Vi ønsker at skabe den størst mulige livskvalitet
for dig og dine pårørende gennem sygdomsforløbet.
Vi
gør vores bedste for at lindre dine fysiske og psykiske symptomer og de
sociale og eksistentielle udfordringer, du kan opleve i forbindelse med en
livstruende sygdom.
Behandlingen
er både for dig med kræftsygdomme, men også hvis du har hjerte-,
lunge- og neurologiske sygdomme.
Vi
kan tilbyde behandling til dig som voksen, hvis du for eksempel
har smerter, åndenød, træthed, angst og uro, kvalme, depression,
appetitløshed, forstoppelse, familiære eller sociale problemer og
eksistentielle eller åndelige problemer.
Din
behandling foregår ved at du kommer på besøg hos os. Hvis du
ikke kan komme ind til os, har vi mulighed for at komme hjem til dig på
hjemmebesøg.
Samarbejde
I
forbindelse med en livstruende sygdom kan der opstå forskellige komplikationer,
som kræver en specialiseret indsats med flere forskellige fagpersoner.
Den
palliative behandling går derfor på tværs af fag. Det kan være behandling fra
læger, sygeplejersker, fysioterapeut, diætist, psykolog, socialrådgiver og
præst, for at vi kan give dig og dine pårørende den bedst mulige
behandling.
Henvisning
Når
vi har vurderet henvisningen i forhold til behovet for specialiseret palliativ
indsats, vil vi oftest kontakte dig telefonisk indenfor et par dage og aftale
tid til første samtale.
Læs
vores pjece:
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter/Palliativt Team for palliative patienter