Søg
 

Hvor er der frivillige?

På Holbæk Sygehus kan du møde både frivillige guider og patientstøtter.

Du kan møde de frivillige flere forskellige steder på Holbæk Sygehus og de løser forskellige opgaver til glæde og gavn for sygehusets patienter, pårørende og personale.

Formålet er at give en medmenneskelig og praktisk assistance til patienter og pårørende, samt modvirke ensomhed ved sociale aktiviteter og nærvær. 
De frivillige har modtaget uddannelse i at være frivillig på et sygehus og har tavshedspligt. 
Det frivillige arbejde er udelukkende et supplement til de opgaver, som det ansatte personale løser. ​


Guider

Guiderne, som hjælper patienter og pårørende finde vej, holder til i forhallen
ved sygehusets indgange. 

Deres primære opgaver er at:​

Vise vej til og evt. følge patienter og pårørende til rette afdeling​ samt
​hjælpe med en kørestol ved behov.

 

Patientstøtter

Patientstøtterne kan du møde på 
sengeafsnit, ambulatorier inkl.
Medicinsk Fælles Ambulatorium og i Akutmodtagelsen/Skadestuen
(med lidt andre opgaver).
 


Her er eksempler på de opgaver, de udfører:

  • ​Støtte og berolige patienter og pårørende ved samtale
  • Lytte til patienten eller deres pårørende
  • Hente aviser, frugt og lign. fra sygehusets kiosk
  • Hjælpe med telefonsamtaler og andre praktiske opgaver, ligesom en pårørende ville gøre det
  • Højtlæsning
  • Spil, sang, musik eller andre aktiviteter
  • Banko
  • Hjælpe med håndarbejde
  • Hjælpe med at skrive breve
  • Ledsage ambulante patienter efter aftale med personalet
  • Tilbyde drikke til patienter efter aftale med personalet
  • Gå tur med en patient efter aftale med personalet
  • Tale med ventende patienter på skadestuen og i Medicinsk Fælles Ambulatorium, fx om årsag til ventetid


Rød vest eller T-shirt med Røde Kors logo

De frivillige bærer røde veste eller T-shirts med et Røde Kors logo. Du vil oftest møde dem i dagtiden på hverdage.​


 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
01.04.16
Opdateret
31.08.22
Link til denne side:
​​​
​​​​
Kontakt


Frivillighedskoordinatorer,
Holbæk Sygehus

Anette Thomsen Thornye
Tlf. 93 56 83 19​

 
Pia Bækvang Villumsen
Tlf. 25 60 33 99

Coronavirus/COVID-19

Info om test, vaccine og behandlinger på sygehuse.