Søg
 

Vi er med hele vejen

– Det er tilfredsstillende for både patienter og personale, at vi holder fast i kontinuiteten og kan sige til kvinderne ”vi ses i morgen”. Det er helt unikt, og det skaber en værdifuld følelse af tryghed for familien.

​​Fie, jordemoder og Heidi, chefjordemoder​​​​​

Et morgenboost

Fie er jordemoder og uddannelsesansvarlig på Holbæk Sygehus. Hun elsker, at alle dage starter med "godmorgen" hele vejen op og ned ad gangen. Altid.

 
– Det giver et boost allerede før, du er kommet i gang med dagens arbejde. Den dér nærhed, vi har, den er helt speciel for Holbæk Sygehus, tror jeg. Den er også en stor fordel for vores studerende, som jo kommer her for at lære mest muligt. Hos os kan de følge kvinderne hele vejen fra graviditet til fødsel. Kontinuiteten gør, at de er bedre rustet til at stå på egne ben senere hen.
 
Chefjordemoderen Heidi er enig. Hun pendler, ligesom Fie, fra København og har helt bevidst valgt Holbæk Sygehus.

 

Nærhed skærper faglighed og kvalitet 

– I Holbæk oplever jeg optimale betingelser for et stærkt teamsamarbejde, og det er med til at sikre en høj faglig standard. Nærheden mellem kollegaerne skærper simpelthen vores faglighed og kvaliteten af vores arbejde. 

 

Værdifuldt at kunne veksle 

Heidi lægger vægt på, at alle skal kunne bruge deres evner optimalt. Det er virkelig værdifuldt, synes hun, at man som jordemoder kan veksle mellem barsels-, svangre-, og fødegang. Det giver variation i arbejdet, og det gør, at man bedre kan springe til og hjælpe, når der er brug for det.

 

Vi ses i morgen!

– Det er tilfredsstillende for både patienter og personale, at vi holder fast i kontinuiteten og kan sige til kvinderne ”vi ses i morgen”. Det er helt unikt, og det skaber en værdifuld følelse af tryghed for familien. Det giver også mere arbejdsglæde, at vi har mulighed for at følge familien ikke bare under fødslen, men også i dagene efter. Det er vigtigt for helheden. 

 

 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
28.06.18
Opdateret
27.09.21
Link til denne side: