Søg
 

Aldrig for travlt til at hjælpe

– Vores tætte sammenhold er med til at give mig arbejdsglæde. Det føles let at tage godt imod nye kollegaer, fordi man med overbevisning kan fortælle dem, at her er vi aldrig for travle til at hjælpe hinanden.

​​Nanthiny, lægesekretær og Camilla, sygeplejerske​​​​

Et afvekslende job

Lægesekretær Nanthiny er et naturligt samlingspunkt på Hjertemedicinsk Sengeafsnit 43-4. Hun ved, hvad der rører sig, og træder til og løser udfordringerne, før de bliver til problemer.

 
– Mit job er meget afvekslende. Det ene øjeblik passer jeg telefonen, det næste øjeblik svarer jeg på spørgsmål ved skranken eller registrerer noget i Sundhedsplatformen. Jeg deltager også i en del tværfaglige møder med læger og plejepersonale.

 

Respekt for hinandens fagområder

Camilla er sygeplejerske på 43-4, og hun sætter stor pris på den samlende rolle, Nanthiny spiller i en travl hverdag. Men hun passer også på ikke at drive rovdrift på den.

 
– Vi har et tæt sammenhold, og når jeg kan se, at Nanthinys telefoner bimler og bamler, og der ligger en bunke sager på hendes bord, kommer jeg ikke bare ind og giver hende endnu en opgave. Jeg synes vi er gode til at respektere hinandens fagområder, og vi ved bare, at alle løber så stærkt, de kan.

 

Tæt sammenhold giver arbejdsglæde

– Vores tætte sammenhold er med til at give mig arbejdsglæde. Det føles let at tage godt imod nye kollegaer, fordi man med overbevisning kan fortælle dem, at her er vi aldrig for travle til at hjælpe hinanden.

 
Nanthiny har det på samme måde, også selvom hun er den, alle henvender sig til. 

 
– Jeg var faktisk tidligere en ret stille person, som ikke altid fik sagt min mening eller fik spurgt ind til ting. Det har jeg virkelig lært at gøre her på afsnittet. Vi er dybt afhængige af, at vi kan stole på hinanden, og at vi er 100 procent ærlige.​
Oprettet
28.06.18
Opdateret
27.09.21
Link til denne side: