Søg
 

Ultralydsskanning - med overfladisk vævsprøve

Ultralydsskanning med overfladisk vævsprøve (biopsi) foregår i røntgenafsnittet. Læs informationer om undersøgelsen her.

V​ideo: Sådan foregår ultralydsundersøgelse

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/12319430.ihtml/player.html?source=share&photo%5fid=12179214">​

Watch the video in other languages

​​Før undersøgelsen

Der er ingen forberedelse til undersøgelsen.


Selve undersøgelsen

Undersøgelsen varer ca. 30 min.

Du skal ligge på et leje under undersøgelsen. Lægen vil sørge for, at du er placeret korrekt.

Området, der skal ultralydsskannes, skal være bart og smøres med vandopløselig gelé. Lægen fører et ultralydshoved hen over huden. Ultralydssignalerne ses på en skærm. Når lægen har fundet det sted, hvor vævsprøven skal tages, bliver du lokalbedøvet i huden. Lægen sikrer sig at lokalbedøvelsen virker og fører derefter en speciel nål ind i det valgte område. Selvom området er blevet bedøvet, kan det ikke undgås, at du kan mærke, når nålen stikkes ind.

Når nålen tages ud igen, vil der komme et lille stykke væv med ud, som bliver sendt til undersøgelse på et laboratorium. Der skal som regel tages flere prøver af området. Til sidst tørres geléen af.


Efter undersøgelsen

Du kan blive lidt øm på det sted, hvor du er blevet stukket.


Hvor er der svar på undersøgelsen?

Radiologisk Afdeling sender svaret på undersøgelsen til den læge eller afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.


Nogle vigtige oplysninger

Vi beder dig snarest kontakte Radiologisk Afdeling, hvis:

  • Du har spørgsmål til undersøgelsen
  • Du er forhindret i at komme på aftalte tidspunkt.

Du kan læse mere på Generel information om ultralydsskanning eller på Patienthåndbogen.​

Kort link til siden: www.regionsjaelland.dk/hruov

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
08.08.16
Opdateret
19.08.19
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Røntgen og skanning
Radiologisk Afdeling
Holbæk Sygehus
Smedelundsgade 60
4300 Holbæk
Tlf. 59 48 47 76
Hverdage kl. 09.00-15.00