dine ideer og meninger

 

Ved hjælp af jeres gode ideer og meninger kan vi udvikle Holbæk Sygehus til patienternes sygehus – et sygehus, der sætter patienternes behov i centrum.

 

Er du patient eller pårørende til en patient – eller har du været det inden for de seneste to år – kan du bidrage til Holbæk Sygehus Patient- og Pårørenderåd.

 

Praktisk information

 
  • Patient- og Pårørenderådet skal afspejle alle patientgrupper på Holbæk Sygehus.
  • Vi søger derfor medlemmer med forskellig diagnose, alder, køn og baggrund.
  • Ansøgere bliver kontaktet for en samtale. Det sker for at kunne sammensætte det bedst mulige råd.
 

Der er løbende tilmelding til rådet, men der udpeges fast fem medlemmer om året og man sidder som udgangspunkt i to år.

 

Der afholdes ordinært møde seks gange om året. Møderne afholdes tirsdag i lige måneder dvs. i februar, april, juni, august, oktober og december (oftest den første tirsdag i måneden).

 

Inklusiv forberedelse skal du regne med at bruge omkring seks timer hver anden måned på rådsarbejdet. Arbejdet i Patient- og Pårørenderådet er ulønnet. Rejseudgifter dækkes efter gældende aftaler.

 

Vil du være med?

 

Udfyld vores ansøgningsskema og aflever det på den afdeling, som du eller dine pårørende er tilknyttet, eller i Informationen på Holbæk Sygehus.

 

Du kan også sende en mail med dine oplysninger til: lt@regionsjaelland.dk

 

Eller som brev til:
Holbæk Sygehus
Administrationen, att. Lone Terp
Akacievej 1
4300 Holbæk​​​​

 

Dokumenter:

 

 

 

Du er velkommen til at skrive til formand og næstformand, hvis du har spørgsmål vedr. Patient- og Pårørenderådet eller idéer til, hvad rådet kan arbejde med.

 
 
Oprettet
10.06.16
Opdateret
05.09.19
Link til denne side: