Søg
 

Når fødslen begynder

Her kan du se, hvad du kan gøre, når veerne begynder, og hvornår du bør kontakte Fødeafsnittet. Du kan også læse og se en video om, hvordan vi vurderer, om du er i aktiv fødsel.

Veer og vandgang

Fødslen kan begynde med veer eller at fostervandet afgår i en stor skylle eller ved langsom siven. Det er mest normalt, at fødsel begynder med veer.

Veer er sammentrækninger af livm​odermusklen, hvor livmoderen bliver hård. Sammentrækningerne føles hos de fleste som smerter, der stråler ned foran i bækkenet eller om i lænden. Smerten udløses af barnets hoved er i kontakt med bækkenet.

I begyndelsen vil veerne som oftest være uregelmæssige, men efterhånden kommer de regelmæssigt og tager til i styrke. Når veerne begynder, eller når de tager til i styrke, kan der komme en anelse slimet blod fra livmoderhalsen, kaldet tegnblødning. Dette er helt normalt.

Praktisk når fødslen begynder

Hvornår skal vi kontakte Fødeafsnittet?

I jordemoderkonsultationen eller ved fødselsforberedelse har du og eventuelt din partner fået viden om, hvornår vestyrken og interval kan antyde, at du er i aktiv fødsel. På det tidspunkt, eller hvis I er i tvivl inden, er det en god idé at ringe til Fødegangen og aftale, om I skal ind til undersøgelse.

Det er individuelt og afhænger blandt andet af eventuelle tidligere fødsler, og hvor tæt I bor på fødeafdelingen.

Hvis fostervandet går, eller I har mistanke om det, bør I også kontakte Fødegangen for at aftale, hvad I skal gøre. Det er uanset, hvor langt du er i graviditeten, og om du har veer eller ej.

Find kontaktoplysninger og læs mere om Fødeafsnittet.


Pakkeliste

På Føde-barselsafsnittet tilbyder vi trusser, bind og ammevenlige trøjer til dig samt bleer, dyne og tøj til din baby. Vi har ligeledes håndklæder til både dig og din medindlagte ledsager.

Du skal selv medbringe, hvad I ellers skal bruge. Det er derfor en god idé at pakke en taske i god tid før din termin, så den er klar til, når du skal afsted til fødsel. Det er en god ide, at du pakker:

  • Morgenkåbe

  • Behagelige sko eksempelvis hjemmesko

  • Behageligt tøj

  • Amme-bh og amme-indlæg

  • Evt. ammepude og (ekstra) hovedpude

  • Toiletsager

  • Tøj til baby, når I skal hjem fra sygehuset

  • Autostol eller lift med tæppe/dyne til hjemturen

  • Musik til under fødslen - evt. cd eller mobil med højtalere.


Transport

Du skal selv sørge for din transport til Fødeafsnittet, uanset tidspunktet på døgnet. Du og din partner bør derfor i god tid planlægge, hvordan dette kan arrangeres, hvis du ikke har bil.

Kun i meget særlige tilfælde kan du blive transporteret med ambulance. Det vurderer den vagthavende jordemoder på fødegangen, når du ringer.

Undersøgelser for aktiv fødsel

Du får tilbudt undersøgelse, hvor vi kan vurdere, om du er i aktiv fødsel. Når vi skal undersøge, om du er aktiv fødsel, får du lavet en indvendig og udvendig undersøgelse. I videoerne kan du se og høre om undersøgelserne.

Video: Jordemoder fortæller om begyndende fødsel

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/12319104.ihtml/player.html?source=share&photo%5fid=14144544">

Når vi vurderer, om du er i fødsel, får du også lavet en udvendig undersøgelse. Det er en undersøgelse, hvor jordemoder undersøger dig på maven, undersøger hvordan barnet ligger, barnets hjertelyd og vurderer dine veer.

Video: Måling af fosterets hjertelydskurve

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/12319104.ihtml/player.html?source=share&photo%5fid=13709514">​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
15.03.17
Opdateret
12.06.20
 

 Kontakt os

 
Fødeafsnit 05-3
Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling
Holbæk Sygehus
Smedelundsgade 60, 1. sal
4300 Holbæk
Tlf. 59 48 42 93
Hele døgnet og ved AKUT henvendelse