Holbæk Sygehus vinder pris for behandling af knogleskørhed
Som det første sygehus i Danmark og et af blot fire sygehuse i Norden har Holbæk Sygehus i 2016 fået et internationalt sølv-diplom for behandlingen af folkesygdommen knogleskørhed. Anerkendelsen kommer fra Den Internationale Osteoporose Forening, IOF på baggrund af et godt samarbejde på tværs af akutafdelingen, ortopædkirurgisk afdeling og medicinsk afdeling, hvor de yder en dokumenteret, systematisk indsats efter danske og internationale retningslinjer. Samtidig sørger de selv for, at patienter med knogleskørhed kommer i behandling og kontrollerer, at behandlingen virker, som den skal.
Bo Abrahamsen
Undersøgelse blandt 62.000 danske patienter
Forskerne fra Holbæk Sygehus og Syddansk Universitet har i et samarbejde med University of Oxford undersøgt, hvordan det er gået ca. 62.000 danske patienter i behandling med knogleskørhedsmedicinen.
Behandlingen virker ved at nedsætte nedbrydningen af knoglevæv. Det styrker på kort sigt knoglerne, men der er bekymring for, om den manglende udskiftning af slidt knoglevæv kan øge risikoen for visse knoglebrud, særligt brud på den midterste del af lårbensknoglen. Det har skabt usikkerhed, om det er forsvarligt at behandle længere end for eksempel fem år, fortæller overlæge og professor Bo Abrahamsen fra Holbæk Sygehus og Syddansk Universitet.
Positive resultater
Andre forskere har frygtet, at risikoen for andre typer brud ville være så stor, at der ikke længere var en gevinst ved behandlingen, men det er langt fra tilfældet, konkluderer Bo Abrahamsen.
Resultatet af forskningen, som er offentliggjort i det ansete medicinske tidsskrift British Medical Journal, viser at patienter, som fik mere end 10 års behandling, ikke havde nogen samlet øget forekomst af knoglebrud på lårbensknoglen. Og risikoen for brud på selve lårbenshalsen – også kaldet hoftebrud – var 30 procent lavere hos de patienter, som blev behandlet i 10 år, sammenlignet med patienter som fik mindre end fem års behandling.
Patienter kan derfor roligt fortsætte behandlingen i mere end 10 år, hvis der er en god lægelig grund til at gøre det. Bo Abrahamsen pointerer dog, at mange patienter godt kan stoppe behandlingen efter fem år, hvis de ikke har knogleskørhed i svær grad. Man bør under alle omstændigheder rådføre sig med lægen, inden man stopper behandlingen, da nogle lægemidler mod knogleskørhed har så kort virkning, at det ikke anbefales at holde længere pauser. Vi er meget glade for at kunne dele disse gode nyheder med de mange danskere, som lider af knogleskørhed, fastslår Bo Abrahamsen.
Næsten en halv million danskere lever med knogleskørhed i det skjulte
Ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen er der omkring en halv million, der går rundt med knogleskørhed i Danmark, men kun 132.000 får den nødvendige behandling.
Patienter med knogleskørhed skal i behandling, før de får alvorlige knoglebrud, og det arbejder Holbæk Sygehus for. Sygehuset tjekker patienterne for knogleskørhed, når de viser de tidlige symptomer på folkesygdommen og arbejder målrettet for at opspore dem, der går rundt med knogleskørhed uden at vide det.
Halvdelen af de personer, der lider af knogleskørhed, arver det. Derfor kan det være en god ide at nævne det for sin læge, hvis der er knogleskørhed i familien, og du er i 50 års alderen.
Selvom patienten starter behandlingen sent i livet, kan vi behandle med god effekt og nedsætte risikoen for brud betydeligt. Vi skal undgå de alvorlige brud, og ved at starte behandlingen efter f.eks. at have brækket hånden, kan de måske slippe for et sammenfald i ryggen på sigt. Det er aldrig for sent, siger Bo Abrahamsen.
Nye forskningsprojekter
Professor Bo Abrahamsen og hans team er allerede i gang med næste forskningsprojekt. Målet er at undersøge, om det er muligt på forhånd at se, hvilke patienter der er mest udsat for træthedsbrud på lårbenet under behandlingen med medicin mod knogleskørhed, så kan den medicinske behandling afstemmes efter, hvad der er bedst for den enkelte.
Det skal ske ved at undersøge røntgenbilleder af patienter, der fik knoglebrud, og sammenholde det med viden om deres medicinske behandling. Denne undersøgelse har fået økonomisk støtte i form af en bevilling på tre millioner kroner fra det amerikanske forskningsråd for sundhed og sygdom, National Institute of Health. Studiet gennemføres i tæt parløb med University of California San Francisco.
- Vi er stolte over at være kommet i betragtning til forskningsmidler fra et af de vigtigste udenlandske forskningsråd, siger Bo Abrahamsen. Næste initiativ bliver et internationalt ph.d. projekt om konsekvenserne af sammenfald i rygsøjlen og mulighederne for bedre opsporing af disse på rutineundersøgelser som f.eks. CT scanninger af lungerne eller nyrerne, hvor rygsøjlen også kan ses på billederne, og hvor rapporteringsprocessen potentielt kunne automatiseres.