Søg
 

Sengeafsnit 09-4

Vi behandler og plejer patienter, der kommer med akutte skader eller skal have gennemført en planlagt operation.


Adresse<br />
Adresse
Sengeafsnit 09-4
Ortopædkirurgisk Afdeling
Holbæk Sygehus
Smedelundsgade 60, 2. sal
4300 Holbæk
Ring til os<br />
Ring til os
Tlf. 59 48 44 85 (Telefontid: Døgnåbent)
Afdelingssygeplejerske Pia Brandborg, tlf. 59 48 44 86
Besøgstid<br />
Besøgstid
​​Vi har fri besøgstid. Vis hensyn og respekter evt. anvisninger fra personalet. Besøg mellem 12.30 og 14.00 finder sted i opholdsstuen.

Når du skal indlægges

Når du skal indlægges skal du huske din medicin, toiletartikler, hjemmesko, morgenkåbe, løsthængende tøj, briller, høreapparat og hvad du ellers har brug for.

Reception og personale

Alle henvendelser i dagtiden skal ske til vores reception, der er bemandet med lægesekretærer.

Du er altid velkommen til at kontakte personalet, hvis du har spørgsmål eller ting du vil gøre opmærksom på.​

Tværfagligt samarbejde og kvalitet

Vi arbejder i grupper med speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der har mange års erfaring indenfor ortopædkirurgi. Undersøgelse, behandling og pleje bliver udført på et højt kvalitetsmæssigt niveau, og vi arbejder kontinuerligt med projekter.

Afdelingen arbejder med strukturerede patientforløb.

Sengeafsnittet er lyst og imødekommende. Vi har 17 sengepladser - heraf en enestue.

Sengeafsnit 09-4 ligger i forlængelse af sengeafsnit 12-4 med en stor opholdsstue imellem.

Indlæggelse

Døgnrytme

08.00-09.00  Morgenmad
09.00-10.00  Tavlemøde - herefter går lægerne til deres tildelte patienter
12.00-13.00  Frokost
13.00-14.00  Hviletid
17.30-18.30  Aftensmad

Plejepersonalet har vagtskifte og fællesbriefing kl. 07.30, 16.00 og vagtskifte igen kl. 23.30. 


Mad og drikkevarer

Afdelingen kan tilbyde ernæring, også varm mad, 24 timer i døgnet. Pårørende kan købe mad i sygehusets kiosk.

I opholdsstuen er der kølige drikke og frugt til selvbetjening for indlagte patienter, og for pårørende er det muligt at få kaffe, te og småkager.​

Udskrivelse

Det er vigtigt, at du er tryg, når du skal hjem. Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl. Det kan være en god idé at skrive ned, så du husker at få svar på alle dine spørgsmål.​

Du skal blandt andet have svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilken medicin skal jeg tage?

  • Er der noget, jeg være særligt opmærksom på?

  • Har I givet hjemmeplejen besked om, at jeg kommer hjem?

Hvis du har spør​gsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn efter du er kommet hjem. Derefter skal du ringe til din egen læge.​

Information til pårørende

Information til pårørende

Som pårørende er du altid velkommen.​ Vi har fri besøgstid.

Du kan gøre en forskel

​Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk i forbindelse med pleje, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset

  • Hjælp med det praktiske

  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller

  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra.


Kontaktpårørende

Det er en stor hjælp, hvis I som pårørende aftaler, hvem der skal være den kontaktperson, vi informerer. Kontaktpersonen er også den, der kan ringe til os, og derefter give information videre til resten af familien.


Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder

  • Vis hensyn i hviletiden og når personalet skal tale med eller behandle andre patienter

  • Sæt din telefon på lydløs

  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din tablet eller computer.

Hygiejne

Hygiejne

Rene hænder redder liv!

Bakterier og virus spr​eder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre.

 

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=d9bdbd9a2eb3b9de8a96c3e52e8f8ed5&source=embed&photo%5fid=12359719">

Blomster

På grund af hygiejne må du ikke medbringe planter med jord på. Afskårne blomster er ok.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
09.01.12
Opdateret
27.07.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/hos094
Andre sider under Afsnit og funktioner