Søg
 
 
 

Forskning styrker det faglige fundament blandt sygeplejersker

Dansk Sygeplejeråds Dorthe Boe Danbjørg og Helle Dirksen besøgte i onsdags Forskningen Hus på Holbæk Sygehus for at høre om fire aktuelle forskningsprojekter, der alle drives af sygeplejersker.

 
DSR-besøg i Forskningens Hus Foto Thomas Danielsen 655x500.jpg 

Fra venstre: Ulla Riis Madsen, Heidi Bergenholtz, Dorthe Boe Danbjørg, Janet Froulund Jensen, Gitte Bunkenborg og Helle Dirksen.

På Holbæk Sygehus danner Forskningens Hus rammen om sygehusets forskningsindsats. Forskerne er ansatte i de kliniske afdelinger, men deres tilstedeværelse i Forskningens Hus giver mulighed for udvikling, læring og samarbejde. I øjeblikket har huset 10 ph.d.-studerende og fire postdoc-forskere.
 
En særlig del af forskningsindsatsen er det sygeplejefaglige forskningsprogram, som har overskriften Overgange og Sammenhæng, og som fokuserer på problemstillinger, der berører multisyge patienter og patienter med livstruende sygdom.
 
Netop dette forskningsprogram var omdrejningspunktet, da Dorthe Boe Danbjørg og Helle Dirksen fra Dansk Sygeplejeråd i onsdags besøgte Holbæk Sygehus, hvor de fik en grundig introduktion til de fire projekter, der indgår i programmet (læs mere om forskningsprogrammet Overgange og Sammenhæng nedenfor).
 
Dorthe Boe Danbjørg er 2. næstformand i DSR, og hun sagde efter besøget:
 
– Som sygeplejersker har vi ikke nogen lang tradition for at forske, men hvis patienterne skal have den bedst mulige pleje og behandling, er det vigtigt, at sygeplejen udføres på et vidensbaseret grundlag. Så når Holbæk Sygehus vælger for eksempel at forske i patientens oplevelse af det at være syg, eller hvordan det er at leve med en kronisk sygdom, er det med til at styrke kvaliteten i sygeplejen. Og det er samtidig noget, vi som faglig organisation kan bruge i vores politiske argumentation.
 
Helle Dirksen er kredsformand i Kreds Sjælland, og hun er enig i, at det styrker kvaliteten i sygeplejen, når forskerne indsamler data og skaber overblik over, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
 
– Besøget i dag har faktisk berørt mig meget, for den forskning, der foregår her i Holbæk, er enorm patientnær – den har virkelig afsæt i mennesket – og det synes jeg er fantastisk. Når forskningen er så nær den kliniske praksis, giver det utrolig god mening for os som sygeplejersker. Det giver os et fagligt fundament at stå på. Desuden er det min fornemmelse, at det er med til at samle et sygehus, fordi der foregår noget på tværs. Det er enorm afgørende, at vi arbejder sammen på tværs, både på tværs af afdelinger og på tværs af sygehuse, siger Helle Dirksen.

Dorthe Boe Danbjørg mener, det er vigtigt, at man ikke kun tænker forskning som noget, der foregår på de store universitetshospitaler.
– Jeg bliver altid stolt, når jeg er ude for at se, hvad sygeplejersker laver, og den følelse har jeg også haft i dag. Her i Holbæk er der nogle ledende oversygeplejersker, der er gået foran og har ansat sygeplejersker som forskere uden fra starten at vide, hvad de skulle bruge dem til. Det gjorde de for eksempel på Ortopædkirurgisk Afdeling, og lige pludselig begynder det at rulle, og nu er projektet om patienter, der benamputeres, mundet ud i en regional forløbsbeskrivelse og snart også en national klinisk retningslinje.
 

 
 

Overgange og Sammenhæng

 
 
Forskningen koncentrerer sig om problemstillinger med overgange og sammenhæng særligt for patienter med multi- og/eller livstruende sygdom. Fire sygeplejersker leder hvert deres projekt.
 

Patientsikkerhed for den indlagte, ofte multisyge patient i kritiske overgange og transition. Projektet fokuserer på den faglige opmærksomhed og de kliniske handlinger, som patienterne modtager fra sygeplejersker for at opspore akut kritisk forværring og forebygge uventet død. Projektet ledes af Gitte Bunkenborg, postdoc, ph.d., intensivsygeplejerske og forskningsleder. Gitte er også tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning,

Den svære nødvendige samtale ved livets afslutning. Projektet har fokus på overgang fra kurativ behandling til en lindrende indsats for patienter med livstruende sygdomme. Dette for at kunne sikre, at alle patienter med behov for en samtale om livets afslutning tilbydes denne. Projektet ledes af Heidi Bergenholtz, postdoc, ph.d., MHSc, sygeplejerske. Heidi er også tilknyttet Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) samt Syddansk Universitet.
 
Opfølgning og senfølger efter kritisk livstruende sygdom. Projektet belyser, hvilke behov og problemer patienter har for at forebygge senfølger og vende tilbage til et normalt liv med en optimeret oplevelse af sammenhæng i sygdomsforløbet. Projektet ledes af Janet Froulund Jensen, postdoc, ph.d., MHSc, intensivsygeplejerske.
 
Hvad er der at håbe på når såret ikke vil hele? Projektet søger at afdække behov i overgangen fra at være et gående menneske til at leve med kun ét eller helt uden ben, samt udvikling og implementering af palliative og rehabiliterende indsatser, der skal møde de afdækkede behov. Projektet ledes af Ulla Riis Madsen, postdoc, ph.d., MPH, sygeplejerske. Ulla er også tilknyttet Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) samt Syddansk Universitet.
 
09-03-2020
Link til denne side:

Sygehusene 2025

Sygehusene 2024

Ny sygehusstruktur skal realiseres frem til 2025.