Adresse
Akut modtagelse for Børn og Unge 08-2
Holbæk Sygehus Smedelundsgade 60, stuen 4300 Holbæk
Ring til os
Tlf. 59 48 42 33
|
|
Hvis du skal melde afbud!
Ring til os med det samme. Så kan vi indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.
Indlæggelse
Når barnet/den unge bliver indlagt akut, er det en læge og en erfaren sygeplejerske, der tager imod.
Der bliver i samråd med dig/den unge lagt et program for undersøgelse og behandling. Det kan være nødvendigt at tage for eksempel blodprøver, røntgen eller skanning for at stille en diagnose eller starte behandling.
Børne- og Ungemodtagelsen fungerer samtidig som dagafsnit, når barnet/den unge skal komme til en planlagt indlæggelse eller operation og kan udskrives inden aften.
Barnet/den unge kan være indlagt hos os natten over, hvis vi har brug for at observere eller behandle, og vi kan afslutte næste morgen. Hvis det er nødvendigt at være indlagt i flere dage, flyttes barnet/den unge til Børne- og Ungeafsnit 05-2.
Udskrivelse - når du skal hjem
Barnet/den unge udskrives, og I kan tage hjem. Hvis I bliver bekymrede eller har spørgsmål til behandlingen, kan I henvende jer til os inden for 24 timer efter udskrivelsen. Hvis der er brug for ny vurdering, skal det aftales med sygeplejersken.
Det er vigtigt, at du/den unge er tryg, når I skal hjem. Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl. Du skal blandt andet have svar på følgende spørgsmål:
- Hvilken medicin skal jeg give/tage?
- Er der noget, jeg være særligt opmærksom på?
- Hvilke aftaler er der om opfølgning?
Inden I/den unge skal hjem, skal I snakke med personalet om barnets/den unges forløb, medicin og plan for den kommende tid.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn, efter barnet/den unge er kommet hjem, medmindre vi har lavet en anden aftale. Derefter skal du ringe til egen læge.