Søg
 

Afsnit for dagkirurgi

Læs og se film om indlæggelse til planlagt operation med udskrivelse samme dag. For eksempel ved mave-tarmsygdomme og knogler, led og muskler.

Se vores syv film om bedøvelse

Se hvordan det foregår, når du skal bedøves før en operation. Fra samtale med lægen, bedøvelse til opvågning efter operation.

Vi viser, hvordan fuld bedøvelse foregår på både børn og voksne. Se også film om lokalbedøvelse, rygbedøvelse som spinalbedøvelse og epidural smertelindring.

Undersøgelse og behandling

Din indlæggelseDu kan blive indlagt til planlagt operation med udskrivelse samme dag. Det kan skyldes mange forskellige sygdomme. For​ eksempel:

  • Kvindesygdomme
  • Mave-tarmsygdomme
  • knogler, led og muskler.

     

Indlæggelse

Dit forløb

Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt, at du ved hvad der skal ske, og at du føler dig tryg.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb.​ Det kan være en god idé at skrive ned hjemmefra, så du husker at få svar alle dine spørgsmål.


​Selve forløbet

Henvisningen sker via ambulatoriet. Samtale med anæstesilæge, blodprøver og eventuelt andre forundersøgelser foregår inden operationsdagen.

På operationsdagen henvender du dig i sekretariatet, og bliver derefter modtaget af personalet. Personalet vil vise dig til rette og informere om dagens forløb.

Vi foretager indgreb i både fuld bedøvelse og lokal bedøvelse. Når operationsteamet er klar, bliver du hentet til operation.

Efter operationen kommer du til opvågningsstuen, hvor sygeplejersken observerer din tilstand, eventuel blødning og smerter. Du vil få smertestillende eller kvalmestillende medicin, hvis du har behov for dette. Du vil også blive informeret om forholdsregler derhjemme efter operationen samt eventuelt kontrol.

Du vil blive udskrevet, så snart du er færdigbehandlet og i stand til at tage hjem, dog senest klokken 16.30, hvor afsnittet lukker. Hvis du ikke er klar til udskrivelse, vil du blive flyttet til sengeafsnittet.

Du skal kunne tage ansvar for din situation efter udskrivelsen, og have en voksen person, der kan være sammen med dig det første døgn.


Ikon for mad og drikkeFaste og tørste

Hvis du skal i fuld bedøvelse, er det vigtigt at følge nedenstående:

  • Du må ikke spise mad, sutte bolsjer eller pastiller seks timer før operationen
  • Du må gerne drikke vand, te og kaffe (uden mælk) indtil to timer før operationen
  • Du må gerne tygge tyggegummi indtil to timer før operationen
  • Du må gerne børste tænder, men husk ikke at sluge vandet.

Huskelist​e inden ankomst

  • Lad dine værdigenstande blive hjemme
  • Medbring lidt læsestof
  • Køb det smertestillende medicin (håndkøbsmedicin), som du er blevet anbefalet ved forundersøgelsen
  • Følg anvisningerne i patientinformationen ”personlig hygiejne før operation” og "Velkommen til Dagkirurgisk afsnit", som er udleveret ved forundersøgelsen
  • Du skal fjerne make-up, neglelak og læbestift, inden du møder i Dagkirurgisk afsnit.

​​Hjemme

Ikon for pårørende​Få en voksen person til at hente dig

Du må ikke selv køre bil efter at have været i fuld bedøvelse. Du kan have kvalme og være træt efter bedøvelsen. Du skal derfor have arrangeret, at en voksen person henter dig på sygehuset.


Ikon for pårørende​Vær ikke alene det første døgn efter fuld bedøvelse

Du skal have en voksen person hos dig indtil næste dag. Du kan have brug for praktisk hjælp efter operationen, eller du kan have brug for hjælp til at kontakte sundhedsfagligt personale, hvis der mod alle forventninger skulle opstå komplikationer efter operationen.​​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
29.11.11
Opdateret
16.12.20
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/hadka
 

 Kontakt

 
Dagkirurgisk afsnit 44-3
Anæstesiologisk Afdeling
Holbæk Sygehus
Smedelundsgade 60, 1. sal
4300 Holbæk
Tlf. 59 48 43 54