Yderligere er afdelingen ansvarlig for affald- og linnedhåndtering samt centraldepotet på Holbæk Sygehus.
Serviceafdelingen udfører rengøring efter kvalitetsstandarden DS INSTA 800 og den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje for rengøring i hospitals- og primærsektoren (NIR). I henhold til standarderne udfører enheden rengøring af alle sygehusets lokaler efter nærmere bestemt klassificering af lokaletyper. Endvidere udføres forskellige former for specialrengøring, så som isolationsrengøring og håndværkerrengøring.
Formålet med rengøringen er dels at hindre smittespredning og infektioner, dels at sygehuset er pænt og imødekommende over for brugerne på sygehuset.
Serviceafdelingen har ansvaret:
- for forsynings- og logistikopgaver, herunder transport af patienter, kørsel af kølevogne, prøver og post, transport af linned, depotvarer, senge og hjælpemidler samt affaldshåndtering.
- for patientrelaterede serviceopgaver, der omfatter patientforflytning, lejring og vending, assistance ved hjertestop og traume, håndtering af medicinske gasser og kapelfunktionen.
- for forskellige andre serviceopgaver, alt lige fra afkalkning af perlatorer til rengøring af diverse maskiner. Uniformsdepotet, gardinservice, egenkontrol i afdelingskøkkenerne samt rengøring og opredning af senge hører ligeledes under serviceafdelingens ansvarsområde.
- for tilsyn med vinduespolering, som udføres af et eksternt firma.